Couverture de Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

De : Videnskab.dk
Écouter gratuitement

À propos de cette écoute

 Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiène et vie saine Politique et gouvernement Science
Les membres Amazon Prime bénéficient automatiquement de 2 livres audio offerts chez Audible.

Vous êtes membre Amazon Prime ?

Bénéficiez automatiquement de 2 livres audio offerts.
Bonne écoute !
    Épisodes
    • Dårligt nyt for dyrene: Flere turister vil se liv på Antarktis

      Dårligt nyt for dyrene: Flere turister vil se liv på Antarktis
      Jul 28 2025
      Med otte milliarder mennesker på vores relativt lille planet er der efterhånden få steder tilbage, der er uberørte og autentiske.
      Et af dem er det antarktiske kontinent, hvor man som velbetalende turist kan få lov at opleve en unik og nærmest uforstyrret natur.
      I hvert fald lidt endnu. For når man ser på antallet af turister, begynder ordet 'uforstyrret' at klinge mere og mere hult.
      Mens der i starten af 1990'erne kom cirka 8.000 turister til Antarktis årligt, var tallet i sæsonen 2022-2023 helt oppe på 125.000. Forskere mener sågar, at de antarktiske dyr kan forvente besøg fra hele 452.000 menneskegæster i sæsonen 2033-2034.
      "Når flere og flere mennesker besøger Antarktis, er vi nødt til at sikre, at turismen ikke skader det liv i havet, som turisterne ofte kommer for at se på," skriver havforskeren Matthew Mulrennan til Videnskab.dk.
      Han er CEO i non-profit-organisationen Kolossal, der arbejder for at udforske og beskytte verdens have. Og så er han førsteforfatter på et nyt studie, der ved hjælp af mere end 60 timers videooptagelse viser et problem, der ifølge ham alt for længe har været overset.
      "For første gang i den videnskabelige litteratur kan vi dokumentere den skade, som turistfartøjer forvolder havbundens økosystem, når de kaster anker."
      Dansk havbundsforsker er enig i, at problemet er værd at undersøge nærmere.
      Hvis man er til unik og særpræget natur, kan det måske være svært at bebrejde de mange turister, at de kaster sig over Antarktis.
      Der findes nemlig et utal af arter, som kun kan findes i det barske og iskolde miljø, der i perioder er badet i enten sollys eller nattemørke døgnet rundt.
      Blandt andet byder havbunden på søstjerner, blæksprutter og havsvampe, der ikke findes andre steder på kloden, og som er en vigtig del af kontinentets økosystem.
      "De her sære og fantastiske dyr, for eksempel havsvampene, er vigtige, fordi de filtrerer vandet, lagrer CO2 og giver beskyttelse, mad og habitater, som gavner hele økosystemet. Også for pingviner og sæler, som turisterne kommer for at se," udtaler Matthew Mulrennan i en pressemeddelelse.
      Det er Karl Michael Attard enig i. Han er lektor ved Syddansk Universitet og har forsket i havets økosystemer i både Arktis og Antarktis
      "I forhold til biodiversitet udgør det en stor risiko for dyrene i Antarktis, at naturen omkring dem er så isoleret og unik, som den er. De har udviklet sig specielt til de barske omgivelser," forklarer lektoren, der har læst studiet, til Videnskab.dk.
      "En anden udfordring for netop de dyr er, at området omkring det vestlige Antarktis, hvor vandet har ankerdybde (op til 50 meter dybt, red.), er mindre end halvt så stort som Danmark. Så de kan være meget sårbare over for udefrakommende skader, når de lever på så begrænset et område," fortsætter han.
      I det nye studie viser videooptagelser, hvordan en svampekoloni er blevet knust af et anker eller dets lange kæde, der har slæbt afsted langs havbunden.
      En anden video viser, hvordan tre kæmpe vulkansvampe (Anoxycalyx joubini) - kendt som verdens ældste dyr, der ifølge forskere kan blive op til 15.000 år gammelt - lige akkurat ikke er blevet ramt af ankeret.
      Karl Michael Attard giver forskerne bag det nye studie ret i, at der kan være grund til bekymring omkring ankrene, i takt med at turismen stiger.
      "Faktum er, at der sejler flere og flere skibe i de polare områder. Det kan også blive et problem (med ankring, red.) for Arktis og Grønland, selvom bunddyrene har mere plads at brede sig ud på," fortæller Karl Michael Attard.
      Han vurderer dog langtfra, at skibsankre er den største udfordring ved turisme i områderne.
      "Larm fra skibsmotorer er efter min mening et af de største problemer. Der lever mange havpattedyr i de polare områder. For dem er hørelsen den primære sans, som de bruger til at kommunikere med og finde mad og så videre. Så lydforurening kan være et kæmpe problem."
      Studier peger på, at forurening med røg og sod fra fossile motorer kan give såkaldt 'sort sne' i Antarktis, der smelter hurtigere ...
      Afficher plus Afficher moins
      6 min
    • Forskere finder mulig forklaring på galopperende fedme-epidemi

      Forskere finder mulig forklaring på galopperende fedme-epidemi
      Jul 27 2025
      Verdens befolkning bliver federe og federe. Er det fordi, vi spiser for meget? Skyldes det en kost med tomme kulhydrater? Er det kemikalier i miljøet? Uheldig genetik? Skidt tarmflora?
      De sidste 50 år har forskere kastet deres kærlighed på skiftende forklaringer på fedmeepidemien. En epidemi, der ifølge WHO har fordoblet antallet af overvægtige voksne siden 1990.
      I dag er hvert ottende menneske på verdensplan svært overvægtig, som er af verdenssundhedsorganisationen defineret som fedme.
      Men ingen af de mange forklaringer har været nøglen til at stoppe udviklingen. Påstanden i et studie er, at så er ingen af forklaringerne måske gode nok.
      "De fleste tror, at fedme handler om kalorier," siger Robert Lustig, professor emeritus i pædiatri ved University of California.
      "Men det forklarer ikke, hvorfor visse fødevarer forårsager mere fedme, og det tager ikke højde for mikrobiomets (tarmfloraen, red.) rolle, og det forklarer ikke, hvorfor visse kemikalier fører til fedme."
      Han er medforfatter til studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift International Journal of Obesity.
      Nogle mener, at det er raffinerede kulhydrater i vores kost, der driver vores fedme, mens andre i stedet peger på hormonforstyrrende kemikalier i miljøet.
      Der er bare det problem, at alle forklaringerne har mangler. For eksempel forklarer en kulhydratrig kost ikke stigningen i spædbarnsovervægt.
      "Der er et ordsprog: Alle modeller er forkerte, nogle er nyttige," siger Robert Lustig til Videnskab.dk om den logik, som har fået ham og hans forskerkolleger til at bruge to år på at udvikle en såkaldt 'samlende teori' til at forklare årsagen til fedme.
      "De forsøger at samle flere forskellige tråde i én forklaring på, hvordan det kan være, at fedmeepidemien spreder sig over hele kloden," forklarer Thorkild I.A. Sørensen, der er internationalt anerkendt fedmeforsker, dr. med. og professor emeritus.
      Han har ikke selv haft med det amerikanske studie at gøre, men har ved konferencer diskuteret fedmeepidemiens årsager med forskerne bag og hilser studiet velkommen.
      "Det er en meget omfattende teori med en masse kompliceret biologi i sig, men deres model er fuldt berettiget som et indtil videre gangbart alternativ til, hvad der ellers bydes på fra flere sider," lyder vurderingen fra den danske professor.
      Det skorter som sagt ikke på modeller og teorier, der igennem tiden har forsøgt at forklare den stigende overvægt på verdensplan.
      Men når fedmen alligevel fortsætter med at stige over hele kloden, er det ifølge forskerne bag det nye studie, fordi man stadig ikke har forstået summen af genetiske og miljømæssige faktorer, der igangsætter fedme.
      Især oxidations-reduktionsmodellen, der forklarer fedme med ændringer i celler og enzymer, er ifølge Thorkild I.A. Sørensen så kompliceret biokemisk og biologisk, at den vanskeligt lader sig forklare i almindeligt sprog.
      Derfor skal man mest hæfte sig ved to af de faktorer, som den nye teori binder sammen.
      "Den ene faktor er kosten - både hvad man spiser og hvor meget. Den anden faktor er de mange kemikalier, der findes i vores hverdag, som giver anledning til overvægt," siger Thorkild I.A. Sørensen.
      Når ingen af de store forklaringsmodeller ifølge forskerne kan stå alene, er det, fordi de alle har mangler.
      Eksempelvis kan energibalancemodellen (EBM) ifølge forskerne ikke forklare, hvorfor vores kalorieindtag har holdt sig relativt konstant i det sidste årti, mens fedmen er fortsat med at stige.
      Og kulhydrat-insulin-modellen (CIM) kan ikke forklare, hvorfor flere nyfødte er overvægtige, selvom de ikke indtager tomme kulhydrater.
      Ingen af modellerne kan forklare, hvorfor socialt udsatte børn er mere tilbøjelige til at tage på i vægt.
      "Alle modellerne er utilstrækkelige og skal forfines for at være nyttige," konkluderer Robert Lustig da også.
      Det er Thorkild I.A. Sørensen enig i.
      Han mener, at forvirring om årsagerne til fedme er opstået ud fra den falske modsætning, at det enten er arv eller miljø, der er skurken. Det er...
      Afficher plus Afficher moins
      8 min
    • Gravide vikinger er usynlige: De var med barn eller ammede hele livet

      Gravide vikinger er usynlige: De var med barn eller ammede hele livet
      Jul 27 2025
      Helgi Harðbeinsson har netop dræbt den gravide Guðrún Ósvífrsdóttirs mand. Han tørrer sit blodige spyd af i Guðrúns tøj og stryger det hen over hendes mave.
      Så siger han: "Jeg tror, at min egen død bor under et hjørne af sjalet".
      Helgis forudsigelse viser sig at holde stik - fostret vokser op og hævner sin far. Fortællingen fra Laxdæla sagaen er én af ganske få historier om gravide kvinder i vikingetiden, som Marianne Hem Eriksen har formået at opspore.
      Den gennemsnitlige levealder på dette tidspunkt var 40 år.
      "Forskere mener, at de fleste kvinder var gravide eller ammede det meste af deres liv. Det var jo ikke noget, man kunne styre på samme måde som i dag," siger Marianne Hem Eriksen.
      Alligevel er der få gravide i kilderne.
      Marianne Hem Eriksens forskerhold har ledt efter gravide vikinger tre steder: i litteraturen (sagaer og lovtekster), i gravfund og i kunsten.
      Resultaterne er netop publiceret i Cambridge Archaeological Journal.
      I kunsten, blandt tusindvis af menneskefremstillinger, fandt de kun én mulig gravid krop. Aska-vedhænget, som blev fundet i en kvindegrav fra 900-tallet i Aska i Sverige, viser en figur i kvindedragt og armene om en tydeligt gravid, svulmende mave.
      "Sådanne genstande, der viser mennesker, bliver ofte tolket som amuletter eller gudeskikkelser. De er ikke en dokumentation af samtiden," påpeger Marianne Hem Eriksen.
      Ifølge arkæologen har de fleste mennesker, der levede i denne periode, sandsynligvis aldrig set en menneskefremstilling, der lignede dem selv.
      "Der er en klar overvægt af mænd i disse menneskefremstillinger, og kvinderne, der vises, er elitekvinder. Måske er de gudinder, måske mytologiske skabninger. Det er en meget snæver billedverden," siger hun.
      Altså en billedverden, der ikke var særlig optaget af gravide kvinder.
      Også i sagalitteraturen er gravide stort set usynlige, ifølge studiet. De optræder af og til i baggrunden, men sjældent som hovedpersoner.
      De ord, der bruges om dem, har ofte en negativ klang. Den gravide beskrives som syg, ufuldstændig, uvel og tung.
      Historien om Guðrún er ifølge arkæologen interessant, fordi den tydeliggør sociale strukturer.
      "Her fremstår fosteret som en social person allerede inden fødslen. Barnet er en del af alliancer og blodfejder, politik og hævn, mens det stadig ligger i maven," siger Marianne Hem Eriksen.
      Et foster i maven på en trælkvinde (slavekvinde) betragtes derimod i lovteksterne som en defekt i en krop, der er til salg.
      I en anden fortælling fra Erik den Rødes saga bliver Freydís Eiríksdóttir fanget i et angreb.
      "Det er en slags amazone-fortælling," siger Marianne Hem Eriksen, med henvisning til de mytiske græske kvindelige krigere.
      Freydís Eiríksdóttir er alene og kan ikke flygte på grund af sin graviditet, men hun griber ifølge sagaen et sværd, blotter sit bryst og slår sværdets æg mod det. På denne måde skræmmer hun angriberne væk.
      Marianne Hem Eriksen ser en forbindelse til vedhænget med den gravide. Hun bærer nemlig noget, der ligner en hjelm med en kløverformet næseskærm.
      "Gravide kvinder var ikke bare passive. I hvert fald i kunsten og litteraturen var det muligt for en gravid kvinde også at være kriger eller associeret med våbenudrustning," siger hun.
      Gravene var det sidste sted, forskergruppen ledte efter gravide. De har gennemgået alle større kataloger over vikingetidsgrave, udgravet fra 1800-tallet og frem til i dag.
      Her har de specifikt ledt efter kvinder i den reproduktive alder med nyfødte børn; kvinder, der kan være døde sent i graviditeten eller i løbet af en fødsel.
      Ud af tusindvis af grave fandt de kun 14 mulige eksempler.
      "Det er meget få. Selvom vi ved, at dokumentationskvaliteten varierer, og at ikke alle har været opmærksomme på levn efter spædbørn, er det et slående lavt antal. Især når man tager i betragtning, at mødredødeligheden under graviditet og fødsel var meget høj i førindustrielle samfund," siger Marianne Hem Eriksen.
      Måske hænger det sammen med noget, Eriksen tidligere har forsket i - nemlig jernalderens o...
      Afficher plus Afficher moins
      8 min

    Ce que les auditeurs disent de Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

    Moyenne des évaluations utilisateurs. Seuls les utilisateurs ayant écouté le titre peuvent laisser une évaluation.

    Commentaires - Veuillez sélectionner les onglets ci-dessous pour changer la provenance des commentaires.

    Commentaires Audible.fr

    Commentaires Amazon
    Il n'y a pas encore de critique disponible pour ce titre.