Couverture de Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

De : Videnskab.dk
Écouter gratuitement

Offres de saison | 0,99 € par mois pendant les 3 premiers mois

5,99 €/mois par la suite. Des conditions s’appliquent. Annulation mensuelle possible.
Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hygiène et vie saine Par heure Politique et gouvernement Science
Épisodes
  • Dansk landshold blandt de bedste hybridkrigere: Nu hacker de for EM-guldet Det er mere end en sjov konkurrence Verdens mest digitaliserede samfund er dårligt rustet Vi har brug for fornyelse

    Dansk landshold blandt de bedste hybridkrigere: Nu hacker de for EM-guldet Det er mere end en sjov konkurrence Verdens mest digitaliserede samfund er dårligt rustet Vi har brug for fornyelse
    Oct 14 2026
    400 unge mennesker er samlet i en hal i den tyske by Bochum. De er til EM i cybersikkerhed.
    De ligner hackere med deres energidrikke og hættetrøjer - og det er de også.
    De får endda præmier for at bryde alle love og regler.
    Landshold fra 42 forskellige lande angriber hinanden og forsvarer sig mod hinanden for at vinde titlen som bedste hackere og anti-hackere.
    Danmarks landshold deltager igen i år med 10 deltagere på mellem 14-25 år.
    Det er ikke kun en spændende og sjov konkurrence for de unge at deltage i.
    Deres landstræner, som også er professor, Jens Myrup Pedersen, ser mange andre fordele ved den.
    "Danmark vandt guldmedaljen til EM i 2022, og når man har været med til det, så tænker man også: Kan vi ikke bruge det her til noget mere?" siger han til Videnskab.dk.
    "Og det tror jeg virkelig, vi kan."

    Danmarks landshold i cybersikkerhed har eksisteret siden 2017 og er en del af et større samarbejde mellem flere af landets universiteter og Forsvarets Efterretningstjeneste.
    Landsholdet har vundet medaljer ved EM flere gange:
    Sølv i 2025, bronze i 2023 og guld i 2022.
    Når Jens Myrup Pedersen ikke træner sit landshold, så er han professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aarhus Universitet.
    Her har han forsket meget i cybersikkerhed og blandt andet været med til at udvikle træningsplatformen Haaukins, der kan hjælpe med at uddanne elever inden for feltet.

    Ifølge FN's nyeste E-Government Survey fra 2024, der måler alle medlemsstaternes grad af digitalisering, er Danmark verdens mest digitaliserede samfund.
    Netop derfor er der brug for meget mere uddannelse og træning inden for cybersikkerhed i Danmark, så vi kan forsvare vores omfattende digitale infrastruktur, mener Jens Myrup Pedersen.
    "Vi har digitaliseret meget tidligt i Danmark, og det betyder, at vi har nogle gamle legacy-systemer, der er bygget, længe før cybersikkerhed var noget, man tænkte på," siger han og fortsætter.
    "Nogle af systemerne er ret vitale fundamenter for vores digitale samfund."
    CPR-registeret, der efter det store læk er blevet et hedt emne i den politiske debat, er et godt eksempel på, hvor følsomme og utidssvarende nogle af vores digitale systemer er.
    "At have et nummer, der både er personligt og ikke må deles med andre, men som vi samtidig står og læser op nede hos lægen, det er jo uholdbart," siger han.

    Han fortæller, at CPR-nummeret selvfølgelig har bragt mange gode ting med sig, og at det har været en stor frontløber for det digitaliserede samfund, vi har i dag.
    "Men tiden er simpelthen løbet fra det, og fornyelsen af vores offentlige digitale systemer har alt for længe været underprioriteret," siger han.
    Når det gælder fornyelsen af IT-sikkerheden i Danmark og resten af Europa, tror han, at EM i cybersikkerhed kan bidrage.
    "Det kan godt være, vi konkurrerer, når vi sidder nede i salen, men omme bagved sidder vi trænere og taler med hinanden om, hvordan vi laver talentudvikling i de forskellige lande, og hvad vi kan lære af hinanden," siger han.
    Afficher plus Afficher moins
    4 min
  • Ny liste: Her er de største trusler mod menneskeheden i dette århundrede

    Ny liste: Her er de største trusler mod menneskeheden i dette århundrede
    Oct 13 2026
    En gruppe eksperter udvalgt af det videnskabelige tidsskrift The Lancet har udpeget de 17 ting, som truer menneskehedens sundhed mest frem mod år 2100.
    Men inden du begynder at frygte for den potentielle apokalypse, nævner forskerne, at der er realistiske handlemuligheder for at undgå dem alle sammen, skriver The Guardian.
    Ud af de 17 store trusler, der spænder over sygdomme, sociale og økonomiske forhold, miljøforandringer, teknologi og konflikt, har to af dem potentiale til at udrydde menneskeheden.
    De to dommedagsscenarier er ondsindet brug af AI og en atomvåbenkonflikt med hungersnød til følge.
    Andre globale trusler mod menneskers helbred er klimakrisen, underernæring blandt børn og nedskæringer i rige landes udviklingsbistand.
    "Det slående fund er ikke kun omfanget af disse trusler, men at menneskeheden stadig har handlekraften til at gøre noget ved dem. På tværs af alle 17 katastrofale trusler vil de beslutninger, som ledere træffer i dag, forme den næste generations sundhed og velbefindende. Men at udsætte handling vil kun bidrage til at forskyde og øge omkostningerne i fremtiden," siger professor Christopher Murray i en pressemeddelelse.
    Han er kommissionens medformand og direktør for Institute for Health Metrics and Evaluation, University of Washington.
    For lande og regioner med højere indkomster er ikke-smitsomme sygdomme som fedme og dårlig mental sundhed de dominerende trusler, mens regioner med lavere indkomst i stedet er drevet af problemer som lav uddannelse, lyder det fra forskerne.
    Derfor opfordrer forfatterne til rapporten verdens ledere til at håndtere risiciene, før de eskalerer til kriser. Det kan ske gennem investeringer i teknologi og ved at styrke sundhedssystemerne.
    Afficher plus Afficher moins
    2 min
  • To fængselssystemer: Hvorfor straffer Danmark og Storbritannien så forskelligt? Straf i praksis Ændrede vilkår bag murene Tillid og rehabilitering

    To fængselssystemer: Hvorfor straffer Danmark og Storbritannien så forskelligt? Straf i praksis Ændrede vilkår bag murene Tillid og rehabilitering
    Oct 13 2026
    Det siges, at man ikke bør dømme et samfund på, hvordan det behandler sine mest succesfulde borgere, men på hvordan det behandler dem, der bryder loven.
    Jeg forsker i fængsler, nærmere bestemt hvordan de opleves af dem, som afsoner og arbejder her. Jeg er optaget af, hvad frihedsberøvelse afslører om forholdet mellem staten og de mennesker, den har ansvar for.
    Set i dette lys fremstår Danmark og Storbritannien som to meget forskellige samfund.
    I 2025 var Danmarks fængselsbefolkning omkring 70 indsatte pr. 100.000 indbyggere, mens tallet i Storbritannien var omkring 170 pr. 100.000 – altså cirka to en halv gange så højt.
    En måde at forstå forskellen på er gennem velfærdssystemet. Et bredt udbud af universelle velfærdsydelser, et omfattende sikkerhedsnet og et grundlæggende princip om, at kriminalitet til en vis grad skyldes social depravering og er råb om hjælp har resulteret i en velfærdsstatslig tilgang til straf.
    Danmarks fængslers fundament er bygget op omkring tre centrale principper.
    Det første princip er baseret på et normalitets- og rettighedsbaseret hensyn, hvilket betyder, at indsatte i danske fængsler bevarer deres stemmeret, har gode muligheder for kontakt med deres familie og opfordres generelt til at deltage i almindeligt samfundsliv, hvor det er muligt.
    Det andet princip er rehabiliteringshensynet, som lægger vægt på en nyttebaseret tilrettelæggelse af straffuldbyrdelsen, som skal udruste den indsatte til et liv uden kriminalitet.
    Det tredje princip kaldes det pønale hensyn, og det handler om at fastholde fokus på strafelementet. Siden 1980'erne har straffepopulismen i lande som England, Australien, Canada, New Zealand og USA sat sit aftryk på fængselspraksis og bl.a. bidraget til at skabe hårdere og mere aflukkede regimer.
    Storbritannien er også en velfærdsstat, men velfærdsydelserne er mere ujævnt fordelt. Det er afspejlet i retspolitikken, blandt andet i en højere andel af indsatte, vanskeligere forhold i fængslerne og et større fokus på straf og afskrækkelse.
    Min tidligere forskning, hvor vi sammenlignede fængsler i England og Wales med Norge, viste da også, at et fængselsophold i Storbritannien ofte bliver oplevet som mere uforudsigeligt og barskt, mens det norske system (som ligner det danske) fremstår mere ordentligt og respektfuldt.
    Men denne forskel i tilgang er et relativt nyt fænomen. Efter Anden Verdenskrig brugte begge lande i vid udstrækning åbne fængsler, førte en mere human og progressiv politik og havde en lavere andel af indsatte.
    Fra 1980'erne bevægede Storbritannien sig imidlertid gradvist i en mere straforienteret retning. Under Margaret Thatchers regering og efterfølgende regeringer voksede fængselsbefolkningen markant, mens forholdene i mange fængsler blev dårligere.
    Spørgsmålet er derfor: Hvad virker bedst? En hård kurs mod kriminalitet, som øger antallet af indsatte markant, eller velfærdsbaserede løsninger med fokus på rehabilitering?
    Umiddelbart ser resultaterne overraskende ens ud. Omkring 30 procent af løsladte i Danmark begår ny kriminalitet, sammenlignet med 29 procent i England og Wales. Men billedet ændrer sig, når vi ser nærmere på tallene.
    For personer med korte domme på under et år er tilbagefaldet omkring 34 procent i Danmark. I Storbritannien er det næsten det dobbelte, cirka 66 procent.
    Korte fængselsophold kan være særligt destabiliserende med tab af bolig, arbejde, relationer og social stabilitet. Det gælder især i Storbritannien, hvor mange bliver løsladt med begrænset støtte.
    Det er dog vigtigt ikke at idealisere Danmark. Danske fængsler er måske mere trygge, mere humane og mere 'til at leve i' end mange britiske, men der er også alvorlige problemer.
    I Danmark har man blandt andet kritiseret brugen af varetægtsfængsling i isolation, forholdene for kvindelige indsatte og behandlingen af banderelaterede indsatte.
    I januar 2026 førte en indsat i Nordjyllands dødsfald til store protester fra indsatte og deres familier, blandt andet på grund af bekymringer om utilstrækkeli...
    Afficher plus Afficher moins
    9 min
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
Aucun commentaire pour le moment