Couverture de Gravide vikinger er usynlige: De var med barn eller ammede hele livet

Gravide vikinger er usynlige: De var med barn eller ammede hele livet

Gravide vikinger er usynlige: De var med barn eller ammede hele livet

Écouter gratuitement

Voir les détails

À propos de cette écoute

Helgi Harðbeinsson har netop dræbt den gravide Guðrún Ósvífrsdóttirs mand. Han tørrer sit blodige spyd af i Guðrúns tøj og stryger det hen over hendes mave.
Så siger han: "Jeg tror, at min egen død bor under et hjørne af sjalet".
Helgis forudsigelse viser sig at holde stik - fostret vokser op og hævner sin far. Fortællingen fra Laxdæla sagaen er én af ganske få historier om gravide kvinder i vikingetiden, som Marianne Hem Eriksen har formået at opspore.
Den gennemsnitlige levealder på dette tidspunkt var 40 år.
"Forskere mener, at de fleste kvinder var gravide eller ammede det meste af deres liv. Det var jo ikke noget, man kunne styre på samme måde som i dag," siger Marianne Hem Eriksen.
Alligevel er der få gravide i kilderne.
Marianne Hem Eriksens forskerhold har ledt efter gravide vikinger tre steder: i litteraturen (sagaer og lovtekster), i gravfund og i kunsten.
Resultaterne er netop publiceret i Cambridge Archaeological Journal.
I kunsten, blandt tusindvis af menneskefremstillinger, fandt de kun én mulig gravid krop. Aska-vedhænget, som blev fundet i en kvindegrav fra 900-tallet i Aska i Sverige, viser en figur i kvindedragt og armene om en tydeligt gravid, svulmende mave.
"Sådanne genstande, der viser mennesker, bliver ofte tolket som amuletter eller gudeskikkelser. De er ikke en dokumentation af samtiden," påpeger Marianne Hem Eriksen.
Ifølge arkæologen har de fleste mennesker, der levede i denne periode, sandsynligvis aldrig set en menneskefremstilling, der lignede dem selv.
"Der er en klar overvægt af mænd i disse menneskefremstillinger, og kvinderne, der vises, er elitekvinder. Måske er de gudinder, måske mytologiske skabninger. Det er en meget snæver billedverden," siger hun.
Altså en billedverden, der ikke var særlig optaget af gravide kvinder.
Også i sagalitteraturen er gravide stort set usynlige, ifølge studiet. De optræder af og til i baggrunden, men sjældent som hovedpersoner.
De ord, der bruges om dem, har ofte en negativ klang. Den gravide beskrives som syg, ufuldstændig, uvel og tung.
Historien om Guðrún er ifølge arkæologen interessant, fordi den tydeliggør sociale strukturer.
"Her fremstår fosteret som en social person allerede inden fødslen. Barnet er en del af alliancer og blodfejder, politik og hævn, mens det stadig ligger i maven," siger Marianne Hem Eriksen.
Et foster i maven på en trælkvinde (slavekvinde) betragtes derimod i lovteksterne som en defekt i en krop, der er til salg.
I en anden fortælling fra Erik den Rødes saga bliver Freydís Eiríksdóttir fanget i et angreb.
"Det er en slags amazone-fortælling," siger Marianne Hem Eriksen, med henvisning til de mytiske græske kvindelige krigere.
Freydís Eiríksdóttir er alene og kan ikke flygte på grund af sin graviditet, men hun griber ifølge sagaen et sværd, blotter sit bryst og slår sværdets æg mod det. På denne måde skræmmer hun angriberne væk.
Marianne Hem Eriksen ser en forbindelse til vedhænget med den gravide. Hun bærer nemlig noget, der ligner en hjelm med en kløverformet næseskærm.
"Gravide kvinder var ikke bare passive. I hvert fald i kunsten og litteraturen var det muligt for en gravid kvinde også at være kriger eller associeret med våbenudrustning," siger hun.
Gravene var det sidste sted, forskergruppen ledte efter gravide. De har gennemgået alle større kataloger over vikingetidsgrave, udgravet fra 1800-tallet og frem til i dag.
Her har de specifikt ledt efter kvinder i den reproduktive alder med nyfødte børn; kvinder, der kan være døde sent i graviditeten eller i løbet af en fødsel.
Ud af tusindvis af grave fandt de kun 14 mulige eksempler.
"Det er meget få. Selvom vi ved, at dokumentationskvaliteten varierer, og at ikke alle har været opmærksomme på levn efter spædbørn, er det et slående lavt antal. Især når man tager i betragtning, at mødredødeligheden under graviditet og fødsel var meget høj i førindustrielle samfund," siger Marianne Hem Eriksen.
Måske hænger det sammen med noget, Eriksen tidligere har forsket i - nemlig jernalderens o...
Les membres Amazon Prime bénéficient automatiquement de 2 livres audio offerts chez Audible.

Vous êtes membre Amazon Prime ?

Bénéficiez automatiquement de 2 livres audio offerts.
Bonne écoute !
    Aucun commentaire pour le moment