Épisodes

  • Forskeres råd til nye og gamle preppere: Lang holdbarhed er ikke altid det bedste Tørvarer skal holdes tørre Helkonserves og halvkonserves Køleskabsvarer køber dig tid Tjek, om maden er spiselig Du bestemmer, hvad der skal i kurven

    Forskeres råd til nye og gamle preppere: Lang holdbarhed er ikke altid det bedste Tørvarer skal holdes tørre Helkonserves og halvkonserves Køleskabsvarer køber dig tid Tjek, om maden er spiselig Du bestemmer, hvad der skal i kurven
    Oct 23 2026
    Truslen mod Danmark er steget, og både Politiets og Forsvarets Efterretningstjeneste har opjusteret vurderingen af trusselsbilledet.
    De advarer om en øget risiko for hybridkrig og sabotage.
    Derfor har Styrelsen for Samfundssikkerhed gentaget sin anbefaling om, at vi skal have et hjemmeberedskab, så vi kan klare os i tre dage uden blandt andet vand og varme.
    Men det er kun under halvdelen af os, der har opbygget et egentligt hjemmeberedskab, viser flere målinger.
    Så hvad skal man egentlig fylde i skabene?
    Vi har taget tre fødevareforskere med på en tænkt tur gennem supermarkedet for at finde ud af, hvilke fødevarer der giver mening at have på lager.

    Vi begynder ved hylderne med pasta, ris, havregryn og andre tørvarer.
    De fleste af os tænker nok ikke over, hvorfor en pose pasta kan stå bagerst i køkkenskabet i månedsvis eller endda i årevis uden at blive dårlig.
    Forklaringen skal findes i noget så simpelt som vand.
    Bakterier, gær og skimmelsvampe har nemlig brug for vand for at vokse.
    Tørpasta indeholder stadig vand, men vand-aktiviteten i pastaen er så lav, at de fleste bakterier ikke kan vokse i den, forklarer Leif Skibsted, professor emeritus i fødevarekemi.
    Vandaktivitet måles på en skala fra 0 til 1, og jo lavere vandaktivitet, desto sværere for mikroorganismer at vokse. Det er en del af forklaringen på, hvorfor tørvarer kan holde sig så længe.
    Men tørvarer skal stadig holdes tørre.
    Hvis pasta, ris eller havregryn optager fugt fra omgivelserne, stiger vandaktiviteten, og så får mikroorganismerne bedre betingelser for at vokse.
    "Hvis man stiller sin pasta eller mel ned i en fugtig kælder, vil fødevaren suge vand til sig fra luften. Så stiger vandaktiviteten i produktet, og der kan pludselig begynde at vokse svampe," siger Leif Skibsted.
    "Et tørt køkkenskab er derfor et bedre sted at opbevare tørvarer end en fugtig kælder."
    Hvor godt tørvarer holder sig, afhænger også af, hvor man bor.
    Henriette Lyng Røder, lektor ved Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, peger på, at klimaet spiller en stor rolle.
    "Den måde, vi prepper på i Danmark, er specifik for os. Hvis du rejser til steder med meget høj luftfugtighed, vil det ændre parametrene fuldkommen i forhold til at lade mel og korn stå."

    Videre til konservesafdelingen med dåsetomater, tun, makrel, bønner og færdigretter.
    Her finder vi en anden måde at forlænge madens holdbarhed på. I stedet for at fjerne vandet fra fødevaren, bruger man varme til at dræbe mikroorganismerne.
    Ved helkonserves bliver fødevaren kraftigt varmebehandlet, efter at den er kommet i den lufttætte emballage. Så kan maden holde sig ved stuetemperatur i meget lang tid.
    "Helkonserves har en meget lang holdbarhed ved stuetemperatur, så længe emballagen ikke er beskadiget," fortæller Leif Skibsted.
    Han har selv dåser med spam og corned beef stående i sit hjemmeberedskabslager.
    Man kan ikke gå ud fra, at alt, der ligner konserves, kan stå på køkkenhylden.
    Såkaldt halvkonserves er ikke varmebehandlet tilstrækkeligt til at kunne opbevares ved stuetemperatur. Det kan for eksempel være syltede eller marinerede sild, som har langt kortere holdbarhed selv på køl end helkonserves.
    Halvkonserves er derfor mindre oplagt i et hjemmeberedskab.

    Emballagen er afgørende for, om en dåse halvkonserves kan holde sig i årevis. Hvis dåsen bliver beskadiget eller begynder at bule, bør den ikke spises.
    En bulet dåse kan være tegn på, at der er dannet gas inde i den. Det kan skyldes vækst af mikroorganismer, som kan gøre maden usikker at spise.

    Vi er videre til mælk, yoghurt, frisk kød og andre kølevarer.
    Her er temperaturen afgørende for, hvor længe maden holder sig.
    De fleste kølevarer indeholder meget vand, som giver mikroorganismer gode muligheder for at vokse.
    Den lave temperatur i køleskabet bremser væksten, men stopper den ikke helt. Derfor holder kølevarer typisk meget kortere tid end tørvarer og helkonserves.
    "Hvis du stadig har køling, har du et par dage, hvor du kan have det liggende. Hvis ikke, sk...
    Afficher plus Afficher moins
    9 min
  • Brandvarm rekord: Sommerens hedebølger kostede over 50.000 liv i europæiske byer

    Brandvarm rekord: Sommerens hedebølger kostede over 50.000 liv i europæiske byer
    Oct 22 2026
    Sommeren 2026 var ekstraordinært hed i det meste af Europa og satte den ene varmerekord efter den anden.
    Blandt andet registrerede Frankrig sin varmeste sommer nogensinde, mens der i Østrig blev målt 41 graders varme for første gang i landets historie. Lignende rekorder blev sat i Storbritannien, Irland, Holland, Belgien og Spanien.
    Også herhjemme fik vi ny varmerekord, da der 27. juni blev målt 37 grader i både Ødum og Odense.
    Den voldsomt varme sommer satte også en mere kedelig og alvorlig rekord.
    Ifølge to nye videnskabelige studier kostede den ekstreme hede godt 50.000 ekstra dødsfald i europæiske byområder i perioden fra juni til august. Det skriver Imperial College London og London School of Hygiene & Tropical Medicine i en pressemeddelelse.
    Dermed overgår sommeren 2026 langt den hidtidige rekord fra 2022, hvor omkring 29.000 mennesker døde som følge af ekstrem sommervarme i de samme undersøgte byområder.
    To tredjedele af de mange ekstra dødsfald denne sommer kan direkte tilskrives menneskeskabte klimaforandringer, lyder det.
    "Sommeren 2026 er sandsynligvis den værste nogensinde målt, hvad angår varmerelaterede dødsfald på tværs af store dele af Europa," siger studiernes førsteforfatter Clair Barnes fra Imperial College London.
    "Tallene understreger tydeligt, at varmere og mere ekstreme somre i stigende grad har alvorlige konsekvenser for folkesundheden."
    Afficher plus Afficher moins
    2 min
  • 137 år gammel gåde om van Goghs 'Stjernenat' kan være løst

    137 år gammel gåde om van Goghs 'Stjernenat' kan være løst
    Oct 22 2026
    For første gang i 40 år har astronomer genbesøgt Vincent van Goghs berømte maleri 'Stjernenat' for at løse mysteriet om, hvilken stjernehimmel der inspirerede kunstneren.
    I et nyt studie, offentliggjort i tidsskriftet Scientific Reports, er astronomer fra Sydkorea nået frem til, at stjernehimlen i maleriet passer bedst med den nattehimmel, man kunne se i Sydfrankrig den 22. juli 1889.
    På det tidspunkt stod en aftagende halvmåne, planeten Venus og stjerneklyngen ved navn Hyaderne samlet netop der, hvor van Gogh ifølge astronomerne kiggede hen.
    Deres resultat udfordrer tidligere 'dateringer' af 'Stjernenat', da mange hidtil har ment, at stjernehimlen, der inspirerede maleren, må have været i midten af juni 1889.
    Men i den periode var Månen nærmere fuldmåne end halvmåne, hvorfor astronomerne mener, at det dårligt kan forklare den tynde, lyse halvmåne, man ser i maleriet.

    Van Gogh malede 'Stjernenat' under et 12-måneders ophold på asylet Saint-Paul-de-Mausole, der var en slags psykiatrisk hospital for såkaldte 'sindssyge'.
    Årsagen til hans ophold var, at han, forud for indlæggelsen, havde et anfald, der førte til, at han skar noget af sit venstre øre af med en barberkniv.
    Fra asylet kunne han se ud over landsbyen Saint-Rémy-de-Provence, og det er denne udsigt, den 22. juli 1889 lige inden solopgang, som astronomerne mener har inspireret ham.
    "Jeg håber, at dette arbejde vil give anledning til et fornyet, tværfagligt blik på rækkefølgen og arbejdsmetoderne bag Saint-Rémy-malerierne samt på van Goghs færden den sommer," siger Elijah Jeong-hyun Kim, astronom og hovedforfatter på studiet, i en pressemeddelelse fra Kyung Hee University.
    Dog understreger astronomerne selv, at resultaterne ikke endegyldigt kan fastslå en enkelt dato, og at van Gogh kan have kombineret indtryk fra flere nætter i maleriet.
    Afficher plus Afficher moins
    2 min
  • Hvad ville der ske, hvis Jorden holdt op med at dreje rundt? Jordens geografi ville blive forandret Farvel til solopgange og solnedgange En verden af ekstrem varme og kulde Mennesker ville næppe kunne overleve Solen sætter en stopper for scenariet

    Hvad ville der ske, hvis Jorden holdt op med at dreje rundt? Jordens geografi ville blive forandret Farvel til solopgange og solnedgange En verden af ekstrem varme og kulde Mennesker ville næppe kunne overleve Solen sætter en stopper for scenariet
    Oct 22 2026
    Du mærker det ikke, men Jorden drejer én gang om sin egen akse i døgnet. Det giver os dag og nat og er med til at forme vind- og havstrømme.
    Jordens rotationshastighed er dog ikke konstant. Faktisk har selv bittesmå ændringer i Jordens rotation været med til at skabe problemer for verdens computersystemer og for nyligt ført til, at verdens officielle tidsmåling nu skal laves om.
    Men hvad ville der egentlig ske, hvis Jorden ikke bare ændrede hastighed, men helt holdt op med at dreje rundt?
    I virale videoer vises dette tankeeksperiment ofte som et brat stop. Men det scenarie er utænkeligt, mener astrofysiker Knut Jørgen Røed Ødegaard.
    Han forklarer, at Jorden ikke er én fast klump, og at den ville gå i stykker, hvis rotationen stoppede brat.
    Knut Jørgen Røed Ødegaard forestiller sig i stedet, at Jorden gradvist ville sænke farten.
    "Man må gå ud fra, at den stopper så langsomt, at vandet ikke skvulper ud i verdensrummet," siger han.
    Hvis du står på ækvator i dag, bevæger du dig med næsten 1.700 kilometer i timen.
    Rotationen slynger alting udad, og derfor buler Jorden omkring 20 kilometer ud ved ækvator.
    Hvis rotationen stopper, vil det forandre hele kloden, forklarer Helge Drange, som er oceanograf og professor ved Geofysisk Institut på Universitetet i Bergen.
    "Så vil vandet trække sig væk fra ækvator og samle sig ved polerne," siger Helge Drange.
    Det ville blotlægge nye landområder ved ækvator, mens større landområder ved polerne ville blive oversvømmet.
    Til sidst ville Jorden konstant vende den samme side mod Solen. Strengt taget ville den stadig rotere, men kun én gang om året, i takt med sin bevægelse rundt om Solen.
    Resultatet ville i sidste ende være en planet med to vidt forskellige halvdele.
    "Den ene side vil have evigt dagslys, eller jeg vil snarere sige næsten evigt dagslys. Og den anden vil have evig nat," siger Knut Jørgen Røed Ødegaard.
    Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Solen ville skinne hele tiden, påpeger han.
    I simuleringer, han har set af andre planeter, som næsten altid vender den samme side mod deres stjerne, har dagsiden ofte været dækket af skyer.

    Hvor ekstreme forholdene ville blive, afhænger af, hvor meget Jordens rotation bremses, understreger Helge Drange.
    I første omgang ville døgnet blive længere, og det ville føre til kraftigere opvarmning på solsiden og større afkøling på skyggesiden.
    Hvis Jorden til sidst hele tiden vendte den samme side mod Solen, ville forskellene blive enorme.
    "Der ville det være så varmt, at vandet fordamper. Vi taler altså om 100 grader eller mere," siger Helge Drange.
    Fugtigheden ville bevæge sig over mod natsiden og fryse til is. Helge Drange forestiller sig enorme gletsjere.
    Det bedste sted at opholde sig ville være i overgangen mellem dag og nat, mener han.
    "Der ville være en smal zone mellem solsiden og skyggesiden, hvor der stadig ville være flydende vand, som vi kender det i dag."
    Alligevel ville Jorden ikke være beboelig.
    "Der ville jo ikke være tale om forhold, som de økosystemer, vi kender i dag, inklusive menneskeheden, kunne leve under," siger Helge Drange.
    Bakterier og andre organismer ville måske kunne tilpasse sig, tilføjer han.
    På natsiden ville planterne ikke få lys, og derfor ville der ikke være fotosyntese, forklarer Knut Jørgen Røed Ødegaard.
    "Hvis der er områder med klart vejr på natsiden, ville det være et fantastisk sted at studere verdensrummet. Men for de fleste mennesker ville det ikke være særlig attraktivt," siger han.
    Jorden har roteret, siden den blev dannet af en roterende sky af gas og støv for omkring 4,6 milliarder år siden.
    Fordi næsten intet bremser rotationen, er Jorden blevet ved med at dreje rundt lige siden.
    Rotationen bliver dog bremset en smule, især af Månen. Det tidevand, Månen skaber, får døgnet til at blive 2,4 millisekunder længere for hvert hundrede år, oplyser NASA.
    Knut Jørgen Røed Ødegaard tror ikke, at Jorden når at holde op med at rotere.
    "Jeg tror ikke, at den når at stoppe, før Solen bliver en rød kæmpestjerne og må...
    Afficher plus Afficher moins
    5 min
  • Din gamle hunds kortere skridt med forpoterne kan være et muligt varsel om demens

    Din gamle hunds kortere skridt med forpoterne kan være et muligt varsel om demens
    Oct 22 2026
    Er din elskede gamle Fido begyndt at tage korte skridt på forpoterne? Så kunne det måske være en god idé at undersøge, om din hund er ramt af demens.
    Ny forskning peger nemlig på, at skridtlængden på forbenene hos ældre hunde ser ud til at blive kortere, i takt med at deres kognitive færdigheder forværres.
    Det skriver Frontiers i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Frontiers in Veterinary Science.
    Resultaterne indikerer, at et fald i skridtlængden kan være et tidligt advarselstegn om demens hos hunde og dermed et informativt nyt værktøj for dyrlæger og hundeejere.
    Hos mennesker kan demens også føre til en ændret gangart, hvor demensramte begynder at gå langsommere og med kortere, ujævne og til tider slæbende skridt – også før hukommelsestabet begynder.
    Ændringerne formodes at være drevet af forringelser af funktionen af hjernens frontale cortex og lillehjernen, som er ansvarlige for bevægelse.
    Og det er altså det, forskerne mener at have fundet tilsvarende hos hunde.
    Forskerne fulgte og undersøgte 88 ældre og svækkede hunde af varierende race i 3 dage hvert 6. måned resten af hundenes liv.
    Her gennemgik de en række omfattende undersøgelser, herunder tests af kognition, mobilitet, syn, hørelse og styrke.
    Hver gang blev ejerne bedt om at udfylde spørgeskemaer om hundenes helbred og adfærd.
    Samtidig blev hundenes ganghastighed og skridtlængde undersøgt ved disse halvårlige besøg. Her skulle hundene gå fem meter i deres eget tempo, mens de blev holdt i en løs snor af forskerne, uden at hundene ellers blev interageret med.
    Skridtlængden på forbenene havde her en tendens til at falde på tværs af besøg. Men mere detaljerede analyser viste, at faldet i længden ikke skyldtes alder i sig selv, men derimod hundenes kognitive tilbagegang.
    I gennemsnit resulterede en stigning på ti point i en CADES-test, som forskerne anvendte til at måle hundenes kognitive adfærd, til en reduktion på 1,2 procent i den relative skridtlængde på forbenene.
    Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem kognitive færdigheder og bagben hos hundene.
    "Det er fascinerende at se, at kognitiv tilbagegang påvirker forbenene og bagbenene forskelligt. Hos hunde er bagbenene vigtige for at bevæge sig fremad, mens forbenene også skifter retning og bruges til bremsning," fortæller studiets medforfatter Natasha Olby.
    Oplever man, at ens hund går anderledes på forbenene, skal man dog ikke nødvendigvis gå ud fra, at det er demens, lyder det fra forskeren.
    "Hvis ejere bemærker, at deres hundes forbensskridt bliver kortere, bør de besøge deres dyrelæge, da der er mulige alternative årsager, såsom gigtsmerter eller nakkeproblemer, der kan behandles," opfordrer hun.
    Afficher plus Afficher moins
    3 min
  • Stewardesser og piloter dør oftere af strålingskræft, viser forskning i 500 erhverv Lave tal En gammel sag

    Stewardesser og piloter dør oftere af strålingskræft, viser forskning i 500 erhverv Lave tal En gammel sag
    Oct 22 2026
    Arbejder du som pilot eller stewardesse, udsættes du ikke kun for sundhedsrisici som skiftende arbejdstider og jetlag, men også for ioniserende stråling.
    Og det kan muligvis have konsekvenser for flypersonalets sundhed, indikerer et nyt studie offentliggjort i JAMA International Medicine på.
    I studiet har forskerne kigget nærmere på dødsårsagerne i over 500 erhverv, og her gjorde de et iøjnefaldende fund, når det kom til flypersonalet.
    Sammenlignet med over 500 andre jobs er stewardesser nemlig den erhvervsgruppe, hvor flest dør af strålingsrelateret kræft. Dernæst kommer piloter ifølge studiet.
    Forskerne bag studiet har undersøgt 13 millioner afdøde personers dødsattester på tværs af 503 erhverv i USA.
    Her fandt de, at andelen af dødsårsager blandt stewardesser og piloter var højere, når det gjaldt strålingsrelaterede kræftformer som for eksempel bryst-, prostata- og skjoldbruskkirtelkræft og leukæmi.
    Samtidig viste studiet, at der ikke var en overdødelighed blandt flypersonale ved andre kræftformer.
    Ifølge forskerne bag studiet kan resultaterne derfor hænge sammen med, at flypersonale udsættes for ioniserende stråling, når de er i luften.
    En dansk forsker, der har læst studiet for Videnskab.dk, har dog sine forbehold.
    "Der er ingen tvivl om, at flypersonale og flypassagerer får mere stråling, end hvis du bliver på landjorden," siger Lars Thorbjørn Jensen, som er klinisk lektor ved Herlev- og Gentofte Hospital, til Videnskab.dk.
    Det skyldes kosmisk stråling, som kommer fra det ydre rum.
    Så længe vi befinder os nede på jorden, beskyttes vi af klodens magnetfelt, men hvis vi bare bevæger os nogle kilometer op i luften, bliver vi ikke længere beskyttet i samme grad.
    Arbejder du som stewardesse eller pilot, er der dog grund til, at du skal være bange, understreger Lars Thorbjørn Jensen samtidig.

    Kosmisk stråling opgøres i måleenheden millisievert
    I Danmark må en arbejdstager højest blive udsat for 20 millisievert kosmisk stråling årligt. Hver dansker modtager i gennemsnit en dosis på 4 millisievert om året ifølge Sundhedsstyrelsen.
    Til sammenligning peger det nye studie på, at flypersonale bliver udsat for mellem tre til seks millisievert kosmisk stråling om året alene igennem deres erhverv.
    Flypersonalet udsættes altså for en betragtelig mængde stråling, men det er stadig langt grænseværdien på 20 millisievert, og spørger du Lars Thorbjørn Jensen, er det ikke synderligt høje tal.
    Samtidig modtager flypersonale faktisk en stråledosis på linje med flere andre faggrupper.
    "De doser af stråling fra radioaktivitet er meget lave, hvilket er i samme størrelsesorden som den, vi får på hospitalerne."
    "Hvis man skal tage alle erhvervsgrupper, er det astronauter, der får mest stråling", fortsætter han.
    Det er dog ikke det eneste forbehold, Lars Thorbjørn Jensen har.
    Studiet viser nemlig ikke en årsagssammenhæng. Det betyder, at resultaterne ikke påviser, at øget ioniserende stråling blandt flypersonale kan føre til dødelig kræft.
    Forskerne konkluderer blot en statistisk sammenhæng mellem de to.
    Samtidig er det ikke første gang, at kræft blandt flypersonale kommer under lup.
    "Det her er en gammel sag, som dukker op med jævne mellemrum. Over de sidste 50 år er der lavet utallige studier om flypersonale, og det gælder både piloter og stewardesser," lyder det fra Lars Thorbjørn Jensen.
    For eksempel er det gammel viden, at flypersonale i højere grad rammes af prostatakræft end mange andre arbejdstagere.
    Hertil er der dog også et lille men:
    "Man ved, at lige præcis prostatakræft intet har med udsættelse for ioniserende stråling at gøre," siger han.
    Sidst, men ikke mindst, har forskerne bag studiet ikke taget forbehold for arbejdsforholdene, når ens arbejdsplads befinder sig i luften og på tværs af mange lande og kontinenter.
    "De skriver i deres forbehold, at de ikke har taget højde for arbejdsforhold som for eksempel natarbejde, skiftende tidszoner og luft i indelukkede fly", siger Lars Thorbjørn Jensen afslutningsvis.
    Afficher plus Afficher moins
    4 min
  • Bumseplastre er overalt på de sociale medier, men hvad siger forskningen? Hvad er en bums? Hvad er bumseplastre? Hvordan virker bumseplastre? Nogle bumseplastre indeholder aktive stoffer Virker de? Er det noget for mig? Hvad hvis bumserne ikke går væk?

    Bumseplastre er overalt på de sociale medier, men hvad siger forskningen? Hvad er en bums? Hvad er bumseplastre? Hvordan virker bumseplastre? Nogle bumseplastre indeholder aktive stoffer Virker de? Er det noget for mig? Hvad hvis bumserne ikke går væk?
    Oct 21 2026
    De er små, klistrede og svære at overse: Bumseplastre har indtaget hylderne med hudplejeprodukter i alle mulige udgaver – gennemsigtige, hudfarvede og formet som cirkler, stjerner og hjerter.
    Sæt et plaster på en bums inden sengetid, lyder det, og vågn op til en langt fladere bums næste morgen.
    På de sociale medier er det svært at kigge væk, når plastrene bliver pillet af og afslører, hvad de har suget ud i løbet af natten.
    Men virker bumseplastrene faktisk? Og hvad gør de egentlig ved huden?
    En bums opstår, når en hårsæk bliver tilstoppet af talg, døde hudceller og bakterier, hvilket fører til betændelse, rødme og nogle gange en pusfyldt top.
    'Akne' er derimod betegnelsen for en bredere hudlidelse, hvor man gentagne gange får bumser (sammen med hudorme og lukkede komedoner, som er små, tilstoppede porer), og ikke betegnelsen for en enkelt bums.
    I denne artikel holder vi os for det meste til 'bums', når vi taler om en enkelt hudforandring, og bruger kun 'akne', når vi taler om tilstanden som helhed.
    Det anslås, at bumser på ethvert givent tidspunkt rammer 20,5 procent af verdens befolkning og mellem 80 og 85 procent af unge. Det gør akne til en af de mest almindelige hudlidelser.
    Bumseplastre kan umiddelbart ligne et nyt fænomen, der er vokset frem på sociale medier, men teknologien bag har eksisteret i årtier.
    Plastrene bygger på såkaldte hydrokolloide bandager, som oprindeligt blev udviklet til sårbehandling. Hydrokolloid er et materiale, der kan suge væske til sig og danne en gel, som holder på væsken, mens huden heler.
    Senere begyndte hudlæger at bruge og tilpasse teknologien til hudproblemer som akne.
    Hydrokolloide plastre blev populære som skønhedsprodukt i Sydkorea for næsten 20 år siden og kom omkring 2012 også på markedet i Vesten.
    Nutidens bumseplastre er består af en blanding af ingredienser som pektin, gelatine og carboxymethylcellulose. Materialet er bundet til et tyndt, fleksibelt og vandtæt yderlag.
    Hydrokolloid absorberer fugt og kan derfor opsuge væske fra et sår og holde på den, mens huden nedenunder heler.
    Det samme sker, når plastret sættes på en bums. Hvis bumsen har en synlig top, begynder hydrokolloidlaget at suge væske, pus, talg og døde hudceller ud af poren og opsamle det i plastrets gel.
    Efterhånden som plastret suger væske fra bumsen, bliver det hvidt eller uklart. Det er den forvandling, man kan se i de mærkværdigt tilfredsstillende videoer, hvor plastret bliver trukket af.
    Yderlaget holder det hele på plads og sørger samtidig for, at området er dækket.
    Bumseplastre fungerer også som en fysisk barriere. De dækker bumsen og gør det sværere at pille ved, klemme eller røre den, hvilket ellers kan tilføre flere bakterier og forværre betændelsen.
    En del bumseplastre indeholder aktive lægemiddelstoffer, oftest salicylsyre. Andre indeholder tea tree-olie, niacinamid eller benzoylperoxid.
    I stedet for blot at udtørre bumsen skal disse ingredienser hjælpe med at eksfoliere huden, dæmpe betændelsen eller gå efter de bakterier, der bidrager til akne.
    Bumseplastre kan købes i supermarkeder eller på apoteker, og prisen afhænger af mærket og af, om de indeholder aktive lægemiddelstoffer (plastre med aktive stoffer koster typisk mere end dem uden).
    En oversigtsartikel fra 2025 viste, at størstedelen af evidensen for hydrokolloide plastre stammer fra sårbehandling og ikke specifikt fra behandling af bumser.
    De få studier, der specifikt har undersøgt bumseplastre, er ofte små og finansieret af producenterne, som tester deres egne produkter.
    Desuden er studierne ofte ikke blindede. Det betyder, at forskerne, deltagerne eller begge parter vidste, hvem der brugte bumseplastre. Det kan påvirke vurderingen af resultaterne og dermed gøre dem mindre pålidelige.
    Så selvom de foreløbige resultater er lovende, er evidensen for bumseplastre stadig begrænset.
    Et producentfinansieret forsøg med 41 personer viste, at en bums blev mindre synlig i løbet af et døgn, når et plaster blev sat på, efter at bumsen havde fået en tydel...
    Afficher plus Afficher moins
    7 min
  • Børn efter 2. verdenskrig fik næsten ingen sukker: Kan have gavnet dem senere i livet Lavere forekomst af fem kræftformer Dansk forsker: Lidt for skråsikkert Skal små børn så have mindre sukker?

    Børn efter 2. verdenskrig fik næsten ingen sukker: Kan have gavnet dem senere i livet Lavere forekomst af fem kræftformer Dansk forsker: Lidt for skråsikkert Skal små børn så have mindre sukker?
    Oct 21 2026
    Under 2. verdenskrig manglede befolkningen i Storbritannien basale fødevarer som smør, sukker, mælk, kød og æg. .
    Tyske angreb på britiske forsyningsskibe gjorde det sværere at få mad ind i landet, og i januar 1940 begyndte briterne derfor at rationere en række fødevarer.
    Selv efter krigen sluttede i 1945, fortsatte rationeringen i flere år.
    Først i september 1953 blev rationeringen på sukker eksempelvis ophævet, og kort efter steg briternes sukkerindtag markant.
    Det har skabt et unikt historisk skillepunkt, som forskere i et nyt studie over 70 år senere har kunne udnytte til at undersøge effekten af et pludseligt stigende sukkerindtag.
    Og det har de britiske forskere nu gjort ved at kigge dybt i landets historiske sundhedsregistre, hvor forskerne kan følge millioner af anonyme borgeres helbredstilstand fra vugge til grav.

    Som forskerne spørger i en artikel om deres studie:
    "Kan mængden af sukker, du indtager før din to-års fødselsdag, forme dit helbred årtier senere?"
    For at svare på dette har forskerne set nærmere på de britere, der levede deres første 1.000 dage - fra fødsel til omkring toårsalderen - under sukkerrationeringen.
    Forskerne ved ikke præcist, hvor meget sukker det enkelte barn fik.
    Men ved at tage udgangspunkt i den faste dato, hvor rationeringen sluttede, har de sammenlignet personer, der levede deres første to år under rationeringen med personer, der har levet deres første to år med fri adgang til sukker.
    Hos dem, der havde levet længst tid under rationeringen, og dermed havde minimal adgang til sukker som spæd, fandt forskerne senere i livet en lavere forekomst af fem kræftformer: lever- og galdevejskræft, prostatakræft, lungekræft, endetarmskræft og brystkræft.
    Forskerne mener selv, at studiet peger på en mulig sammenhæng mellem mindre sukker tidligt i livet og lavere kræftrisiko senere i livet.
    Men Christina C. Dahm, der er professor i epidemiologi ved Aarhus Universitet og forsker i kost og sundhed, maner til forsigtighed.
    Professoren, der har læst studiet for Videnskab.dk, roser først forskerne for på "elegant vis" at gøre brug af det naturlige eksperiment, som sukkerrationeringen har skabt.
    Børn, der var født med få måneders mellemrum, levede med vidt forskellig adgang til sukker, og det er ganske unikt.
    Men Christina C. Dahm undrer sig især over, hvorfor forskerne netop har valgt de fem kræftformer, som de viser resultater for. Det virker selektivt.
    Hun hæfter sig blandt andet ved, at studiet viser resultater for endetarmskræft, men ikke tyktarmskræft.
    "For mig er den største svaghed, at de ikke begrunder valget af de kræftsygdomme, de kigger på. Derfor kan jeg være lidt bekymret for, at vi mangler det brede overblik," siger hun.
    Det betyder ikke nødvendigvis, at resultaterne er forkerte.
    Christina C. Dahm afviser heller ikke, at sukker kan spille en rolle. Men det vil i så fald være én blandt flere ting, der har betydning for, om man udvikler kræft.
    "Jeg tænker, at de har tilladt sig selv at konkludere mere skråsikkert, end måske er rimeligt," siger hun.
    Forskerne peger også selv på begrænsninger i studiet.
    Resultatet for lever- og galdevejskræft bygger eksempelvis på 113 tilfælde, hvilket er et meget småt antal at kunne konkludere en eventuel effekt på.
    Studiet rejser uundgåeligt spørgsmålet om, hvad resultaterne betyder for børn i dag.
    Forskerne bag studiet mener selv, at resultaterne taler for, at vi begrænser sukker i mad til små børn.
    Men Christina C. Dahm mener, at det er for tidligt at omsætte studiets resultater direkte til nye anbefalinger.
    "Jeg tænker, at studiet stadig mest skaber en ny hypotese, og ikke noget, man på den baggrund skal ud og lave nye anbefalinger om spædbørns ernæring ud fra," siger hun.
    De officielle kostråd i Danmark anbefaler da også, at man så vidt muligt begrænser indtaget af tilsat sukker hos børn fra 0 til 2-års alderen.
    Afficher plus Afficher moins
    4 min