Épisodes

  • Sjældent fund i England: "Det er den slags, man drømmer om som arkæolog"

    Sjældent fund i England: "Det er den slags, man drømmer om som arkæolog"
    Jan 24 2026
    Arkæologer i Norfolk i England har gjort et meget sjældent fund.
    De har afdækket en samling genstande fra jernalderen, blandt andet en usædvanlig velbevaret krigstrompet i bronze, et såkaldt carnyx-horn, som er et stort, buet blæseinstrument, der blev brugt i krig og til ceremonielle formål.
    "Dette ekstraordinære fund vil bidrage enormt til vores forståelse af jernalderens verden," siger Fraser Hunter fra National Museums Scotland, der selv forsker i carnyx-horn, i en pressemeddelelse.
    "Jeg har set carnyxer fra hele Europa, og grundig forskning i og konservering af disse utroligt skrøbelige rester vil forandre vores syn på lyd og musik i jernalderen."
    Et andet fund er et vildsvinehoved, der er udført i bronze, og som engang har siddet på toppen af et militærbanner. Desuden har forskerne fundet flere skjoldbuler og en genstand af jern, som endnu ikke er identificeret.
    Genstandene blev fundet under en udgravning foretaget af Pre-Construct Archaeology i forbindelse med et ejendomsudviklingsprojekt, skriver avisen The Guardian og hjemmesiden Historic England.
    De arkæologiske skatte stammer ifølge The Guardian sandsynligvis fra det første århundrede e.v.t. og kan have en forbindelse til en ikonisk skikkelse i Storbritanniens historie.
    For 2.000 år siden boede icenerne i Norfolk. Det var en keltisk stamme, som i år 60 eller 61 e.v.t. gjorde oprør mod romerne under ledelse af krigerdronningen Boudicca.
    Særlig status
    Det er et unikt og spændende fund ifølge Ingar Mørkestøl Gundersen, som er arkæolog og har studeret keltisk og angelsaksisk arkæologi og i dag arbejder ved Valdresmusea i Norge.
    Ingar Mørkestøl Gundersen påpeger, at der endnu ikke er offentliggjort en videnskabelig artikel om det nye fund, men at medieomtalen giver et lille indblik.
    "Det er den slags, man drømmer om som arkæolog, men meget sjældent oplever," siger han.
    "Carnyx-horn har en helt særlig status. De er næsten mytologiske, i den forstand at de er så tæt knyttet til den måde, vi i dag opfatter keltisk kultur på, og samtidig er de så sjældne."
    Hornene dukker jævnligt op i populærkulturen, fortæller Ingar Mørkestøl Gundersen.
    "I tegneserien 'Asterix' er der flere afbildninger af dem. De er også velkendte fra samtidige beskrivelser og fra enkelte billedfremstillinger, men der findes kun få bevarede eksemplarer."
    Knyttet til keltisk krigsførelse
    Fundet er et såkaldt depotfund, hvilket betyder, at genstandene i sin tid blev gravet ned, måske for at beskytte dem i urolige tider.
    I depotfundet fandt arkæologerne carnyx-horn, herunder en næsten komplet udgave udformet som et snerrende rovdyr.
    Hornene er fremstillet af bronze og er meget skrøbelige, så de skal stabiliseres, før der kan foretages yderligere undersøgelser.
    Carnyx-horn kobles ofte med den keltiske kultur, især med keltisk krigsførelse, fortæller Ingar Mørkestøl Gundersen.
    "Det er lidt enkelt sagt en krigstrompet. Lignende instrumenter blev også brugt andre steder i Europa. De er meget kunstfærdigt udført og har formentlig haft en særlig tung symbolsk betydning."
    Trompeten havde et langt mundstykke og ragede højt op over krigernes hoveder. Ifølge Historic England blev de brugt af keltiske stammer i Europa til at inspirere krigerne under kamp.
    Kraftfuld lyd i forbindelse med menneskeofringer
    Den mest kendte afbildning af carnyxer i brug ses på det danske Gundestrup-kar (også kaldet Gundestrup-kedlen), der består af tolv buede plader samt fem inder- og syv yderplader, og som er fra overgangen fra keltisk til romersk jernalder omkring år 1, fortæller Ingar Mørkestøl Gundersen.
    "På den ene plade ses tre personer med hver deres carnyx bag en gruppe krigere, som er tilskuere til en menneskeofring. Motivet i sig selv sætter virkelig fantasien i gang."
    Rekonstruktioner viser, at instrumenterne har haft en meget gennemtrængende lyd.
    Der er ikke gjort fund af lignende krigstrompeter i Skandinavien, men i Frankrig blev der i 2004 gjort et større fund, fortæller Ingar Gundersen.
    Her blev flere eksemplarer fundet i no...
    Afficher plus Afficher moins
    8 min
  • Fra minedrift til atommissil-base: USA's militære tilstedeværelse trækker lange skygger i Grønland

    Fra minedrift til atommissil-base: USA's militære tilstedeværelse trækker lange skygger i Grønland
    Jan 24 2026
    Præsident Donald Trumps insisteren på, at USA vil overtage Grønland: "…uanset om de vil det eller ej", er blot det seneste kapitel i et gensidigt afhængigt og ofte kompliceret forhold mellem USA og Arktis' største ø; et forhold, der strækker sig mere end hundrede år tilbage, men som på det seneste har været i strid modvind.
    14. januar 2026 mødtes amerikanske, danske og grønlandske embedsmænd i Det Hvide Hus for at drøfte Trumps intentioner.
    Danmarks udenrigsminister sagde efterfølgende til pressen, at selv om parterne havde en "grundlæggende uenighed", ville de "fortsætte dialogen".
    Trumps udmeldinger mødte også kritik i Kongressen.
    Den republikanske senator Mitch McConnell sagde, at en overtagelse af Grønland vil være at "sætte ild til en hårdt tilkæmpet tillid hos loyale allierede", og det uden at levere reel forandring i USA's adgang til Arktis.
    Mere aggressiv end nogensinde
    Selvom USA i årtier har ført politik i Grønland, som amerikanske ledere har anset for strategisk og økonomisk nødvendig, er Trumps tilgang mere aggressiv end nogen tidligere præsidents.
    Som jeg beskrev i min bog fra 2024, 'When the Ice is Gone', der handler om Grønlands miljømæssige, militære og videnskabelige historie, var en række af de tidligere amerikanske idéer for Grønland ikke meget mere end ingeniørmæssige fantasier, mens andre afspejlede en uhæmmet og brovtende militær selvsikkerhed.
    Men verden i dag er ikke den samme som dengang, USA sidst havde en signifikant militær tilstedeværelse i Grønland, for flere årtier siden under Den Kolde Krig.
    Før USA igen kaster sig hovedkulds over den isdækkede ø, bør de lære af tidligere fejltagelser og tage højde for, hvordan Jordens hastigt forandrende klima grundlæggende er ved at ændre regionen.
    Tidlig amerikansk udnyttelse af Grønlands metaller
    I 1909 hævdede den amerikanske flådeofficer Robert Peary, at han havde vundet kapløbet om at nå Nordpolen – en mildest talt opsigtsvækkende påstand, som allerede dengang var årsag til stor debat.
    Forinden havde Peary tilbragt flere år med at udforske Grønland med hundeslæde, og han tog ofte, hvad han fandt, med sig.
    I 1894 overtalte han seks grønlændere til at rejse med ham til New York, angiveligt med løfter om værktøj og våben til gengæld.
    Inden for få måneder var alle undtagen to af inuitterne døde af sygdomme.
    Peary tog også tre enorme stykker af Cape York-meteoritten, som grønlænderne kaldte Saviksoah.
    Det var en unik metalkilde, som grønlandske inuitter i flere århundreder havde brugt til at fremstille jagtudstyr og værktøj.
    Det største stykke af meteoritten, Ahnighito, vejede 34 ton. I dag står den på American Museum of Natural History, som angiveligt betalte Peary 40.000 amerikanske dollar for meteorit-stykkerne.
    Anden Verdenskrig: Strategisk placering og mineraler
    Anden Verdenskrig satte Grønland på det strategiske landkort for det amerikanske militær.
    I foråret 1941 underskrev Danmarks ambassadør en traktat, der gav det amerikanske militær adgang til Grønland for at beskytte øen mod Nazityskland og bidrage til krigsindsatsen i Europa.
    Traktaten er fortsat gældende i dag.
    De nye amerikanske baser i det vestlige og sydlige Grønland blev afgørende for at fly på vej fra USA til Europa kunne mellemlande og tanke op.
    Hundredvis af amerikanske soldater var udstationeret i Ivittuut, en fjerntliggende by på Grønlands sydkyst, hvor de bevogtede verdens største kryolitmine.
    Det sjældne mineral blev brugt til at smelte aluminium, som var afgørende for produktionen af fly under krigen.
    På grund af sin geografiske placering var Grønland også helt central for militære vejrudsigter over Europa, da målinger herfra gjorde det muligt at forudsige vejret på de europæiske slagmarker, når officerer planlagde deres operationer under Anden Verdenskrig.
    Både amerikanerne og tyskerne opførte vejrstationer i Grønland, hvilket indledte det, historikere har kaldt 'vejrkrigen'.
    Der var kun begrænset kampaktivitet, men allierede patruljer gennemsøgte rutinemæssigt øens østkyst for na...
    Afficher plus Afficher moins
    9 min
  • Vestnilvirus opdaget i Danmark: Det skal du vide

    Vestnilvirus opdaget i Danmark: Det skal du vide
    Jan 23 2026
    I denne uge kunne du i en lang række medier læse, at en ny virus er dukket op i Danmark: Vestnilvirus.
    Sygdommen, som er velkendt i en lang række andre lande, bliver overført af myg og smitter hovedsageligt fugle. Men mennesker og heste kan også blive ramt, og det "kan føre til hjernebetændelse og dødsfald," lød det blandt andet i overskriften fra BT.
    Så skal du være bekymret? Det korte svar fra forskerne er nej.
    "Der er absolut ingen grund til at være bange eller bekymre sig, fordi der er fundet tegn på vestnilvirus i fire danske heste. Risikoen for at blive smittet vil være forsvindende lille, og selv hvis du bliver inficeret med virus, vil langt de fleste aldrig få nogen symptomer," siger professor Christian Kanstrup Holm, som selv forsker i vestnilvirus ved Aarhus Universitet, men ikke er involveret i det nye fund.
    En lignende melding kommer fra Lasse Vestergaard fra Statens Serum Institut.
    "Forekomsten i Danmark vil være meget lav. Hvis man skulle være så uheldig, at man rent faktisk blev stukket af en myg med virus, er det meget sjældent, at det fører til alvorlig sygdom," siger Lasse Vestergaard, som er overlæge ved Statens Serum Institut og ansvarlig for overvågning af sygdomme som vestnilvirus.
    "Omvendt så forventer vi, at der med de tiltagende klimaforandringer vil komme mere smitte i fremtiden. Men hvornår det sker, og hvor slemt det bliver, kan vi ikke sige med sikkerhed."
    Ældre og immunsvækkede er mest sårbare
    De mest sårbare over for alvorlig sygdom vil være ældre mennesker og folk med et immunforsvar, som i forvejen er svækket, ligesom man ser det med eksempelvis influenza.
    I værste tilfælde kan sygdommen føre til hjernebetændelse, men ifølge forskerne sker det kun sjældent – hos under 1 procent af dem, som bliver smittet med vestnilvirus.
    "Det mest normale er, at man aldrig får symptomer eller måske har et ukompliceret sygdomsforløb, der kan minde om influenza. Men hvis man er så uheldig at få hjernebetændelse, er dødeligheden forholdsvis høj – måske omkring 10 procent, men igen; det sker kun for meget få," siger Christian Kanstrup Holm.
    Opdagelsen af vestnilvirus i Danmark i et specialeprojekt lavet af en dyrlægestuderende på Københavns Universitet. Hun fortæller, at det har været overrumplende at se, hvor meget opmærksomhed fundet har fået.
    "Det har været helt vildt at følge med i medierne i denne uge og se, hvor meget omtale mit speciale har fået. Det havde jeg aldrig regnet med," fortæller dyrlægestuderende Camilla Kallehauge-Larsen, der gjorde opdagelsen som en del af hendes afsluttende specialeprojekt på Københavns Universitet i samarbejde med Statens Serum Institut
    Sådan blev vestnilvirus opdaget
    For at undersøge om vestnilvirus var kommet til Danmark, "kimede" Camilla Kallehauge-Larsen med egne ord landets dyrlæger ned med henblik på at lokke dem til at tilsende blodprøver fra heste.
    22 dyrlæger landet over indvilgede i at være med i projektet og sendte hende blodprøver fra 822 raske heste, som i forvejen skulle have taget blodprøver af andre årsager.
    I 4 ud af de 822 heste fandt Camilla Kallehauge-Larsen og hendes samarbejdspartnere spor efter vestnilvirus i form af antistoffer – altså stoffer, som hestenes kroppe udskiller, når de skal bekæmpe vestnilvirus. De fire fund blev bekræftet på et laboratorium i Frankrig.
    "Det betyder, at vi har fundet tegn på vestnilvirus i 0,5 procent af de heste, som er undersøgt. Så man behøver ikke være så bekymret, men man kan være opmærksom på det, særligt som hesteejer," siger Pia Ryt-Hansen, som er adjunkt ved Institut for Veterinær og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet og hovedvejleder på projektet.
    De fire heste, som havde antistoffer mod vestnilvirus i blodet, kom fra Sønderjylland og Lolland-Falster, hvilket ifølge forskerne passer med teorien om, at sygdommen spreder sig med myggene sydfra mod Danmark.
    Fundet af vestnilvirus i Danmark er endnu ikke publiceret i et videnskabeligt studie – og dermed heller ikke gennemtjekket af andre forskere i den såka...
    Afficher plus Afficher moins
    7 min
  • Vild mission skulle finde liv på Mars - nu er den lagt på is

    Vild mission skulle finde liv på Mars - nu er den lagt på is
    Jan 23 2026
    Der er en god og dårlig nyhed om den amerikanske rumfartsorganisation NASA's netop vedtagede budget for 2026.
    Den gode nyhed er, at det verdensførende rumagentur ikke slankes nær så meget som frygtet. Den amerikanske præsident, Donald Trump, havde ellers truet med massefyringer og en halvering af NASA's midler.
    Sådan gik det langt fra. I stedet har Kongressen i USA givet NASA næsten lige så store økonomiske muskler som sidste år. Cirka 154 milliarder kroner i runde tal.
    Men så er der den dårlige nyhed: Et af rumfartens helt store projekter, missionen Mars Sample Return, mister sin økonomiske støtte og går nu en uvis fremtid i møde.
    Missionen skulle efter planen hente sten- og jordprøver hjem fra den røde planet i starten af 2030'erne – prøver, der måske kan afklare et af rumforskningens helt store spørgsmål: Har der været liv på Mars?
    Det får vi ikke svar på lige foreløbig.
    Fra flere sider lyder det ligefrem, at Mars Sample Return nu er død og begravet.
    Så langt vil John Leif Jørgensen, professor i rumteknologi ved DTU Space, dog ikke gå.
    "Det er lidt en overreaktion, synes jeg. Missionen er ikke nødvendigvis død, den er sat på vågeblus og bliver nu som minimum markant forsinket," siger han.
    Jagten på liv
    John Leif Jørgensen er helt tæt på Mars Sample Return.
    Professoren og hans afdeling på DTU Space arbejder netop nu på udviklingen af de navigationskameraer, der skal gøre det muligt for missionens fartøjer at lande og lette på Mars engang i fremtiden.
    "Det arbejde fortsætter," siger John Leif Jørgensen.
    "Vores samarbejde med NASA styrkes netop nu med nye kontrakter, og teknologien kan også bruges i forbindelse med månelandinger. Som jeg ser det, får vi nu formentlig afprøvet instrumenterne på Månen, inden turen går til Mars."
    John Leif Jørgensen er også en af hovedmændene bag instrumentet PIXL, som er monteret på Mars-roveren Perseverance. Roveren har siden 2021 trillet rundt på Mars og indsamlet 30 sten- og jordprøver. Det er disse prøver, Mars Sample Return som udgangspunkt skal bringe hjem til Jorden.
    PIXL-instrumentet kan afsløre den præcise sammensætning af grundstoffer og kemiske forbindelser i sten og jord og bidrog sidste år til den måske mest spændende opdagelse på Mars hidtil.
    I et bredt omtalt studie i Nature, som John Leif Jørgensen er medforfatter på, præsenterede et stort internationalt forskerhold de til dato stærkeste indikationer på forhistorisk liv på vores naboplanet.
    Forskerne har analyseret millimetersmå pletter på en rødlig klippe, der kan være skabt af mikrobiologisk liv på Mars for flere milliarder år siden.
    "Det er ikke et endegyldigt bevis på forhistorisk liv på Mars, men vi kan ikke finde andre forklaringer på de data, vi har analyseret. Var prøverne fundet på Jorden, ville ingen være i tvivl om, at det var rester af milliarder år gammelt liv," siger John Leif Jørgensen.
    Der er dog grænser for, hvad forskerne kan undersøge på afstand, understreger han.
    "Før vi kan være helt sikre, skal vi have prøverne hjem, så vi kan skyde på dem med alt, hvad videnskaben kan mønstre i laboratoriet. Det er derfor, Mars Sample Return er så vigtig."
    Dyr darling
    At missionen nu sættes i bero, skyldes ifølge John Leif Jørgensen først og fremmest prisen.
    "Missionen er blevet dyrere og dyrere med årene, og nu er de amerikanske politikeres tålmodighed tilsyneladende brugt op," siger han.
    Mars Sample Return er et samarbejde mellem NASA og den europæiske rumfartsorganisation ESA, men det er NASA, der dækker størstedelen af udgifterne. Og de er ikke små.
    I starten af dette årti lød vurderingen, at missionen ville koste i omegnen af 35-45 milliarder kroner at gennemføre, men i 2023 var estimatet vokset til 70 milliarder kroner. Det er en smule mere end prisen på James Webb-teleskopet, verdens dyreste rumteleskop.
    Af samme årsag har Kongressen i USA flere gange truet med at trække støtten.
    Samtidig er tidsplanen for missionen skredet ad flere omgange. Det oprindelige mål var at bringe prøverne hjem til Jorden senest i 2033....
    Afficher plus Afficher moins
    6 min
  • Professor føler sig "udskammet" fra Folketingets talerstol

    Professor føler sig "udskammet" fra Folketingets talerstol
    Jan 22 2026
    Det sker under en debat mellem politikere i Folketingssalen 15. januar 2026.
    Dansk Folkeparti har indkaldt til debat om andelen af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension, og pludselig ender overlæge og professor Morten Sodemann fra Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital med at blive nævnt i både positive og negative vendinger.
    Først citerer De Radikales ordfører på området, Samira Nawa, forskeren for at have skrevet, at indvandrere venter længere på at få tildelt førtidspension end ikke-etniske danskere.
    Derefter svarer Dansk Folkepartis ordfører Nick Zimmermann tilbage til Samira Nawa:
    "Lige præcis den her læge (…) er ikke for mig en professionel eller en ekspert inden for området. Altså, det er helt klart og tydeligt, at han har en venstredrejet politisk agenda."
    Han tilføjer:
    "Det er jeg slet ikke et sekund i tvivl om."
    Kommentarerne vækker harme hos Morten Sodemann. Han beskriver det som "weird at blive miskrediteret på landets fineste talerstol uden mulighed for genmæle".
    Tilbage står spørgsmålet om, hvad man egentlig må sige som forsker eller politiker?
    Et større problem?
    Nick Zimmermann ønsker ikke at forholde sig til spørgsmålet om, hvordan en politiker må omtale en forsker. Han understreger, at han står ved sine udtalelser, men afviser at stille op til interview med Videnskab.dk.
    Morten Sodemann arbejder med sundhed blandt indvandrere. Det er ikke første gang, han oplever at blive kritiseret af en politiker, siger han.
    Han har tidligere skrevet om sin opfattelse af kritikken i et opslag på LinkedIn og i en artikel til magasinet Ræson. Til Videnskab.dk siger han sådan her:
    "Jeg oplever, at det især er, fordi jeg beskæftiger mig med indvandrere, at debatten om mig som forsker bliver så betændt."
    Det er udtryk for et større problem i dansk politik, mener han.
    "Det politiske miljø er fyldt med rovdyr på savannen, der især er med til at skræmme yngre forskere væk fra debatten," siger han og fremhæver en undersøgelse fra 2023, der viser, at 31 procent af ph.d.-studerende er bange for at udtale sig om emner relateret til deres egen forskning.
    Er den her type kritik ikke bare en præmis for at være forsker?
    "Jeg ved ikke, hvem der skulle have opstillet den præmis."
    "Jeg bliver ikke bare nævnt, jeg bliver også omtalt på en måde, som diskriminerer, hvad jeg står for - uden nogen form for argumentation (fra Nick Zimmermann, red.)."
    Nick Zimmermann anklager dig for at have en venstredrejet politisk agenda. Hvad vil du sige det?
    "Ikke noget."
    "Hvad skal jeg sige til det? Det er jo hans opfattelse, så det må du spørge ham om."
    Forskningsresultater mistænkeliggøres
    Sagen med Morten Sodemann og Nick Zimmermann er ikke en isoleret begivenhed.
    For eksempel i 2021 da det tidligere folketingsmedlem Henrik Dahl (LA) fra talerstolen i Folketinget kaldte religionsforskeren Jakob Skovgaard-Petersen for en "notorisk enøjet" forsker, der ikke er til at stole på.
    Flere forskere og universitetsledelser mener, at sagerne er udtryk for en bredere tendens, hvor forskningsresultater mistænkeliggøres, når de kolliderer med politiske ønsker.
    Tidligere har over 3.000 forskere underskrevet et åbent brev i protest mod det, de kalder en "politisk motiveret mistænkeliggørelse" af forskningen.
    Ifølge Morten Sodemann svigter Folketinget deres ansvar for at beskytte den frie debat. Han efterlyser, at Folketingets Præsidium tager ansvar for tonen og beskytter de eksperter, der inviteres ind i debatten, men som ender som skydeskive.
    Videnskab.dk har forsøgt at få en kommentar fra Folketingets formand, Søren Gad (V), men han har ikke ønsket at udtale sig.
    Morten Sodemann har i forbindelse med en tidligere sag rettet henvendelse til Folketingets formand, hvor han har fremlagt sin kritik af folketingspolitikeres tone. I sit svar skriver Søren Gade, at debatterne skal foregå i en ordentlig tone, men at det er "en naturlig del af debatten, at holdninger af og til trækkes skarpt op."
    Formanden forklarer også, at Grundloven giver folketingsm...
    Afficher plus Afficher moins
    4 min
  • Giver mange skiftende voksne og dårlige dagtilbud en generation af utrygge børn?

    Giver mange skiftende voksne og dårlige dagtilbud en generation af utrygge børn?
    Jan 22 2026
    Når Pernille Darling ser tilbage på de første år af sin søns liv, bliver hun ramt af en følelse af vantro.
    Som langt de fleste danske børn har hendes søn, Villads, været igennem vuggestue, børnehave og mini-SFO, inden han starter i skole som seksårig.
    Og så har Villads skulle forholde sig til familie, søskende, naboer, fritidsaktiviteter og en enkelt flytning.
    I store træk en ret almindelig barndom.
    Men en dag sætter Pernille Darling sig for, at lave en optælling af, hvor mange relationer, Villads gennem de seks første år sit liv egentlig har haft - og det er her følelsen af vantro indtræffer:
    Mellem 100-150 personer tæller hun sig frem til.
    Kan det virkelig passe? tænker hun. Så hun tæller efter, beder venner og bekendte om at lave samme regnestykke med sine børn. Tallet holdt vand.
    Pernille Darling blev selv hjemmepasset, da hun voksede op i 1970'erne.
    Her havde hun til sammenligning 15-20 nære relationer. Det er ikke fordi alt var bedre i dengang, understreger hun.
    Men for hende illustrerer de to tal en pointe, som hendes nye bog 'Tryghed og tilknytning - samfundets glemte grundsten' sætter fokus på.
    "Når børn vokser op i dag, udsættes de for en tsunami af voksne i deres liv," siger Pernille Darling, som udover at være forfatter er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og lektor ved Syddansk Universitet, til Videnskab.dk.
    Hun mener, at børn i dag forsøger at knytte bånd til mange skiftende voksne, der brydes igen og igen.
    Hver gang en voksen forsvinder, må barnet starte forfra.
    Det er ikke bare synd for børnene. Efter hendes mening har det en høj pris.
    "Det er efter min vurdering hovedårsagen til mistrivselskrisen," siger Pernille Darling, der deler det budskab i den aktuelle bog.
    I bogen lægger hun op til debat på baggrund af studier, videnskabelig teori og forskerens egne levede erfaringer som forældre.
    Mangler kvalitet
    Lektor Thomas Gitz-Johansen, der forsker ved Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet, nikker genkendende til Pernille Darlings synspunkt.
    For mange børnehaver og vuggestuer kan ikke skabe den rette tryghed og tilknytning i dag, siger han til Videnskab.dk.
    "Alt for mange dagtilbud er ikke af høj nok kvalitet," siger Thomas Gitz-Johansen.
    For lektor Maja Plum, der forsker i hverdagslivet i daginstitutioner, vækker flere af pointerne også genklang.
    "At der er for stor udskiftning i personalet og dermed børnenes relationer, ser jeg som helt validt," siger Maja Plum, der underviser landets kommende pædagoger på Professionshøjskolen Absalon.
    Hun står bag et nyligt studie, der undersøger, hvordan pædagoger i daginstitutioner oplever såkaldt moralsk stress - en psykisk belastning, der opstår, når fagfolk ikke kan handle i overensstemmelse med deres faglige værdier.
    "Her ser vi, at mange pædagoger ikke oplever at kunne udleve sin faglighed. Børn bliver til opgaver, det handler lidt groft sagt mere om, at nu skal vi have alle børnene i tøjet, end at dvæle i øjeblikket og drage omsorg," siger hun.
    Ikke skadeligt at gå i daginstitution
    Begge forskere understreger samtidig, at det ikke er ensbetydende med, at det i sig selv er skadeligt at sende børn i daginstitutioner.
    I 2014 gennemgik danske forskere studier om daginstitutionernes betydning for børns udvikling.
    Her konkluderede de, "at pasning i vuggestue og børnehave har en gavnlig effekt på børns udvikling og trivsel".
    Thomas Gitz-Johansen nævner, at et metastudie fra hans eget forskningscenter viser, at dagtilbud fint kan understøtte børns sociale og følelsesmæssige udvikling.
    Hvis altså, at dagtilbuddene har en høj nok kvalitet. Og det har de netop ikke, er en af argumenterne fra Pernille Darling.
    Den trygge havn
    Én teori fra psykologien er det gennemgående tema i forfatterens bog:
    Tilknytningsteorien, der blev udviklet af den britiske psykolog John Bowlby op igennem 1970'erne og -80'erne.
    Kernen i teorien er, at de tidligste relationer i vores liv former vores adfærd og oplevelse af tryghed og tilknytning senere i livet.
    "Teorien beskri...
    Afficher plus Afficher moins
    9 min
  • Forsker: En amerikansk overtagelse af Grønland ville true den internationale klimavidenskab

    Forsker: En amerikansk overtagelse af Grønland ville true den internationale klimavidenskab
    Jan 22 2026
    Det tager omkring 30 minutter at spadsere fra Trump Tower gennem Central Park til den amerikanske pendant til Statens Naturhistoriske Museum, American Museum of Natural History.
    Hvis USA's præsident nogensinde skulle ulejlige sig ind på museet, vil han støde på Ahnighito (også kaldet Cape York-meteoritten), som er en af de største meteoritter, der nogensinde er fundet.
    Meteoritten, som vejer hele 58 tons, blev fragtet fra det nordvestlige Grønland og solgt til American Museum of Natural History af den amerikanske flådeofficer og polarforsker Robert E. Peary i 1897 med hjælp fra lokale inuitguider.
    I flere århundreder før den danske kolonisering havde Grønlands befolkning brugt fragmenter af meteoritten til at fremstille værktøj og jagtudstyr.
    Robert E. Peary tog denne ressource fra den oprindelige befolkning og solgte meteoritten for 40.000 dollars. Et beløb, der i dag svarer til sølle 1,5 millioner amerikanske dollars.
    Det var en handel lige så ensidig som noget, den nuværende amerikanske præsident måtte overveje.
    Enorme videnskabelige konsekvenser
    I dag har Donald Trump blikket rettet mod en langt større 'præmie' end en meteor. Hans pres for, at USA skal overtage Grønland, signalerer et skifte fra forhandling til dominans.
    De videnskabelige konsekvenser ville være enorme. En ren amerikansk overtagelse ville true med at forstyrre det åbne videnskabelige samarbejde, der hjælper os med at forstå truslen fra et stigende havniveau.
    Grønland er selvstyrende på alle områder undtaget forsvar og udenrigspolitik, og som en del af Kongeriget Danmark er Grønland inkluderet i NATO.
    Som i ethvert andet land er adgangen til land og kystområder strengt reguleret gennem tilladelser, der angiver, hvor arbejdet må foregå, og hvilke aktiviteter der er tilladt.
    I årtier har Grønland givet internationale forskere tilladelse til at afdække de miljømæssige hemmeligheder, der ligger gemt i isen, i klipperne og på havbunden.
    Amerikanske forskere har været blandt dem, der har haft mest glæde af dette samarbejde, når de har boret dybt ned i isen for at afdække den historiske sammenhæng mellem CO2 og temperaturen eller ved gentagne NASA-missioner for at kortlægge landet under iskappen.
    Hele verden skylder både Grønland og USA – ofte i samarbejde med andre nationer – en enorm tak for denne videnskabelige fremgang og udvikling, som er foregået åbent og retfærdigt.
    Det er afgørende, at dette arbejde fortsætter.
    Klimavidenskaben står på spil
    Forskning viser, at omkring 80 procent af Grønland er dækket af en kolossal iskappe, som (hvis den smeltede helt) ville hæve det globale havniveau med cirka 7 meter (højden på et to-etagers hus).
    Denne is smelter hurtigere og hurtigere, i takt med at kloden bliver varmere.
    Det frigiver enorme mængder ferskvand til Nordatlanten, hvilket potentielt kan forstyrre den havcirkulation, der regulerer klimaet på den nordlige halvkugle.
    De resterende 20 procent af Grønland er omtrent på størrelse med Tyskland. Geologiske undersøgelser har afsløret en rigdom af mineraler, men økonomer vurderer, at disse sandsynligvis vil blive brugt til at drive den grønne omstilling frem for at forlænge brugen af fossile brændstoffer.
    For selvom her findes kul, er det på nuværende tidspunkt for dyrt at udvinde og sælge, og der er ikke opdaget større oliefelter.
    I stedet er det kommercielle fokus rettet mod 'kritiske mineraler', som industrien har problemer med at skaffe, og som er uundværlige for produktionen og kan anvendes i grøn teknologi – fra vindmøller til batterier i elbiler.
    Grønland rummer derfor både videnskabelig viden og ressourcer, der kan hjælpe os med at undgå klimakatastrofen.
    Ensidig kontrol kan true klimaforskningen
    Trump har imidlertid ikke vist nogen interesse for klimaindsatsen. Han har trukket USA ud af Paris-aftalen for anden gang, og i januar 2026 annoncerede han, at USA også ville forlade IPCC – det globale videnskabelige organ, der vurderer konsekvenserne af fortsat afbrænding af fossile brændstoffer.
    Hans retorik ha...
    Afficher plus Afficher moins
    7 min
  • 3 tricks til et 'digitalt diktatur': Sådan blokerer regimer adgangen til internettet

    3 tricks til et 'digitalt diktatur': Sådan blokerer regimer adgangen til internettet
    Jan 22 2026
    Kontrol med internettet ligner i nogle lande et teknologisk våbenkapløb.
    Befolkningen forsøger at omgå blokeringer med værktøjer såsom VPN-forbindelser og satellit-internet.
    Lederne står med noget, der minder om hovednøglen til al digital kontakt med omverdenen.
    Regimer i Iran, Kina, Myanmar, Nordkorea, Afghanistan og Cuba begrænser borgernes adgang til bestemte hjemmesider, apps, mobilnet, wifi - eller i yderste konsekvens hele internettet.
    Hvordan kan et land i praksis lukke helt eller delvist for digital kommunikation? Og hvad gør befolkningen for alligevel at finde vej til cyberspace?
    Det har Videnskab.dk spurgt to forskere om:
    Signe Sophus Lai, lektor ved Institut for Kommunikation, Københavns Universitet, hvor hun forsker i internettets politiske økonomi
    Jens Myrup Pedersen, professor ved Institut for Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet, hvor han blandt andet forsker i cybersikkerhed
    Her er tre centrale greb i det, videnskaben betegner som 'digitale diktaturer':
    1. Sluk hovedforbindelsen til omverdenen
    Vi har tendens til at tænke på internettet som en slags sky.
    Der er snarere tale om en række fysiske knudepunkter for al information til og fra et land, forklarer Signe Sophus Lai.
    Hun peger på fysisk infrastruktur som kabler, datacentre, netværk og 'internet exchange points':
    "Man skal forestille sig en fysisk bygning med en router, som alt internettrafikken går igennem."
    I Danmark findes en lang række internetudbydere med forskellige knudepunkter, som det vil være svært at lukke ned for på samme tid.
    I Iran er der kun én udbyder, og internettet kommer ind i landet gennem to knudepunkter - 'gateways' - som landets regime kontrollerer.
    Derfor kan man vælge at begrænse fordelingen af internet internt i landet, siger Jens Myrup Pedersen.
    "Det er egentlig ikke så svært," siger han.
    "Hvis et land kun har få fysiske steder, hvor trafikken forlader landet, og det er punkter, som staten har kontrol med - så kan man let filtrere forbindelsen eller slukke den helt."
    Det er det, som flere iagttagere mener, er sket i Iran under de folkelige protester mod regimet i januar 2026: Regimet har slukket for eller begrænset sine 'internet exchange points'.
    Det blokerer for adgang til sociale medier, udenlandske nyhedssider.
    Styret kan også lukke ned for VPN-forbindelser, som for 90 procent af iranerne er et af de vigtigste redskaber mod censur under de folkelige protester.
    2. Kontrollér 'det parallelle internet'
    Det har omkostninger for et autoritært regime at blokere for al internetkommunikation i et land.
    "Virksomheder kan ikke kommunikere med hinanden, det er svært at sende betalinger ind- og ud af landet," siger Jens Myrup Pedersen.
    Derfor har man i flere lande opbygget et parallelt internet med egne apps og tjenester - for at kunne opretholde de vigtigste kommunikationsformer ved en lukning af forbindelsen til udlandet.
    I Kina går det under navnet 'The Great Firewall', mens det i Iran har betegnelsen 'halal-internettet' med henvisning til, hvilken adfærd der er tilladt inden for islam.
    "Så snart regimet (det iranske, red.) føler nogen trussel, så kan det lukke for det eksterne internet, mens man kan bevare forskellige kommunale services og beskedtjenester i brug indenrigs," siger den iranske gæsteforsker ved Københavns Universitet Hesam Nourooz Pour til mediet Radar.
    Systemet tæller statslige hjemmesider, betalingssystemer og beskedapps, som sikrer, at borgerne stadig kan betale regninger, overføre penge og kommunikere med hinanden.
    Samtidig sikrer man streng kontrol med, hvad der bliver kommunikeret om, siger Signe Sophus Lai.
    "Hvor internettet tidligere blev opfattet som en trussel mod autoritære regimer, er det i stigende grad blevet et magtinstrument."
    Hun henviser til egne og andre forskeres studier af, hvordan militæret i Myanmar lukkede for adgangen til internettet under et militærkup i 2021.
    3. Bekæmp satellitbaseret internet
    Når regimerne blokerer, leder nogle borgere efter nye smuthuller - og her er satellitbaseret i...
    Afficher plus Afficher moins
    5 min