Épisodes

  • Melankolsk, langsomt og melodisk: Forskere har måske fundet opskriften på smuk musik
    Aug 3 2025
    Er du mest til en god sjæler à la Ed Sheeran eller et mere komplekst og hurtigt metalnummer med Slayer?
    Selvom svaret er individuelt, er der alligevel nogle mønstre i, hvilken type musik de fleste opfatter som værende smuk.
    Et nyt studie af blandt andre danske forskere konkluderer nemlig, at vores hjerner lader til at elske musik, der er let melankolsk, langsom, tonal og melodisk.
    "Det er tydeligt, at vores deltagere finder musikstykker med de kendetegn markant smukkere end musik, der er hurtig, kompleks, glad og rytmisk," lyder det fra hjerneforsker Elvira Brattico fra Aarhus Universitet, der er hovedforfatter til det nye studie.
    Hun og forskerkollegerne har afspillet forskellige stykker musik, både moderne klassiske symfonier af Igor Stravinskij, nuevo tango af Astor Piazzolla og metalnumre fra bandet Dream Theater, for 30 personer.
    Deltagerne havde en controller fra en Nintendo Wii i hånden, som de skulle løfte højt op i luften, hvis de syntes, musikken, de hørte, var smuk.
    Hvis den derimod ikke var særlig smuk, skulle de holde den helt lavt.
    "Omkring 70 procent af dem, der deltog, fandt den simple, lidt triste melodi mest smuk," forklarer Elvira Brattico.
    Ud over at få deltagerne til at markere, om de fandt musikken, de blev præsenteret for, smuk eller ej, skannede forskerne også hjernerne på yderligere 36 personer, mens de lyttede til musikken.
    "Vi kan se, at især den smukke musik er virkelig god for hjernen. Den aktiverer de auditive områder i både højre og venstre hjernehalvdel og den såkaldte orbitofrontale cortex i frontallappen," fortæller Elvira Brattico.
    Frontallappen er det sted i hjernen, der bearbejder sanseindtryk fra vores omgivelser, og som er knyttet sammen med positive følelser som nydelse og social anerkendelse. De auditive områder er aktiveret ved lydmæssige indtryk.
    "Når det gælder den musik, der ikke blev vurderet som smuk, blev kun de auditive områder i hjernen aktiveret. Det betyder, at smuk musik har en særlig positiv indvirkning på hjernen og vores følelser," siger Elvira Brattico.
    Selvom det umiddelbart giver god mening, at områder, der har med bearbejdning af lyde og følelser at gøre, er aktive, når vi lytter til sange, er forskerne virkelig glade for at kunne påvise sammenhængen.
    Hidtil har forskningen i hjernens bearbejdning af musik nemlig primært været baseret på undersøgelser af folk, der har hørt korte lydklip.
    "Men vores studie adskiller sig, idet vi lod deltagerne høre hele sangnumre. På den måde får vi et mere virkelighedsnært resultat," lyder det fra Elvira Brattico.
    Den nye forskning ligger fint i tråd med den generelle viden om, hvad vi mennesker opfatter som dejlige lyde i vores ører.
    I en artikel af hjerneforsker Per Vuust fra Aarhus Universitet beskriver han, at de simple melodier, der består af let genkendelige akkorder, virker positivt på hjernen.
    Det skyldes, at vores hjerner er vilde med at kunne forudsige, hvilken tone eller akkord der kommer lige om lidt i musikstykket.
    Hjernen giver os nemlig belønning i form af dopamin, som er vores lykkehormon.
    Dog må musik ikke blive for ensartet. Vi elsker nemlig også at blive overraskede og udfordrede. Bare det ikke tager overhånd, lyder det fra Peter Vuust i artiklen.
    Ifølge Elvira Brattico er det vigtigt at blive ved med at undersøge, hvad vi opfatter som skøn og smuk musik. Skønhed er nemlig virkelig vigtigt for det enkelte menneske og for samfundet.
    "Jeg tror virkelig på, at vi har brug for skønhed og den smukke musik og kunst. Og nu peger vores resultater på, at vores hjerner reagerer særligt positivt på netop det smukke. Det er ret fantastisk," siger hun.
    Herunder finder du de lydklip, som deltagerne blev præsenteret for i studierne. Hør, om du er enig i, hvad der er smukt og ikke smukt.
    Afficher plus Afficher moins
    4 min
  • Smagsforsker jagter tabte erindringer bid for bid
    Aug 2 2025
    Hvem kender ikke oplevelsen af, at en smag eller lugt på ingen tid kan bringe én på tidsrejse?
    Måske tilbage til éns bedstemors køkken eller til genkaldelse af et særligt minderigt måltid forbundet med en særlig begivenhed.
    Ofte langt tilbage i tiden til en erindring, som ellers måtte forekomme ganske tabt.
    I de senere år har mit arbejde handlet om grundsmagen umami, men det, jeg tænker mest på denne sommer, er, at måltider, mad og madens smage er tæt knyttet til erindringer om steder, jeg har besøgt, særlige begivenheder, jeg har deltaget i, og samvær med andre mennesker og vores forhold og kærlighed til andre.
    Og så spørgsmålet: Kan man opspore en tabt erindring via smagen?
    Oplevelsen af den mad, vi spiser, er multisensorisk og formidles af alle vores fem sanser, og sanseindtrykkene foldes i hjernen sammen med erindringer og følelser.
    Det skyldes, at centrene for smag og lugt ligger tæt på det limbiske center, som er sæde for hukommelse, erindringer og følelser.
    Det ligger dybt i vores evolutionære historie og har været vigtigt for os til at styre mod mad, som har været god for os, og væk fra noget, som kunne være dårligt.
    Inden for litteraturen har denne effekt ovenikøbet fået et navn: The Proust effect (Proust-effekten).
    Marcel Proust beskriver i sit mammutværk På sporet af den tabte tid, hvordan han i sit voksne liv på en kold vinterdag bliver bragt tilbage til sin barndom ved at gensmage en madeleinekage dyppet i linde-te.
    Og Karen Blixen har i Babettes Gæstebud udødeliggjort, hvordan et måltid og madens smag kan løse op for følelser og blødgøre fjendtlige relationer mellem mennesker.
    Den japanske forfatter Hisashi Kashiwai har skrevet novellesamlingen Kamogawa-washokudo, der udkom på japansk i 2013 og på engelsk i 2023, og som tilføjer nogle fine finesser til Proust-effekten.
    Titlen betyder 'Kamogawas køkken', men er i den engelske oversættelse blevet til 'The Kamogawa Food Detectives', hvilket lyder som en dårlig krimihistorie.
    Bogen er dog en perlerække af små historier om forholdet mellem mennesker, mad, smag, erindringer og kærlighed.
    Alle historierne er alle bygget op på samme måde og afspejler forskellige menneskers forhold til en særlig ret eller et specielt måltid, de gerne vil bringe frem fra erindringen.
    Historierne foregår et sted i Kyoto nær et tempel i en helt anonym bydel og i et kedeligt gråt hus, som indeholder en lille usædvanlig restaurant, som hverken er skiltet eller bærer tegn på, at der bag indgangsdøren tilberedes og serveres mad.
    Der er heller ingen menu. Stedet drives af Nagare Kamogawa og hans ugifte datter Koishi. Nagare er tidligere politiefterforsker, altså detektiv.
    Det er mest lokale gæster, som kender stedet og spiser der, men indimellem kommer der en fremmed, som det er lykkedes at finde stedet alene på baggrund af en annonce i et gastronomisk magasin.
    Annonceteksten er bare: 'Vi finder Deres mad'. Ingen navne og ingen adresse.
    De fremmede, som med møje og besvær opsøger og lykkes med at finde restauranten på baggrund af den enkle annonce, kommer for at få hjælp til at genfinde en ret eller en smag, som på et tidspunkt har betydet noget afgørende i deres liv:
    At få genopfrisket og materialiseret en stærk erindring om en ret eller en smag, som de over for Nagare og Koishi kun kan beskrive ufuldstændigt med nogle spinkle og meget forskellige brudstykker af erindringer om rettens udseende, smag, personer, steder, årstider og følelser i forbindelse med at have spist retten - oftest mange år tilbage.
    Med disse få oplysninger er det den gamle politiefterforsker Nagares opgave at finde netop denne ret og servere den for dem. Det lykkes selvfølgelig for Nagare.
    Det mest interessante er dog ikke selve efterforskningen eller de genfundne retter, som typisk er ganske almindelige, men derimod Nagares svar på datterens spørgsmål om, hvorfor netop dén genfundne ret har betydet så meget for den pågældende.
    Svarene viser, hvad mad og smag kan, og hvordan mad og smag er forbundet med erindringer, kærl...
    Afficher plus Afficher moins
    4 min
  • Romerriget: 5 eksempler på uheldig hyldest af imperiet
    Aug 2 2025
    Visionært lederskab, vækst og 200 års fred og stabilitet.
    Der er meget godt at sige om Romerriget, som opstod for knap 800 år før vor tidsregning, og som på omkring 2.000 år spredte sig over store dele af verden. Og meget godt bliver der i den grad sagt, især blandt amerikanske techmilliardærer og på den politiske højrefløj i USA.
    Mange hylder romerske ledere som Cæsar, Augustus og Sulla.
    Men der er også meget skidt at sige om selvsamme ledere. Det understreger to af de danske historikere, som har studeret det mægtige rige mest indgående, og som advarer mod en tendens til at "romantisere Romerriget".
    "Fascinationen er et tveægget sværd, for det er selvfølgelig glædeligt, at folk interesserer sig for mit forskningsfelt," siger Carsten Hjort Lange til Videnskab.dk.
    "Men det er altså et problem, at man i stigende grad ophøjer romerske antidemokrater og massemordere til forbilleder."
    Hjort Lange er professor i antikkens historie ved Aalborg Universitet, og ligesom sin kollega Jesper Majbom Madsen, professor ved Syddansk Universitet, har han gransket Romerriget ganske grundigt.
    Her peger de på i alt fem tendenser, som de mener, trænger til et kritisk eftersyn:
    Hvor tit tænker du på Romerriget?
    Et spørgsmål, som startede som et 'meme' på Instagram i slutningen af 2022, spredte sig hurtigt som en fortælling om, at mænd konstant tænker på antikkens romere.
    Umiddelbart en uskyldig joke. Men internetfænomenet rummer også en farlig dimension, siger Jesper Majbom Madsen.
    "Der er en tendens til, at rigtig mange tænker på volden, når de tænker på Romerriget. Man er fascineret af krigene, erobringerne, den romerske hær og gladiatorkampene. Og det må man også godt være. Det er bare vigtigt, at man også forholder sig til den romerske imperialisme."
    Hvorfor?
    "Der er en hel masse ting ved Roms ekspansion, som man ikke skal forherlige. Det er en magt, som tvinger sin vilje over et område, der strækker sig fra omkring Skotland i nord til Sahara i syd, Portugal i vest til Irak i øst. Man skaber vanvittigt mange ofre i form af undertrykte borgere, slaver og døde i krig."
    Hvor ofte tænker du selv på Romerriget?
    "Mest på arbejde," svarer Jesper Majbom Madsen og griner af spørgsmålet.
    "Men jeg tænker meget nuanceret på, hvad det er, Romerriget står for."
    Roms første kejser, Augustus, bliver ofte fremhævet for sin evne til at skabe fred og stabilitet, blandt andre af Facebook og Metas ejer Mark Zuckerberg.
    Men det er "bekymrende", når en mand med så stor magt som Zuckerberg beskriver sig selv som beundrer af "en antidemokrat", siger Carsten Hjort Lange.
    Jesper Majbom Madsen kalder fascinationen af Augustus for "besynderlig" og peger på, at historikeren Ronald Syme allerede i 1939 gennemgik den grusomme vej til kejserdømmet.
    "Augustus skaber godt nok mere stabilitet for Romerriget, men han skaber også et militærdiktatur," siger Majbom Madsen.
    "Han foretager politiske udrensninger og gør sig selv til den store imperialistiske leder. Jeg ved ikke, hvor godt et forbillede det er."
    Mange hører om det i gymnasiet. Pax Romana kalder man også den periode fra, da Augustus kommer til magten i år 27 f.v.t. og de omkring 200 år efter, hvor riget udvider sig til dele af både Europa, Afrika og Mellemøsten.
    Men som Carsten Hjort Lange fremhæver, er perioden også præget af, at "man afskaffer den romerske valgrepublik og fortsætter imperiets voldelige ekspansion".
    Carsten Hjort Lange forstår heller ikke en anden techmilliardærs fascination af Romerriget, Elon Musk, som blandt andet har efterlyst en moderne version af den romerske general Sulla.
    Generalen er godt nok kendt for at skabe ro og orden efter mange års politisk uro, men han er også berygtet for sine metoder. Først gør han sig selv til militær diktator, og så bliver han kendt for det, man kalder 'proskription'.
    Et statsgodkendt mord på politiske modstandere.
    Lucius Cornelius Sulla udvælger dem, han anser som statens fjender og sætter dem på en offentlig liste på Forum Romanum. Enhver på listen er frataget si...
    Afficher plus Afficher moins
    6 min
  • Chokerende tal: Nyt studie viser, hvor meget mikroplast vi indånder hver dag
    Aug 1 2025
    Træk vejret dybt ned i lungerne, og indånd massevis af mikroplastpartikler.
    I et nyt studie publiceret i tidsskriftet PLOS One er forskere kommet frem til, at vi indånder i omegnen af 70.000 mikroplastpartikler om dagen i et indendørs miljø, skriver ScienceAlert.
    Det er mange flere end hidtil antaget.
    Flere af partiklerne er så små, at de kan trække dybt ned i vores lunger.
    I undersøgelsen tog forskere fra universitetet i Toulouse i Frankrig 16 luftprøver fra deres egne lejligheder og biler, og de analyserede efterfølgende prøverne ved at bruge en særlig teknik kaldet 'Ramanspektroskopi'.
    På den måde kunne forskerne måle koncentrationen af mikroplast, der befinder sig i luften.
    Mediankoncentrationen i luftprøverne fra lejlighederne var på 52 mikroplastpartikler per kubikmeter, mens niveauet lå på hele 2,23 partikler per kubikmeter i biler.
    Ud af disse partikler var 94 procent mindre end 10 mikrometer (µm), hvilket er lille nok til at trænge dybt ind i lungevævet ved indånding.
    På baggrund af forskningen anslog forskerholdet, at voksne mennesker indånder cirka 71.000 mikroplastpartikler fra disse miljøer, hvoraf cirka 68.000 af dem er under 10 mikrometer.
    "Den koncentration, vi fandt, er 100 gange højere end tidligere estimater," siger forskerne i artiklen.
    "Folk bruger i gennemsnit 90 procent af deres tid indendørs, herunder i hjemmet, på arbejdet, i butikker, ved transport og så videre. Hele tiden udsættes de for mikroplastforurening uden at tænke over det."
    Hvad konsekvensen af mikroplastpartiklerne i vores kroppe er, vides endnu ikke.
    Men nyere forskning tyder på, at det øger risikoen for visse kræftformer, ligesom det tyder på, at partiklerne kan føre til fertilitetsproblemer, slagtilfælde og en række andre helbredsproblemer.
    Derfor er forskerne bag studiet også klar i mæglet:
    De efterlyser mere forskning af konsekvenserne ved mikroplast i vores kroppe samt måder, hvorpå vi kan reducere eksponeringen.
    Afficher plus Afficher moins
    2 min
  • Maddiker var en del af neandertaleres kost, ifølge nyt studie
    Aug 1 2025
    Der var et væld af forskellige retter på neandertalernes daglige menukort, blandt andet uldne næsehorn, stegte duer, fisk og planter.
    Nu mener amerikanske forskere, at menuen også stod på friske maddiker for vores tætteste slægtninge.
    Det skriver The Guardian.
    Neandertalere har opbevaret kødet fra byttedyr i flere måneder og spist maddiker fra kadaverne, siger forskerne. Det bryder med teorien om, at de sultne neandertalere var 'hyperkødædere' på toppen af fødekæden.
    Tidligere har man i neandertalers knogler fundet høje niveauer af kulstof-15-isotoper. Jo mere kød et dyr spiser, jo mere kulstof-15 opbevares der i kroppen, hvilket har indikeret, at neandertalernes kødforbrug svarede til det hos løver eller ulve.
    Men modsat løver eller ulve kan moderne mennesker slet ikke tåle den samme mængde kød.
    Derfor foretog forskere et to-årigt eksperiment, der krævede en noget stærk mave: Man undersøgte donerede lig fra en 'body farm', hvor man målte kulstofniveauer i menneskevæv og de maddiker, der dannede sig i muskelvævet.
    I menneskevævet steg niveauerne af kulstof beskedent over tid, men i maddikerne var kulstofsniveauerne langt højere. Derfor konkluderede forskerne, at neandertalerne sandsynligvis spiste kød blandet med maddiker.
    Det er en "no-brainer", at neandertalere spiste maddiker, siger professor i forhistorisk arkæologi Karen Hardy, der ikke var involveret i studiet, til CNN.
    "Overraskelseselementet har mere at gøre med vores vestlige perspektiv af, hvad der er spiseligt, og hvad der ikke er," siger Karen Hardy.
    Andre uvildige forskere mener, at der kan være andre forklaringer på de høje kulstof-15-niveauer hos neandertalerne. For eksempel at de udover kød spiste meget stivelsesholdige plantefødevarer, siger biogeolog Hervé Bocherens til Nature.
    Studiet er udgivet i Science Advances.
    Afficher plus Afficher moins
    2 min
  • Kig op i august: Årets bedste stjerneskudsregn er tilbage
    Jul 31 2025
    Selvom der er langt til december, er der rig mulighed for at ønske her i august måned.
    Vi kan nemlig forvente at blive forkælet med en sværm af stjerneskud, når Perseiderne lægger vejen forbi - eller rettere sagt: Når Jorden lægger vejen forbi Perseiderne.
    August leverer på stjernefronten på flere måder. Velkendte stjernebilleder fylder sommerhimlen, men i løbet af måneden kommer tre lidt mindre velkendte stjernebilleder op over horisonten på nattehimlen, og særligt Vandmanden gemmer på spændende syn.
    Den store planet Saturn vender også tilbage på nattehimlen i slutningen af måneden, og indvarsler afslutningen på de lyse nætter. Med sig har den et væld af måner. Vi ser nærmere på et par af dem.
    I virkeligheden er det nærmere Jorden, der lægger vejen forbi.
    August måned er den tid på året, hvor Jorden bevæger sig ind i det spor af materiale, som kometen Swift-Tuttle har efterladt på sin bane gennem Solsystemet.
    Kometen er 133 år om at bevæge sig en omgang fra sin fjerneste afstand - længere ude end dværgplaneten Pluto - rundt om Solen og tilbage igen.
    Kometen er en solid bamse på 26 kilometer i diameter og et af de største objekter i Solsystemet, der regelmæssigt bevæger sig forbi Jorden.
    Til sammenligning var objektet, der bidrog til dinosaurernes udryddelse for 65 millioner år siden, omkring 10 kilometer i diameter.
    Antallet af stjerneskud topper i morgentimerne den 12. august, men vil også være højt i dagene før den 12. august.
    Perseiderne er nok min egen personlige favorit blandt årets sværme af stjerneskud, fordi den sker her i august, hvor aftenerne og nætterne kan være lune.
    Samtidig indvarsler Perseiderne fint overgangen fra de lyse nætter til den mørke tid, hvor det ærlig talt er lidt sjovere at være astronom.
    Jo mindre lys, jo flere stjerneskud vil man kunne se. Der vil være fuldmåne 9. august, så den aftagende måne vil stadig lyse ganske kraftigt og gøre det svært at se de svageste stjerneskud.
    Derfor kommer vi ikke i nærheden af at kunne se de normale cirka 100 i timen, men skal nok være glade, hvis vi kan se et stjerneskud hvert andet eller tredje minut under gode observationsforhold.
    Perseiderne har deres udspring i et område på himlen i stjernebilledet Perseus, den græske halvgud og sagnhelt, som reddede Andromeda fra havmonsteret Cetus.
    Andromeda var datter af kong Cepheus og dronning Cassiopeia af riget Æthiopien syd for det daværende egyptiske rige (ikke at forveksle med nutidens Etiopien).
    Perseus, Andromeda, Cetus, Cepheus og Cassiopeia kan findes på omtrent det samme område på himlen, hvor det vil være muligt at se mange stjerneskud på især den østlige del af himlen.
    Perseus vil stå relativt lavt på himlen mod nordøst efter solnedgang, men vil bevæge sig højere og højere op på himlen i løbet af natten.
    Med lidt held vil en del af stjerneskuddene være såkaldte ildkugler, som lyser meget kraftigt op, og som vi blandt andet holder øje med fra vores meteor-kameraer på Ole Rømer Observatoriet i Aarhus.
    Ildkuglerne bliver registreret af blandt andet Nordic Meteor Network, som tæller en del danske meteor-kameraer i hele landet.
    Håbet er en dag at kunne spotte en ildkugle fra en nedstyrtet meteorit, som de danske kameraer kan hjælpe os på sporet af.
    Et andet tilbagevendende fænomen, jeg selv glæder mig meget til, er at byde den majestætiske planet Saturn velkommen tilbage på aftenhimlen sidst i august måned.
    Den store planet har været en tur bag Solen de seneste måneder, men vil fra august og frem igen være aftenens yndlingsmål til vores offentlige forevisninger på Ole Rømer Observatoriet.
    Igennem hele august vil Saturn stå op mod øst i timerne inden midnat og bevæge sig hen over den sydlige himmel, indtil den forsvinder for vores øjne på grund af sollyset i morgentimerne.
    Den store planet er ikke alene på sin vej rundt om Solen, for med sig har Saturn imponerende 274 officielt anerkendte måner.
    Månernes form og størrelse varierer meget: Fra enorme og runde Titan, som er større end vores måne, til små sten, som ...
    Afficher plus Afficher moins
    11 min
  • Nyt studie: Millioner blev vildledt, da Christian Eriksen faldt om med hjertestop
    Jul 31 2025
    Verden over sad TV-seere med ængstelige ansigter og holdt vejret, da fodboldspiller Christian Eriksen faldt om på banen i kampen mod Finland under Europamesterskabet i 2021.
    Nu konkluderer israelske forskere i et nyt studie, at førstehjælpen ved Christian Eriksens hjertestop er et eksempel på en generel misforståelse.
    En misforståelse, som bliver holdt i live af mediernes ros af indsatsen, når topatleter i fuld offentlighed rammes af hjertestop.
    Ifølge deres analyse af videooptagelser fra kampen mellem Danmark og Finland lagde spillerne Christian Eriksen på siden i omkring 50 sekunder, mens de tvang hans mund åben.
    En manøvre, der ifølge forskerne handlede om at sikre frie luftveje og om at undgå, at Christian Eriksen skulle sluge sin egen tunge. Efterfølgende blev spillernes indsats betegnet som heroisk i mange medier, som her i The Guardian med udtrykket 'øjeblikkets helte'.
    Men det er ikke den korrekte måde at udføre førstehjælp på i forbindelse med hjertestop, lyder det fra forskerne bag det nye studie.
    Det, at man kan sluge sin tunge, er en myte, og manøvren forsinker den altafgørende hjertemassage.
    "Forsinkelsen kan koste liv, og alligevel roser medierne de uhensigtsmæssige handlinger som heroiske," udtaler Dana Viskin, der er hjertelæge og forsker på Tel Aviv Universitet, i en pressemeddelelse.
    Det første, man bør gøre, er øjeblikkeligt at begynde hjertemassage, mener hun og de israelske forskere. Chancen for at overleve et hjertestop øges nemlig markant ved øjeblikkelig hjerte-lunge-massage.
    Idéen om, at man skal åbne munden og hive tungen ud, for at undgå at patienten sluger den, er en total misforståelse.
    Ifølge det israelske forskerhold er det helt umuligt at sluge sin egen tunge, da den sidder fast med muskler og sener.
    Kun i tilfælde af lammelse og derved total afslapning af tungens hovedmuskel kan det være muligt, at tungen ligger i vejen for luftvejene og på den måde kan føre til kvælning.
    Forskerne har analyseret videoptagelser af 45 atleter - primært mandlige fodboldspillere - der har oplevet at falde om midt i en kamp.
    30 af atleterne havde hjertestop, og i 27 af tilfældene udøvede redderne ukorrekt førstehjælp, mener forskerne.
    Det første, de omkringstående gjorde, var nemlig at sikre frie luftveje for at undgå, at patienterne slugte deres tunger, før de startede den altafgørende hjertemassage.
    Det kan have fået negative konsekvenser for flere af atleterne, antyder forskernes resultater.
    18 ud af de 27 atleter, der fik hjertestop og modtog tunge-sluger-manøvren før hjertemassagen, døde eller forblev i koma efter hjertestoppet.
    De tre atleter, som øjeblikkeligt modtog korrekt hjertemassage, overlevede til gengæld.
    Der er dog også andre faktorer, der kan have påvirket dødsfaldene, såsom nærhed til hospital og støtte fra uddannet medicinsk personale, skriver forskerne i studiet.
    Men ifølge Kasper Glerup Lauridsen, der er læge på Regionshospitalet Randers og lektor i hjertestopbehandling på Århus Universitet, bør man være varsom, før man konkluderer helt så skarpt som de israelske forskere.
    Han er helt enig i, at man ved hjertestop skal begynde hjertelungeredning så hurtigt som muligt.
    Han er også helt med på, at det, at man kan sluge sin tunge, er en myte.
    Tungen kan dog godt falde tilbage i munden og blokere for vejrtrækningen ved bevidstløshed. Det skal man dog ikke behandle ved at hive i tungen, men ved at bøje hovedet bagover, forklarer han.
    "Som udgangspunkt giver det ikke mening at rode i de her bevidstløse atleters mund, medmindre de har slugt et objekt, man kan se i munden," siger Kasper Glerup Lauridsen.
    Han mener desuden ikke, det er så relevant at kigge på, hvorvidt spillerne, der reddede Christian Eriksen, forsøgte at undgå, at han slugte sin tunge eller ej. Det afgørende var mere, at de ikke vidste, at han havde et hjertestop.
    "Det er helt korrekt, at der faktisk gik lidt tid, før man gik i gang med hjertelungeredning, da Christian Eriksen fik hjertestop," siger han.
    "Men det skyldes formentlig,...
    Afficher plus Afficher moins
    5 min
  • Russisk vulkan i enormt udbrud efter voldsomt jordskælv
    Jul 31 2025
    Kort tid efter et jordskælv, der målte 8,8 på richterskalaen, brød vulkanen Klyuchevskaya ud i et voldsomt udbrud i det østlige Rusland.
    Jordskælvet ramte i samme område, som vulkanen ligger placeret, skriver Live Science.
    "En nedstrømning af varm lava observeres på den vestlige skråning," skriver Det Geofysiske Center ved Det Russiske Videnskabsakademi 30. juli i en besked på Telegram, som Live Science har oversat.
    I samme omgang beskrev det russiske videnskabsakademi også udbruddet som "eksplosivt" med et "kraftfuldt skær over vulkanen", hvor askeskyen strakte sig mindst 2,5 kilometer op i luften og 58 kilometer øst for vulkanen.
    Vulkanen, der med sin beliggenhed på næsten fem kilometer over havets overflade er en af Asiens højest placerede vulkaner, ligger på den russiske Stillehavshalvø Kamchatka, tæt på det østlige Sibirien.
    I ugerne op til jordskælvet har vulkanen vist tegn på uroligheder, fortæller det amerikanske U.S. Geological Survey (USGS) til Live Science. Og 21. juli fandt russiske forskere en lavasø på toppen af vulkanen, der indikerede, at vulkanen var ved at bryde ud.
    Jordskælvet blev dog ikke udløst af vulkanudbruddet, men det "øgede sandsynligvis udbruddets styrke, inklusive en vis askeudledning," siger USGS til mediet.
    Det er endnu uvist, hvor stort et omfang, udbruddet og dets skader har haft.
    Men på grund af det voldsomme jordskælv, har det amerikanske tsunamivarslingscenter advaret om muligheden for, at tsunamibølger kan ramme kysterne på Hawaii, Ecuador og Rusland.
    Afficher plus Afficher moins
    2 min