Forsker: En amerikansk overtagelse af Grønland ville true den internationale klimavidenskab
Impossible d'ajouter des articles
Désolé, nous ne sommes pas en mesure d'ajouter l'article car votre panier est déjà plein.
Veuillez réessayer plus tard
Veuillez réessayer plus tard
Échec de l’élimination de la liste d'envies.
Veuillez réessayer plus tard
Impossible de suivre le podcast
Impossible de ne plus suivre le podcast
Forsker: En amerikansk overtagelse af Grønland ville true den internationale klimavidenskab
-
Lu par :
-
De :
À propos de ce contenu audio
Hvis USA's præsident nogensinde skulle ulejlige sig ind på museet, vil han støde på Ahnighito (også kaldet Cape York-meteoritten), som er en af de største meteoritter, der nogensinde er fundet.
Meteoritten, som vejer hele 58 tons, blev fragtet fra det nordvestlige Grønland og solgt til American Museum of Natural History af den amerikanske flådeofficer og polarforsker Robert E. Peary i 1897 med hjælp fra lokale inuitguider.
I flere århundreder før den danske kolonisering havde Grønlands befolkning brugt fragmenter af meteoritten til at fremstille værktøj og jagtudstyr.
Robert E. Peary tog denne ressource fra den oprindelige befolkning og solgte meteoritten for 40.000 dollars. Et beløb, der i dag svarer til sølle 1,5 millioner amerikanske dollars.
Det var en handel lige så ensidig som noget, den nuværende amerikanske præsident måtte overveje.
Enorme videnskabelige konsekvenser
I dag har Donald Trump blikket rettet mod en langt større 'præmie' end en meteor. Hans pres for, at USA skal overtage Grønland, signalerer et skifte fra forhandling til dominans.
De videnskabelige konsekvenser ville være enorme. En ren amerikansk overtagelse ville true med at forstyrre det åbne videnskabelige samarbejde, der hjælper os med at forstå truslen fra et stigende havniveau.
Grønland er selvstyrende på alle områder undtaget forsvar og udenrigspolitik, og som en del af Kongeriget Danmark er Grønland inkluderet i NATO.
Som i ethvert andet land er adgangen til land og kystområder strengt reguleret gennem tilladelser, der angiver, hvor arbejdet må foregå, og hvilke aktiviteter der er tilladt.
I årtier har Grønland givet internationale forskere tilladelse til at afdække de miljømæssige hemmeligheder, der ligger gemt i isen, i klipperne og på havbunden.
Amerikanske forskere har været blandt dem, der har haft mest glæde af dette samarbejde, når de har boret dybt ned i isen for at afdække den historiske sammenhæng mellem CO2 og temperaturen eller ved gentagne NASA-missioner for at kortlægge landet under iskappen.
Hele verden skylder både Grønland og USA – ofte i samarbejde med andre nationer – en enorm tak for denne videnskabelige fremgang og udvikling, som er foregået åbent og retfærdigt.
Det er afgørende, at dette arbejde fortsætter.
Klimavidenskaben står på spil
Forskning viser, at omkring 80 procent af Grønland er dækket af en kolossal iskappe, som (hvis den smeltede helt) ville hæve det globale havniveau med cirka 7 meter (højden på et to-etagers hus).
Denne is smelter hurtigere og hurtigere, i takt med at kloden bliver varmere.
Det frigiver enorme mængder ferskvand til Nordatlanten, hvilket potentielt kan forstyrre den havcirkulation, der regulerer klimaet på den nordlige halvkugle.
De resterende 20 procent af Grønland er omtrent på størrelse med Tyskland. Geologiske undersøgelser har afsløret en rigdom af mineraler, men økonomer vurderer, at disse sandsynligvis vil blive brugt til at drive den grønne omstilling frem for at forlænge brugen af fossile brændstoffer.
For selvom her findes kul, er det på nuværende tidspunkt for dyrt at udvinde og sælge, og der er ikke opdaget større oliefelter.
I stedet er det kommercielle fokus rettet mod 'kritiske mineraler', som industrien har problemer med at skaffe, og som er uundværlige for produktionen og kan anvendes i grøn teknologi – fra vindmøller til batterier i elbiler.
Grønland rummer derfor både videnskabelig viden og ressourcer, der kan hjælpe os med at undgå klimakatastrofen.
Ensidig kontrol kan true klimaforskningen
Trump har imidlertid ikke vist nogen interesse for klimaindsatsen. Han har trukket USA ud af Paris-aftalen for anden gang, og i januar 2026 annoncerede han, at USA også ville forlade IPCC – det globale videnskabelige organ, der vurderer konsekvenserne af fortsat afbrænding af fossile brændstoffer.
Hans retorik ha...
Vous êtes membre Amazon Prime ?
Bénéficiez automatiquement de 2 livres audio offerts.Bonne écoute !
Aucun commentaire pour le moment