Épisodes

  • To Fast or Not to Fast? – Hype & Evidens...
    Apr 27 2026

    Frede er halvvejs i sin karriere som græsenke, hvorfor vi stadig har mulighed for at bagtale Thor på podcasten; Mia har terrier-syndrom og så har hun vundet en stor dansk fitness konkurrence (som hun ikke burde kunne vinde); Thomas' bedre halvdel Nana har fået madro på baggrund af episode 12 om blodsukkermyter og uge 17 har været endnu en hvirvelvind i livet som iværksættere i Nordhavn 🌪️

    Og midt i den hvirvelvind, sniger der sig et emne ind, som alle har en holdning til; faste. Alt fra 16 til 72 timer uden indtag af kalorier...Autofagi. Fedtforbrænding. “Reset”.

    Men hvad er hype – og hvad er der faktisk evidens for?
    Vi gennemgår argumenterne. Tester dem. Og ser hvad der holder.

    • Virker faste bedre end et klassisk kalorieunderskud?
    • Bliver du bedre til at forbrænde fedt?
    • Får du mere kontrol over din appetit?

    Og vigtigst: giver det mening, hvis du gerne vil være stærk, performe og have energi i hverdagen?

    Thomas går i forsvar for fasten;Mia bringer evidensen.

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 32 min
  • Coach Loui - New School vs. Old School fysioterapi...
    Apr 20 2026

    Vi kniber en kollektiv tåre over vores medlemmers fremgang på både styrke- og kredsløbsmarkører, som vi i uge 16 har testet. Det er mindblowing hvor meget bedre folk er blevet på sølle 4 måneder siden sidste test, og vi har haft det super sjovt med at gennemføre vores såkaldte 'BASELINE'.

    Coach Loui er stolt af at have gennemført DSB på trods af nedfaldne ledninger og generel uduelighed, og Thomas har præsteret at nå den fremskredne alder af femtenogtredive. Det skal nævnes at Loui skød ham til syvogtredive 🤝

    Vi får lov at lære Coach Loui meget bedre at kende igennem hendes spændende historie, fra standarddans og målvogtertjans, og helt op igennem fys-studier og hvordan hun landede i Resilient.

    Og så dykker vi ned i de to skoler indenfor fysioterapi;

    Skal du fixes — eller skal du bygges op?

    Den klassiske tilgang, hvor behandleren gør noget ved dig, og den nyere tilgang, hvor du selv bliver en aktiv del af løsningen.

    Men det er, til Thomas' åbenlyse frustration, åbenbart ikke så simpelt som rigtigt og forkert.

    For hvis noget føles som om det virker — virker det så ikke?

    Og hvor går grænsen mellem lindring og egentlig udvikling?

    Vi dykker ned i smerte, placebo, ansvar og hvorfor målet måske ikke er at blive behandlet mindre, men at få brug for det mindre.

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 16 min
  • Blodsukkermyter...
    Apr 14 2026

    Frede er blevet græsenke og vi bagtaler Thor mens han tjener fædrelandet på en stor dum isklump, Mia har optur over ATHX og vores kollektive indsats med at arrangere et gym take-over på en eftermiddag, og Thomas bryder sine egne regler og nævner to wins fra ugen der gak 🙃 Og så prøvesmager vi en ny dansk produceret energidrik med fuld ASMR oplevelse til lytterne...


    Sundhed kan ikke reduceres til en kurve...

    I dagens episode dykker vi ned i blodsukker, insulin og hele biohacker-bølgen omkring spikes, stabilitet og “perfekte” glukosekurver.

    Er blodsukkerstabilitet virkelig den hellige gral?

    Eller er det bare én brik i et langt større puslespil?

    Sammen med Mia Furu skiller vi myterne ad:

    - Er spikes farlige?

    - Skal insulin holdes lavt?

    - Kan du spise dig til metabolisk sundhed?

    - Og hvad betyder det overhovedet at være metabolisk sund?


    Vi går bag om kurverne; ind i mekanismerne. Og dykker helt ned i det, der faktisk betyder noget i praksis.


    Sundhed er Rigdom.

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 23 min
  • Movement / Mobility / Mañana
    Mar 31 2026

    Mia og Thomas er helt på røven over hvor stærke medlemmerne er blevet siden sidste baseline test - man skulle tro vi vidste hvad vi lavede her i Resilient; Thor bliver revet fuldstændig med i en form for spirituel retning og Christine Bonde, som er vores dejlige gæst på episoden, har optur over at lave andet end at løbe, efter sin "oplevelse" med HYROX forrige weekend...

    Mange træner for meget og for hårdt...Og bevæger sig for dårligt.

    I den her episode taler vi med Christine Bonde, som har mobility holdene her i Resilient, om hvorfor stretching ikke er nok.

    Hvorfor vejrtrækning er undervurderet.

    Og hvad der egentlig skal til for at træne hårdt – uden at gå i stykker.

    Sundhed er ikke bare at presse sig selv.

    Det er også at kunne blive ved med sige 'ja' til alle mulige aktiviteter på langt sigt.

    Sundhed er rigdom

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 18 min
  • HYROX i Bellacenter - Pøllet eller ej...?
    Mar 24 2026

    Sagaen om Thomas' afhængighed til næsespray fortsætter - store nyheder; Morten NP har bænkpresset 120 kg for 6 gentagelser; Frede har lavet en HYROX og Thor har været til babysvømning med Robyn og det er meningen med livet 🥰

    I denne episode har vi besøg af Morten Nørgaard Pedersen – bedre kendt som Morten NP.

    En af Danmarks mest succesfulde personlige trænere, tidligere scene-klar i badeshorts og selvbruner, og nu også studieejer i København.

    Vi kender Morten fra vores tid i Norce Performance (RIP) – og det bliver hurtigt tydeligt, at der både er historie, holdninger og lidt uforløst god karma i rummet.

    Vi snakker om:- HYROX i Bella Center- hvorfor fitness-events eksploderer lige nu- hvad der skete med CrossFit- forskellen på HYROX, hybridtræning og klassisk performance- og hvordan ens syn på træning kan ændre sig over tid

    Der bliver også plads til lidt intern roasting – og et par ærlige refleksioner om, hvad træning egentlig handler om i dag.

    En samtale mellem folk, der har været i gamet længe, og som ikke er 100% enige om alting 😅

    God fornøjelse. 🎙️

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 26 min
  • USA udvikler atleter; DK avler motionister...
    Mar 17 2026

    Thor har fået lektier for og cringer over at lave talevideoer på sin private IG og Thomas letter hjertet omkring sin forkrøblende afhængighed til næsespray... Fritz kommer ind fra sidelinjen begrebet 'Pod-block' undfanges - vi spår fænomenet en lys og vigtig fremtid blandt content creators verden over...

    Efter 'ugen der gak' zoomer vi ind på ugens faglige emne - Amerikansk VS dansk styrketræningskultur...

    Hvorfor kan en amerikansk high school-atlet typisk powercleane 100 kg+ som 16-årig, mens mange danske ungdomsspillere aldrig har rørt en vægtstang?

    I dette afsnit taler vi om forskellen på amerikansk og dansk træningskultur. I USA er styrketræning en fast del af sport – med weight rooms, professionelle Strength & Conditioning coaches og periodiseret programmering til hele hold. I Danmark er styrketræning ofte noget man først møder i fitnesscenteret, udover de sporadiske og tilfældige mavebøjninger og armstrækkere en frivillig træner måtte tildele som straf imellem dribleøvelserne...

    Vi diskuterer:

    • hvorfor styrketræning blev adskilt fra sport i Danmark• hvad en Strength & Conditioning coach egentlig laver• forskellen på foreningsidræt og performancekultur• hvad Danmark måske kunne lære af USA

    En snak om styrke, kultur og hvorfor nogle lande udvikler atleter – mens andre udvikler motionister.

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 10 min
  • Fra Bodybuilding til Funktionel Fitness, med Oliver Kjeldgaard
    Mar 10 2026

    Kala lægger en lort i indre by, som Fredes søster jokker i 30 minutter senere - desuden kører hun på røven i Metroen og bliver bustet af 'løren. Hun er pt til salg på DBA for en slik.

    Hverken Oliver eller Thor sover for tiden, Mia bliver badet i positiv feedback fra klienterne på hendes kostvane challenge, Frede har tunge ben men skal til HYROX om 5 minutter og Thomas har fået sin første lønseddel i 11 år. Store sager i den lille biks 🥲

    Efter ugen der gak bliver der fortalt røverhistorier fra bodybuilding miljøet, og det viser sig at coach Oliver og founder Thomas har skræmmende ens veje ind i funktionel fitness...

    Vi kommer også ind på planerne for den nye lokation i Corkgade - vores Resilient Satellite koncept, som Oliver får en vigtig rolle i.

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 14 min
  • Pres, Præstation og Prisen for ambitioner, med Rebecka Vitesson
    Mar 3 2026

    Thor punkterer langt ude på Ama'r, Thomas er på vej ned i et UFO kaninhul, Mia overraskes på daglig basis over de blæste ting hendes mandlige partnere siger og Frederikke har haft fødselsdag. Efter 'ugen der gak' får vi fint besøg...

    Vi taler om, hvordan man lever et liv med høje forventninger – uden at brænde ud undervejs.

    Vi har fornemt besøg af Rebecka Vitesson, som lever af at præstere på højeste niveau i sin sport - vi behandler temaerne:

    • pres udefra og indefra
    • ambitioner og fravalg
    • modgang, pauser og identitet
    • balance som noget man justerer løbende - ikke opnår
    • hvad det egentlig vil sige at være LIVSSTÆRK

    Det her er ikke et afsnit om sport.

    Det er et afsnit om at kunne holde til et liv med ansvar.

    For dig, der gerne vil præstere.

    Og blive ved...

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 43 min