Résultats Éditeur "Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S" dans 20e siècle

Klassikeren om krigen og mennesket. Handlingen finder sted under Første Verdenskrig, men virker den dag i dag både enkel og overbevisende.

Efteråret 1942. Et overfyldt tog bevæger sig ned gennem det mørklagte Tyskland. Med om bord er den unge danske kvinde Harriet, som har efterladt sine to små sønner på et børnehjem i Ålsgårde og nu er på vej mod München. Hendes mand, Gerhard, er blevet skudt ned over Østfronten, hvor han kæmpede på tysk side mod kommunismen, og midt i sorgen brænder Harriet efter at handle, konfrontere sig med krigen, bidrage med noget. I München indkvarterer hun sig hos Gerhards tyske officerskollega Klaus og hans danske kone, Gudrun.

I stålstormen er et uomgængeligt værk om krig og om 1. verdenskrig i særdeleshed. Hvad krigen gør ved mennesket. I stålstormen er et hovedværk i tysk og europæisk litteratur fra det 20. århundrede, krigens århundrede.
Bogen er på højde med og modstykket til Remarques Intet nyt fra Vestfronten.

Der er grænser overalt, fx mellem Luxembourg, Tyskland og Belgien, og der er grænser for, hvad synsnerven kan tåle. Efter Anden Verdenskrig foregiver belgieren Markus at være blind, selv om synet er intakt bag de mørke briller. Den eneste, der er indviet i hans hemmelighed, er lille Robert, søn af en amerikansk soldat, som krigen slugte. Det er til Robert, Markus fortæller sin historie, som også er historien om belejringen af Stalingrad, en historie om umulige valg, tvivlens forbandelse – og krigens vilkårlighed.

Den unge nyuddannede jordemoder Hillevi Klarin ankommer i foråret 1916 til den nordsvenske landsby Röbäck ved Svartvattnet, et fattigt og isoleret udsted. Det bliver et hårdt møde mellem Hillevis idealistiske gåpåmod og landsbyens kristelige moralisme, store klasseforskelle og forbenede fordomme. Men det bliver også starten på en usædvanlig kærlighedshistorie, da jægeren Trond forærer Hillevi skindet af en friskflået ulv.

Anden Verdenskrig er brudt ud, og Hillevis børn er flyttet hjemmefra. Kristin har stiftet familie og er flyttet nordpå, og Myrten er rejst til Stockholm med en hemmelighed, som hverken Hillevi eller Kristin nogensinde kommer til at kende. Hjemme ved Svartvattnet indhenter fortiden Hillevi i form af Elis. Da han atter en gang truer med at gribe afgørende ind i hendes families tilværelse, er hun ikke i tvivl om, at hun må handle.

Marokko, 1941. Frankrig er besat af nazisterne, og den 12-årige jødiske pige Josie er sammen med sin familie flygtet til Casablanca. Livet i den nordafrikanske by er så anderledes, så intens. Solen brænder, farverne, lydene og lugtene er overvældende. Der er en verden til forskel fra den usikkerhed, de er flygtet fra – og Josie elsker det. 70 år senere ankommer Zoe til samme pulserende havneby. Hun har svært ved at falde til og kæmper med sit ægteskab og med rollen som mor. En dag finder hun en dagbog fra 1940’erne under gulvbrædderne i sin datters værelse.

Få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning tvinges et barn alene på flugt. En menneskeflok, der især består af kvinder og børn, vandrer gennem et snedækket Østpreussen i håb om at finde sikkerhed. Sammen med Fruen, et par småbørn og Renate, der påstår hun er voksen, men ligner en pige, kommer barnet ombord på et skib. De tror, de skal til Kiel, men ender i København. Dér oplever de på første hånd, hvordan Danmark tager sig af tyske flygtninge, i en tid fuld af bødler og ofre, af vrede og sorg, af venner og fjender. Selv drømmer barnet kun om ét; at blive genforenet med sin familie.

I 1920’ernes Berlin forelsker teaterinstruktøren Detlef Sierck sig i skuespillerinden Lydia. Tiden er præget af nazismens fremmarch og da Detlef begynder at bevæge sig fra teatret til filmen, kommer han i kontakt med nazitoppen. Detlef indleder en affære med den jødiske skuespillerinde Hilde. Sammen flygter de via Rom og Schweiz til USA og i Hollywood begynder Detlef et nyt liv som Douglas Sirk og fejrer store triumfer som 50’ernes technicolor-film. Ikke mindst da han introducerer den unge Rock Hudson på det store lærred.

1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde.

Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist til de bagerste rækker i synagogen.

København, januar 1943. Harriet er nedbrudt efter sin mands død på Østfronten og sin rejse ind i Nazityskland. Nu skal hun forsøge at stable et liv på benene for sig selv og sine to små drenge. Takket være sin enkepension fra Tyskland er hun sikret økonomisk, men hun vil gerne gøre nytte, hvor hun kan. Da Helga von Schalburg, den celebre enke efter lederen af Frikorps Danmark, tilbyder hende et frivilligt arbejde i sin velgørenhedsfond, siger hun ja. Harriets indsats i fonden er drevet af hendes egen situation som østfrontenke og loyaliteten mod hendes afdøde mand og store kærlighed.