Résultats Éditeur "Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S" dans Psychologie

De er overalt. De er her. De er os. De har infiltreret hjem i Hong Kong, butikker i Vancouver, gaderne i Sierra Leone, torve i Oaxaca, skoler i Tel Aviv, soveværelser i Indiana. De er ikke kæledyr eller spøgelser eller robotter. De er rigtige mennesker, men hvordan kan en person, der bor i Berlin, gå frit gennem stuen hos nogen i Sydney? Hvordan kan nogen i Bangkok spise morgenmad med dine børn i Buenos Aires, uden at du ved det? Især når disse mennesker er helt anonyme, ukendte, ikke sporbare.

16 år efter Pulitzer-vinderen "Vejen" er en af USA’s største nulevende forfatter, Cormac McCarthy, tilbage med "Passageren" og "Stella Maris": To mørke, betagende romaner om synd, vanvid, moral og videnskab. Begge bøger udkommer på dansk 4. maj 2023. Wisconsin, 1972: Alicia Western indlægger sig selv på et psykiatrisk hospital. Tyve år gammel og uden anden bagage end en pose fyldt med hundreddollarsedler. Alicia er et matematisk geni og læser sin ph.d. på University of Chicago, men bliver diagnosticeret med paranoid skizofreni.

Først er alkohol noget, man ser, langstilkede glas og grønne ølflasker ved de voksnes borde. Så er det en enkelt pilsner, tre glas vodka til en fest, et par flasker rødvin til fællesmiddagen på kollegiet, én før maden, én til maden og nogle stykker efter, en øl i hånden, når baren lukker, en omvej på turen hjem fra Rom for at besøge et fransk vindistrikt, en særlig flaske likør der kun sælges i små partier, en sommerhustur bare for at få fred til at drikke.

På en isoleret ø begynder tingene gradvist at forsvinde; fugle, roser, bøger – og med dem minderne om deres eksistens. Kun få mennesker kan ikke glemme – og de må leve i frygten for, at deres evne til at huske opdages af erindringspolitiet.

Garion Siger får hos en antikvarboghandler ved et tilfælde en bog i hånden, der har titlen: Garion Sigers forunderlige og smukke liv. Nu sker der det, at Garions oplevelser og handlinger i virkeligheden og i bogen glider over i hinanden og komplementerer hinanden. Der er således ikke tale om nogen personlighedsspaltning, Garion Sigers skæbne er forudbestemt.

Det er beretningen om Cadence og hendes familie, som hver sommer mødes på deres private ø, Beechwood Island. De tre ældste fætre og kusiner og vennen Gat driver rundt på øen, spiller tennis og bader og en sommer forelsker Cadence sig vildt og inderligt i Cat. Tilsyneladende er alt idyl, men under overfladen gnaver ormene: Hvem er favoritten til at arve familiens smuldrende formue? Hvem er den mest populære datter?

Novellerne har det fælles præg, at de handler om det uventede, det forandrede. Om den menneskelige psykologi, om alt det der foregår under den kontrollerede overflade. De foregår i et realistisk univers, men med fantastiske og surreelle indslag, som er en dejlig udfordring for læserens ordglæde, fantasi og fortolknings- og forestillingsevne.

Svend Åge Madsen skrev novellesamlingen Maskeballet under indflydelse af bl.a. attituderlativismen, som hævder, at det moderne menneskes personlighed ikke har nogen fast kerne. I stedet er der kun et spektrum af mulige roller, og det er dette rollespil, der udfolder sig Maskeballet i en konstant parodierende leg med genrer og fortællemåder.

En mand bliver kløvet i to stykker af et stort sværd: BANG! Der vokser en gennemsigtig hinde frem på hver side af de halve mænd, så man kan se ind i deres halve hoveder og halve maver. De to halvdele lever videre hver for sig. Den ene med hjertet. Den anden uden.

En erfaren, tysk lejemorder, Ringelheim, er på opgave i Hornbæk, men han må sande, at han har mistet grebet om sin profession. En række omstændigheder gør, at han tilfældigvis bliver fotograferet på et uheldssvangert tidspunkt, og det får konsekvenser for både ham og de omkringliggende omgivelser.

Wittenberg, omkring år 1600. Danskeren Hans er sendt herned af sin onkel for at studere den rette protestantiske lære. Han lever et beskedent studenterliv, da Prinsen af Danmark pludselig kommer til byen for at læse ved samme universitet.

Bjørn Hansen er 77 år, nærmest en olding. En gammel stivnakke med dårlig hørelse. Han bor alene i en tarvelig etværelses lejlighed på Grønland i Oslo, mens hans tilværelse stille og roligt lakker mod enden. Nyheder interesserer ham ikke længere. Hans liv centrerer sig omkring en omfattende bogreol som er ordnet systematisk. Af frygt for at gå glip af dødens alvor, griber han til sine himmelske forestillinger og fører samtaler med sine afdøde forældre, men omgås ikke andre mennesker. Han er med andre ord en gnaven gammel mand hvis liv er kørt af sporet.

Vita Andersens berømte debut-digtsamling fra 1977. En række fortællende digte om kvinder som ofre for mands- og varesamfundets rollespil i en blanding af råhed og ømhed, letsindighed og depression.

Ursula vokser op på en fjern landegn, hvor tågen ligger tæt, æbletræerne bærer tunge frugter, og pløjemarken er let at synke i. Under en brand, hvor alle tror hun er omkommet sammen med de fleste af barndomshjemmets beboere, flygter hun gennem kloaknettets labyrintiske gange til storbyen. Her forsøger hun at leve et normalt liv blandt gadens ensomme eksistenser. Ursula søger manden, som ikke blot er den store kærlighed, men også faren til hendes søn, der siden fødslen har været stum.

I beskrivelsen af den bevidsthedsgørelse opholdet bliver for hovedpersonen, Else Kant, giver forfatteren dels en analyse af det, der sker, men anviser også indirekte nogle handlemuligheder. Systemet frister i første omgang Else Kant til at give sig hen i sin lidelse, blive en ”rigtig” patient, men samtidig opdager hun den værdi og støtte, der ligger i solidariteten med de andre kvinder, både ”de gale” og sygeplejerskerne.

Da Glenn er fem år og hans lillebror, René, er tre, tager deres far sit eget liv. FARSKIBET er en desperat insisterende fortælling i og om hans fravær. Om to efterladte drenge og deres mor, om to teenagesønner og deres mor, om to voksne brødre og deres mor - alt sammen i lyset af tragedien, der blev til tragedierne, der blev til dette: et sorgfuldt og rasende vidnesbyrd om en familie ødelagt af giftig maskulinitet. En brutal erindringsroman om klasse, køn, vold og svigt.

I denne moralske spændingsroman fra 1976 vender en bankfunktionær efter et vellykket kup tilbage for at prøve at genoprette sin tidligere solide, borgerlige tilværelse. Tænk på et tal, Flemming Borck. Du tænkte engang på 188.000 kroner. Tag nu det tal og gang det med ti. Hvad har du så? Skal vi sige du har een komma ni millioner kroner? Har du det? Så ræk mig pengene. Det er højsommer og der skulle være lavvande i bankens kasse. Det er der ikke. Men der er andre ting, der ikke stemmer. For ti måneder siden dræbte Flemming Borck en politimand.

"Blå tiger" er et skævt, psykologisk portræt af den unge kvinde, Timian, der ikke kan lade være med at leve sig ind i alt og alle omkring sig. En roman om vrangbilleder og klarsyn og det farlige ved at føle sig udvalgt. Timian bor i et kollektiv og er et særligt barn, der lever sig fuldt og helt ind i andres følelser, hun kan faktisk ikke lade være. Måske er det derfor, de alle sammen holder så meget af hende. Men en dag, revet med af en fjendtlig stemning, stikker Timian en kniv i låret på en fremmed mand.

Alle har gået i skole. Ligesom alle har haft en familie. Martin Jensen er 3.generationsskolelærer. På den skole hvor han selv gik, og hvor hans forældre underviste. En dag springer en tidligere elev af toget på Belstrup Station. Det bliver til et showdown for Martin selv. Over tredive år på begge sider af katedret. En lang skudsalve af muntre og/eller melankolske fortællinger fra skolelivet, familielivet og livet i en mindre provinsby. Om de stærke og de svage. Uskylden og skylden. De berømte og de berygtede. Hadet og kærligheden.

Et psykologisk drama om en af det 20. århundredes mest betydningsfulde videnskabskvinder. "KVINDEN DER SAMLEDE VERDEN" er Eva Tinds biografiske roman om den danske zoolog Marie Hammer (1907-2002), der igennem 40 år rejser jorden rundt ene kvinde med ét formål: Hun vil bevise, at verdens kontinenter på et tidspunkt har været forenet. Samtidig har hun en drøm om en familie. Men stik imod tidens normer insisterer hun på, at hendes mand aldrig må stille sig i vejen for hendes forskning. Som den første kvinde er hun med på Knud Rasmussens 7. Thule-ekspedition i 1932.