Épisodes

  • Sæson 2 Afsnit 7 - Julie Houe – ”Parforhold – hvordan kan vi nærme os hinanden i et parforhold, når vi ligger i hver sin skyttegrav og skyder på hinanden og respektløsheden blomstrer?”
    Jun 26 2025

    I dette afsnit taler jeg med dygtige Julie Houe om de problemer og dynamikker, vi ser allermest i parforhold. Vi taler om hvordan kan vi begynde at forstå hinanden, ud fra måden vi møder hinanden på? Og hvordan kan vi genfinde medfølelsen og respekten for den anden part, ved at starte med selvomsorg og selvindsigt?

    Postkort: ”Jeg synes parforholdet er svært særligt efter vi har fået børn. Vi skændes tit og det er ikke konstruktivt. Min mand kræver 12 timer for sig selv og sover på gæsteværelset, når vi er uvenner og jeg har brug for at kommunikere og IKKE skubbe alt under gulvtæppet. Jeg har det elendigt, når han ikke vil kommunikere. Jeg synes han er barnlig, umoden og en dårlig rollemodel, når han nægter at løse konflikterne gennem kommunikation og bare trækker sig. Hvis ikke vi havde børn sammen, var jeg gået…”

    Afficher plus Afficher moins
    37 min
  • Sæson 2 Afsnit 6 - Manja Aarslev – "Svigtet af systemet, stalking og ofre i fokus", part 2:
    Jun 19 2025

    Advarsel: Dette afsnit indeholder beskrivelser af grov vold, kidnapning og dødstrusler.

    Hvad gør man, når systemet, der skulle beskytte en, svigter? Hvordan tager man sig mod til at anmelde lovovertrædelser, hvis politiet kæmper imod din ret til at anmelde og du i forvejen er i dyb krise. Manja Aarslev fortæller i disse to afsnit, om hendes egen historie med stalking, grov vold, kidnapning og en henrettelsessituation og om de svigt hun oplevede fra systemet, da hun var i sits livs værste krise. Desuden giver hun sine råd til andre ofre og bruger nu sit arbejdsliv, på at hjælpe andre, i lignende situationer.

    Postkort: ”Så blev jeg sygemeldt fra mit job. Intet hjælper, han finder mig altid igen. Jeg lever et liv i frygt. Jeg forstår ingenting længere. Den eneste kommentar, jeg bliver mødt med: Kan hun bevise det”

    Postkort: ”Jeg har netop anmeldt min eks for overgreb. Jeg troede, han skulle være far til mine børn. Men. Han forgreb sig på mig, og med den erkendelse starter nu den kamp, som allerede har varet i knap 4 år. Frygter hver dag, at han finder mig. Jeg har fået nok, og jeg er ikke den svage person, som han har gjort mig til. Han overskred alle mine grænser, men jeg bliver stadig mødt med, at jeg kan fremstå forkert, fordi jeg har anmeldt ham”

    Afficher plus Afficher moins
    54 min
  • Sæson 2 Afsnit 5 - Manja Aarslev – "Svigtet af systemet, stalking og ofre i fokus", part 1:
    Jun 12 2025

    Advarsel: Dette afsnit indeholder beskrivelser af grov vold, kidnapning og dødstrusler.

    Hvad gør man, når systemet, der skulle beskytte en, svigter? Hvordan tager man sig mod til at anmelde lovovertrædelser, hvis politiet kæmper imod din ret til at anmelde og du i forvejen er i dyb krise. Manja Aarslev fortæller i disse to afsnit, om hendes egen historie med stalking, grov vold, kidnapning og en henrettelsessituation og om de svigt hun oplevede fra systemet, da hun var i sits livs værste krise. Desuden giver hun sine råd til andre ofre og bruger nu sit arbejdsliv, på at hjælpe andre, i lignende situationer.

    Postkort: ”Jeg er falsk anklaget for psykisk vold og overgreb på mine børn, jeg er frikendt i retten, men må stadig ikke se mine elskede børn. Systemet siger, ”beklager vi har travlt”, alt imens mit og børnenes liv bliver revet fra hinanden. Hvor er det system, der skulle have børnene i fokus?”

    Link til Club Eline, Online, ambulant rådgivning for stalking og voldsudsatte: https://www.club-eline.dk/

    Afficher plus Afficher moins
    55 min
  • Sæson 2 afsnit 4 - Sophie Buch – ”Pårørende til psykisk vold, seksuel vold,” part 2:
    Jun 5 2025

    Hvordan hjælper man bedst, som pårørende? Hvad gør man af sine frustrationer og desperation over, at man ikke kan få sine kære til at gå fra et menneske, der skader dem? Hvornår er man udsat for seksuel vold og er der altid seksuel vold i psykisk voldelige relationer?

    Postkort: ”Mine veninder og min psykiater siger jeg er udsat for psykisk vold, men jeg er jo ikke bange for ham. Er jeg blind? Jeg ved meget om dynamikker og strategier og jeg føler egentlig at min mand er sød nok, men samtidig føler jeg mig ulykkelig og uelskelig”

    Postkort: ”På 13. år kæmper jeg med diskussioner om sex med min mand. Ærlig talt, så gør jeg det for hans og husfredens skyld – jeg tager ofte ’en for holdet’. VI har gået i terapi af flere omgange og jeg har prøvet at forklare ham, at min lyst ikke er som en knap man kan slå til. Han siger ting som, ’engang havde du altid lyst’, ’jeg vil bare have en kone der har lyst til mig’. Jeg prøver og kæmper. Han har tidligere udtalt, at det ikke er så afgørende om jeg har lyst, så længe han får noget ud af det. Han har en enkelt gang voldtaget mig under bruseren. Det synes han er hårdt jeg siger, men jeg har aldrig fået en undskyldning. Er jeg snerpet eller oplever jeg seksuel vold?”

    Afficher plus Afficher moins
    1 h
  • Sæson 2 Afsnit 3 - Sophie Buch – "Psykisk vold, dysfunktionelle relationer og hvorfor man ikke bare kan gå", part 1:
    May 29 2025

    I dette afsnit taler jeg med Sophie Buch om hvordan det kan være svært at selv at se, når man er i psykisk vold. Hvordan man kan blive handlingslammet og skubbet så langt væk fra sig selv, at man bliver i tvivl om sin egen virkelighed.

    Postkort: ”Jeg sidder og græder, lammet udenfor min datters dør. Hun skriger fordi hun ikke kan sove og hendes far igen har skubbet hende ned i sengen. Jeg ved jeg ikke kan blive, men jeg kan heller ikke gå…”

    Afficher plus Afficher moins
    47 min
  • Sæson 2 Afsnit 2 - Nicole Albæk – "Selvkærlighed i parforhold - Menneske! Elsk dig selv, ved at tage ansvar for dig selv" part 2:
    May 22 2025

    I dette afsnit tager vi igen afsæt i selvkærlighed. Hvordan kan du stå op for dig selv, ved at gå med dit hjerte og din mavefornemmelse? Hvordan kan du tage ansvar for dine egne beslutninger og den du er? Hvordan det, at gøre de svære ting, som at forlade sit forhold, sige nej til usunde relationer, eller bruge NEJ som en hel sætning, kan være med til at fylde på din selvkærlighedsbeholder.

    Postkort: ”Jeg føler meget lidt kærlighed for min mand. Han vil gøre alt for mig og vores fælles søn, men er samtidig humørsyg, bliver nemt vrede og overtager alle samtaler. Jeg har altid været i tvivl om vores forhold, men blev gravid efter få måneder. Jeg går og håber på, at min mand er mig utro så jeg kan have god samvittighed med at forlade ham. Samtidig ved jeg jo godt at jeg selv valgte at få barn sammen med ham, så jeg ligger som jeg har redt. Hvor meget skal jeg gå på kompromis med mig selv, for at beholde den kernefamilie, jeg selv har været med til at skabe?”

    Postkort: ”Jeg tror ikke på monogami, så jeg er i et semi-åbent forhold med min mand. Men alligevel føler jeg mig nedværdiget, når han fortæller om alle de lækre kvinder han møder og de fantasier han har om andre. Jeg er i tvivl om, om det skader mere end det gavner, men er samtidig overbevist om, at monogami ikke er realistisk i et forhold.”

    Afficher plus Afficher moins
    59 min
  • Sæson 2 Afsnit 1 - Nicole Albæk – "Selvkærlighed i parforhold - Menneske! Elsk dig selv, ved at tage ansvar for dig selv" part 1
    May 14 2025

    I dette afsnit dykker jeg sammen med forfatter og mentor Nicole Albæk ned i hvordan vi kan lære at elske os selv. Hvordan vi, ved at forstå vores egne overbevisninger, handlemønstre og (mangel på) selvkærlige handlinger, kan tage ansvar for hvordan vores eget liv udspiller sig.

    Postkort: ”Jeg er i dilemma. Hvad gør jeg, når jeg pludselig mærker, at det slår gnister i mødet med en anden, når jeg er i et forhold på 3. år. Det føles næsten som om der er mere mellem himmel og jord i mødet med den nye og jeg har kun en gang før oplevet noget lignende. Men min kæreste er den bedste mand og han elsker mig over alt på jorden. Vi er et rigtig godt match. Skal man opgive alt det man allerede har, for det ukendte og det der slår gnister?”

    ”Du kan kun blive til noget større med sammen med et andet menneske, hvis begge parter får lov til at have den størrelse, de har” – Nicole Albæk

    Afficher plus Afficher moins
    45 min
  • Afsnit 49 - 3.afsnit af ”Sårbar Brevkasse” med Tobias Rank og Mia Loua.
    Sep 25 2024
    Hvordan har du det i virkeligheden? Postkort: "Jeg er healet, har flyttet mig, har været i dårlige forhold og har rejst mig og fundet mig selv påny. Men nu har jeg mødt en mand, der er sund og fuldkommen vidunderlig. Og nu bliver jeg bange og leder efter røde flag overalt - selvom der ingen er at finde. Hvordan bevarer jeg roen i et sundt forhold, når jeg er vant til det stikmodsatte? Som en kontrast til lækre billeder af idylliske ferier, flotte drinks, stilrigtige indretninger og perfekte liv, der fylder størstedelen af de sociale medier, har Mia Loua, valgt at skabe en podcast, der har til formål at gøre op med livet som et glansbillede. I hvert afsnit taler vi om en række af de indsendte postkort og kommentarer, samt trækker på erfaringer fra vore egne uperfekte liv. Podcasten er produceret i samarbejde med Podcaster.dk Redigering og Mix: Dennis G.M. Jensen /podcaster.dk Musik af Mia Loua - Kan findes på din favoritplayer.
    Afficher plus Afficher moins
    25 min