Couverture de Kig op i august: Årets bedste stjerneskudsregn er tilbage

Kig op i august: Årets bedste stjerneskudsregn er tilbage

Kig op i august: Årets bedste stjerneskudsregn er tilbage

Écouter gratuitement

Voir les détails

À propos de cette écoute

Selvom der er langt til december, er der rig mulighed for at ønske her i august måned.
Vi kan nemlig forvente at blive forkælet med en sværm af stjerneskud, når Perseiderne lægger vejen forbi - eller rettere sagt: Når Jorden lægger vejen forbi Perseiderne.
August leverer på stjernefronten på flere måder. Velkendte stjernebilleder fylder sommerhimlen, men i løbet af måneden kommer tre lidt mindre velkendte stjernebilleder op over horisonten på nattehimlen, og særligt Vandmanden gemmer på spændende syn.
Den store planet Saturn vender også tilbage på nattehimlen i slutningen af måneden, og indvarsler afslutningen på de lyse nætter. Med sig har den et væld af måner. Vi ser nærmere på et par af dem.
I virkeligheden er det nærmere Jorden, der lægger vejen forbi.
August måned er den tid på året, hvor Jorden bevæger sig ind i det spor af materiale, som kometen Swift-Tuttle har efterladt på sin bane gennem Solsystemet.
Kometen er 133 år om at bevæge sig en omgang fra sin fjerneste afstand - længere ude end dværgplaneten Pluto - rundt om Solen og tilbage igen.
Kometen er en solid bamse på 26 kilometer i diameter og et af de største objekter i Solsystemet, der regelmæssigt bevæger sig forbi Jorden.
Til sammenligning var objektet, der bidrog til dinosaurernes udryddelse for 65 millioner år siden, omkring 10 kilometer i diameter.
Antallet af stjerneskud topper i morgentimerne den 12. august, men vil også være højt i dagene før den 12. august.
Perseiderne er nok min egen personlige favorit blandt årets sværme af stjerneskud, fordi den sker her i august, hvor aftenerne og nætterne kan være lune.
Samtidig indvarsler Perseiderne fint overgangen fra de lyse nætter til den mørke tid, hvor det ærlig talt er lidt sjovere at være astronom.
Jo mindre lys, jo flere stjerneskud vil man kunne se. Der vil være fuldmåne 9. august, så den aftagende måne vil stadig lyse ganske kraftigt og gøre det svært at se de svageste stjerneskud.
Derfor kommer vi ikke i nærheden af at kunne se de normale cirka 100 i timen, men skal nok være glade, hvis vi kan se et stjerneskud hvert andet eller tredje minut under gode observationsforhold.
Perseiderne har deres udspring i et område på himlen i stjernebilledet Perseus, den græske halvgud og sagnhelt, som reddede Andromeda fra havmonsteret Cetus.
Andromeda var datter af kong Cepheus og dronning Cassiopeia af riget Æthiopien syd for det daværende egyptiske rige (ikke at forveksle med nutidens Etiopien).
Perseus, Andromeda, Cetus, Cepheus og Cassiopeia kan findes på omtrent det samme område på himlen, hvor det vil være muligt at se mange stjerneskud på især den østlige del af himlen.
Perseus vil stå relativt lavt på himlen mod nordøst efter solnedgang, men vil bevæge sig højere og højere op på himlen i løbet af natten.
Med lidt held vil en del af stjerneskuddene være såkaldte ildkugler, som lyser meget kraftigt op, og som vi blandt andet holder øje med fra vores meteor-kameraer på Ole Rømer Observatoriet i Aarhus.
Ildkuglerne bliver registreret af blandt andet Nordic Meteor Network, som tæller en del danske meteor-kameraer i hele landet.
Håbet er en dag at kunne spotte en ildkugle fra en nedstyrtet meteorit, som de danske kameraer kan hjælpe os på sporet af.
Et andet tilbagevendende fænomen, jeg selv glæder mig meget til, er at byde den majestætiske planet Saturn velkommen tilbage på aftenhimlen sidst i august måned.
Den store planet har været en tur bag Solen de seneste måneder, men vil fra august og frem igen være aftenens yndlingsmål til vores offentlige forevisninger på Ole Rømer Observatoriet.
Igennem hele august vil Saturn stå op mod øst i timerne inden midnat og bevæge sig hen over den sydlige himmel, indtil den forsvinder for vores øjne på grund af sollyset i morgentimerne.
Den store planet er ikke alene på sin vej rundt om Solen, for med sig har Saturn imponerende 274 officielt anerkendte måner.
Månernes form og størrelse varierer meget: Fra enorme og runde Titan, som er større end vores måne, til små sten, som ...
Les membres Amazon Prime bénéficient automatiquement de 2 livres audio offerts chez Audible.

Vous êtes membre Amazon Prime ?

Bénéficiez automatiquement de 2 livres audio offerts.
Bonne écoute !
    Aucun commentaire pour le moment