Résultats Éditeur "Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S" dans Auteurs

"Dødsfjende-hjertenskær" er den femte i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Dødsfjende-hjertenskær" befinder vi os i det 20. århundredes første årti. I centrum for begivenhederne står beretningen om kærlighedens forviklinger mellem to alt for forskellige mennesker.

"Kærlighedssynder" er den fjerde i rækkken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Kærlighedssynder" er tiden 1902, og her fortæller hun om sine mange rejser og mødet med Georg Brandes i udlandet.

"Byen erobret" er den tredje i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I bogen erindringer Agnes om et forlist ægteskab og om de litterære koryfæer i tiden omkring 1900.

"Letsindighedens gave" er den anden i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Letsindighedens gave" fortæller hun med en forførende blanding af boblende lethed og litterær kraft om sin ungdom.

"Let gang på jorden" er den første i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Let gang på jorden" fortæller hun med en forførende blanding af boblende lethed og litterær kraft om sin barndom og ungdom.

Suzanne Brøgger, der er en vigtig stemme i køns- og samfundsdebatten, har aldrig været bange for at ændre mening, fordi hun er blevet klogere. Her går hun i dialog med sine gamle bøger og opdaterer, nuancerer og diskuterer de emner, der altid har optaget hende, fx privatlivet, kernefamilien og parforholdet, voldtægt, skyld og skam, datter-, mor- og kvinderolle. Alt kommer til udtryk i Brøggers veloplagte og provokerende stil.

Første bind af Inge Eriksens erindringer slutter, da hun blev romanforfatter: I 1976 udkom "Victoria og verdensrevolutionen", og den blev indledningen til et nyt kapitel i hendes liv. Inge Eriksen blev født i 1935 i Skørping ved Aalborg, hvor hendes far var stationspasser. Han omkom i kz-lejr i 1945, kun et par måneder før krigens ophør. Ham stod Inge nær, det kneb mere med forholdet til moren, der opfattede det som en af sine fornemste opgaver at holde sin datter på plads.

"Skriv for satan, skriv" - Sådan begynder "Mit år", der består af optegnelser fra sommeren 1999, hen over årtusindeskiftet til sommeren 2000; en periode, Ib Michael tilbringer i stadig fart mellem ude og hjemme: fra Kikhavn til Sydafrika, fra New York til Yemen og Polynesien, fra Ladakh og Japan til Italien, hvor han skriver digtsamlingen "Rosa Mundi", som udkom i år 2000. Det er et bevægende dokument om op- og nedture, og samtidig en hyldest til hans nærmeste, til billedkunsten og til den litteratur, han føler, han står i gæld til.

Ny udgave af Peter Øvigs bog med indfølende forfatterportrætter i form af interviews med Henrik Nordbrandt, Suzanne Brøgger, Søren Ulrik Thomsen, Peter Laugesen, Villy Sørensen og Inger Christensen. Bogen udkom første gang i 1995.

I "Ingen vej udenom" møder man en mand, der møder livet. Med åben pande. Både det liv, han har levet i gamle dage, f.eks. med barndomsvennen Klaus Rifbjerg, og det, der ligger lige for, når han går ud ad sin gadedør. I Niels Barfoeds tilfælde befinder den sig i det lyslevende Nyhavn. Han ved aldrig, hvad der sker, når han går hjemmefra. Men det er værd at læse om.

Suzanne Brøgger i samtale med den norske kulturskribent Alf van der Hagen, men det er meget mere end Brøggers erindringer: Det er synspunkter på samfundsmæssige forandringer, kommentarer til eget forfatterskab, eksistentielle overvejelser, livsbetragtninger, holdninger og meninger. Brøgger siger selv, at dette er den mest biografiske bog overhovedet og den eneste om hele hendes liv.

Den svenske forfatter Astrid Lindgren skriver under hele Anden Verdenskrig dagbog, hvor hun beretter om hverdagen i Stockholm og det neutrale Sverige, om familielivet, om krigens gang, om sit kontorjob i et brevcensurbureau og om samtidens prøvelser og fremtidens håb og frygt. Astrid Lindgren har også et blik på krigens gang i resten af Norden og Europa, blandt andet det besatte naboland Danmark. Astrid Lindgren evner på bedste vis at veksle mellem udblik og indblik, mellem det største og det mindste, mellem det ydre og det nære.

Ellen Hørup? Hvem er dog hun? Humanist om en hals, autoriteters skræk. Grønsagsven, krigsfjende, kvindesagskvinde. Antikolonialist, Gandhis ven. Bladudgiver. Frygtløs antinazist, antifascist: Demokrat til kernen af sit dna. Engel for udsatte børn. Munkeforførerske. Fredsven. Let gang på jorden, med et svæv som en gemse. Som ung racercyklist, kaproer, tennisspiller, sportsidiot. Fordomsfri, åbensindet. Radikal som da der var radikale til. Skribent second to none. Viggo Hørups datter. Først af alt journalist: "Den fremmeste i faget."

Brevvekslingen "Kære Victor", samlet og kommenteret af Victor Andreasen, stammer fra de sidste år Tove Ditlevsen levede, da bøger som bla. "Tove Ditlevsen om sig selv" og "Vilhelms værelse" blev til. Størstedelen af brevene er fra Tove Ditlevsen. De er tragiske, galgenhumoristiske, hårdkogte, hudløse. Der er nødråb imellem, men også stærke signaler fra ukueligheden midt i en balanceakt mellem spiritus og piller, skilsmisse og selvmordsforsøg, hvor man samtidig aner forfatterens kamp med sig selv som materiale. Et stof der til stadighed blev vendt og prøvet midt i mediernes heftigste tumult, og som endte med at rive pennen ud af hånden der skrev.

Med "Grundtvig rundt - en guide" opregner Ove Korsgaard en række emner, hvor Grundtvig stadig i dag har betydning for vort land, meninger og holdninger. Salmedigterens relevans for nutiden tages under behandling ud fra emnerne: Nationen, Almuen, Det moderne, Medborgerskab, Skolen, Kirken, De fremmede, Kvinden, Følelser, Kamp, Oplysning og Menneskesyn. Og det vil nok komme bag på mange, hvor nutidig og avanceret Grundtvig er i sine synspunkter.

»Søndagsbørn er der held ved,« sagde hans Bedstemor, og det lunede så rart. Dines Skafte Jespersen er optimist. Levende og humørfuldt skildrer han tilværelsen, som han oplevede den i begyndelsen af 1900-tallet. Først rigtig ude på landet midtvejs mellem Saksild og Rude, så nogle år i storbyen Odder, på landet igen en tid, så højskole og endelig tre år i den gamle marskby Tønder, der dengang netop igen var blevet dansk, men stadig havde tysk flertal.

Forelskelsernes tid er femte og sidste bind af Marcel Pagnols (1895-1974) barndomserindringer fra Provence.

Bogen består af 10 kapitler, som blev fundet efter Pagnols død og udgivet samlet under titlen Forelskelsernes tid. Bogen er mere heterogen end de tidligere erindringsbind. Gennem humoristiske historier om venskab og skole fortæller Pagnol om livet på gymnasieskolen Thiers de Maseille. Ungdomsårene er også tidspunktet for de første forelskelser, petanquekonkurrencer med faren og landsbyens naboer. I et enkelt kapitel lidt afvigende kapitel skildrer Pagnol også pesten i Marseille i 1720.

Min mors slot er andet bind af Marcel Pagnols (1895-1974) barndomserindringer fra Provence, hvor familien tilbringer hver sommer. For at spare sig den lange gåtur til sommerhuset fra Marseille, skyder familien hver lørdag genvej langs kanalen. Det indebærer imidlertid, at krydse over flere private ejendomme.

For første gang fortælles Kamma Rahbeks liv i romanform. Med sin fabelagtige indlevelsesevne giver Maria Helleberg et portræt af en stålsat, følsom og intellektuel kvinde som går sine egne veje og bliver en del af helt unikt stykke Danmarkshistorie.

I 2021 er det 40 år siden, at Lars Kjædegaard debuterede som forfatter. Han har skrevet 40 romaner siden 1981, har solgt flere end 400.000 bøger, og han er en af Danmarks mest læste kriminalforfattere. I "LANG DAG MAND" fortæller han i 18 kapitler om sit liv som barn, voksen, far, musiker og forfatter – om at vokse op i Helsingør, om at være 14 og pludselig spille guitar med sine amerikanske blues-helte, om den sorte hund, om at udtrykke sig på sin egen måde. Møder og begivenheder, der former et menneske.