Birgitte Livbjerg

Historien om en søskendeflok i årene før kvinderne fik valgret i Danmark. Handlingen udspiller sig i en københavnsk arbejderfamilie, hvor det lynhurtigt bliver tydeligt, at kvinderne er staerkt undertrykte af de maend, der påstår at elske dem.

"Du elsker mig ikke mere, vel? Han var kommet hen til bordet og stod med begge haender plantet på det og så på hende med vrede øjne. -Jo, jeg gør, hviskede hun og så ned på terrestenene. -Nej, du gør ej og du har aldrig elsket mig, vel? Du kom og bød dig til, fordi du ikke havde andre steder at gå hen dengang dine foraeldre døde, ikke? -Det er ikke sandt. Hun holdt stadig hovedet bøjet, så hun kunne undgå hans blik. -Hvorfor vil du så ikke gøre det med mig? -Fordi du ikke har et arbejde."

"Der stod Preben. Han var næsten ikke til at kende. Han havde fået hendes brev og havde taget det første tog til København. - Det er også mit barn, jeg har vel også noget at skulle have sagt, sagde han og satte sig i en stol med forgræmmet og fortrukkent ansigt. Ilse svarede ikke. Der var ingenting at sige. Hun havde taget sin beslutning. - Har du ingen følelser? Tænker du ikke på at det drejer sig som et barn? spurgte Preben. - Jo, jeg gør, men jeg har tilladt mig at tænke lige så meget på mig selv."