Résultats de "Astrid Lindgren" dans Toutes les catégories

10 historier om børn, som bliver hverdagens små helte, eller som gør dumme ting og bliver klogere af det. Om børn, som lever et kummerlige liv og er udsat for stor uretfærdighed. Det hele forgår i det smålandske bondeland, vi kender så godt fra historierne om Emil og alle de andre børn fra Astrid Lindgrens uudtømmelige skat af fortællinger.

Oppe på taget af et helt almindeligt hus i en helt almindelig gade i Stockholm bor en ganske usædvanlig herre ved navn Karlsson. Han er en smuk og gennemklog, tilpas tyk mand i sin bedste alder, hvis man spørger ham selv. Desuden kan kan flyve ved hjælp af en lille propel, som han har på ryggen. I huset bor Lillebror, som er en helt almindelig dreng i en helt almindelig familie. Men Karlsson på taget er hans ven, og det er noget ganske særligt.

En dag læser Lillebror en uhyggelig overskrift i avisen: "Flyvende tønde over Stockholm?" Avisen udlover en dusør på ti tusind kroner til den, der kan fange den mystiske tingest som flyver rundt over tagene i Vasastan. Den mystiske tingest er selvfølgelig ingen anden end Karlsson på taget, en smuk og gennemklog og tilpas tyk mand i sin bedste alder. Lillebror, som skal passe på Karlsson, får meget travlt, og det bliver ikke lettere, da Husbukken og onkel Julius blander sig i hele redeligheden. "Verdens bedste Karlsson" er den tredje bog i Astrid Lindgrens serie om Lillebror og Karlsson.

På fjerde sal i en ejendom i Stockholm bor familien Svantesson. De har tre børn, og den yngste af dem er Lillebror. Han er meget yngre end Bosse og Bette, og hvis ikke Lillebror havde Karlsson på taget, ville han være meget ensom. Mor og far bildte sig ind, at Karlsson var sådan en fantasikammerat, som mange børn skaffer sig, når de føler sig ensomme. Derfor købte de en hund til Lillebror. Og vist elsker Lillebror sin Bølle, men Karlsson er en endnu bedre legekammerat. "Jeg vil have sjov, ellers vil jeg ikke være med," siger Karlsson, når han kommer flyvende ind gennem Lillebrors vindue,.

Rasmus på farten handler om en forældreløs drengs store eventyr. Når man er en børnehjemsdreng på ni år med glat hår, som ingen forældre vil adoptere, så kan man næsten lige så godt være død, synes Rasmus. Men så får han en god ide. Man kan jo stikke af fra børnehjemmet og den strenge forstanderinde. Man kan tage ud i verden og prøve at finde en far og mor, der gerne vil have en. Hvis der ikke er nogle søde piger med krøllet hår i nærheden, så vil de måske tage Rasmus?

Hvem husker ikke familien Melkersons eventyrlige sommeferie på en lille stockholmsk skærgårdsø. Og den skøre og småexcentriske familie lærer hurtigt øens befolkning at kende, ikke mindst købmandsfamiliens Trunte og hendes enorme sanktbernhardshund, Bådsmand.

Danmarks bedste oplæser fornøjer børn og barnlige sjæle med oplæsning af en rigtig børnebogsklassiker - verdens stærkeste pige Pippi Langstrømpe...

Emils mor havde ganske ret, når hun sagde, at Emil var en sød dreng, og at han så ud som en engel med sit hvide uldhår og sine fromme, blå øjne. Vist var Emil sød - men han kunne sandelig overkomme så mange skarnsstreger, det skulle være. Som nu dengang han kravlede op gennem skorstenen. For ikke at tale om den dag hans far blev væk på markedet i Vimmerby, og Emil kravlede op i toppen af en flagstang og skreg af sine lungers fulde kraft: "Er der nogen, der kender den lille dreng her - for hans far er blevet borte!"

Alma Svendsen på Katholt, der var mor til Emil, skrev alle hans skarnsstreger op i blå stilebøger, som hun gemte i sin kommodeskuffe. Til sidst var skuffen så propfuld af stilebøger, at man næsten ikke kunne trække den ud. Der var altid en af dem, der blev krøllet og kom i klemme.

Men de ligger i den gamle kommode den dag i dag, alle de blå stilebøger på nær tre, som Emil forsøgte at sælge til lærerinden i søndagsskolen engang, han skulle bruge nogle penge. Da hun ikke ville købe dem lavede han papirsbåde af dem og lod dem sejle ned ad Katholtbækken, og siden er der ingen, der har set dem.

Den lange, dejlige sommerferie var en skønne dag forbi, og Tommy og Annika begyndte i skolen igen. Pippi fandt stadigvæk, at hun var klog nok uden skolegang. Hun sagde meget bestemt, at hun ikke havde i sinde at sætte sine ben i skolen, før den dag kom, da hun absolut ikke kunne klare sig uden at vide, om søsyg skulle staves med stort eller lille s. Men eftersom jeg aldrig er søsyg, behøver jeg i første omgang ikke bekymre mig om stavningen, sagde hun. Og hvis jeg virkelig engang skulle gå hen og blive søsyg, så har jeg andet at gøre end at stave til det.

"Pippi har du nogensinde lidt skibbrud?" spurgte Tommy, "og reddet dig i land på en øde ø?" "Det skulle jeg mene," sagde Pippi med eftertryk. "Man skal lede længe efter en, der har været så skibbruden som jeg - jeg vil tro, at der er sådan omtrent en otte, ti øer i Atlanterhavet og Stillehavet jeg ikke er skyllet i land på efter et skibbrud. De står på en særlig sort liste i turisthåndbøgerne." Pippi Langstrømpe går om bord er anden del af trilogien om et højst mærkværdigt barn, der er stærk som en hest, rig som en trold og som bor alene i Villa Villekulla.

Wir kennen Astrid Lindgren als lebensfrohe Frau. Sie schrieb Bücher, die Generationen von Kindern glücklich machten. Doch wer war die Person hinter Pippi Langstrumpf, Michel aus Lönneberga und Ronja Räubertochter? 1953 stand Lindgren am Beginn einer beispiellosen Weltkarriere. Bei einem Berlinbesuch lernte sie die Deutsche Louise Hartung kennen, etwa ein Jahr nachdem Lindgren sehr plötzlich ihren Mann verloren hatte. Aus der Begegnung entstand eine ganz besondere Freundschaft.

In Bullerbü zu leben ist das Allerschönste auf der Welt, findet Lisa. Im ganzen Dorf gibt es nur drei Höfe, und Lisa, Lasse, Bosse, Inga, Britta und Ole spielen von früh bis spät. Die besten Tage sind natürlich, wenn Weihnachten ist und man Geburtstag hat. Aber auch sonst ist immer was los. Auf dem Heuboden schlafen, sich verkleiden, Großvater vorlesen und Hütten bauen macht in Bullerbü riesigen Spaß.

Astrid Lindgren hat unsere Kindheit geprägt. Mit "Pippi Langstrumpf" und "Wir Kinder aus Bullerbü" hat sie unseren Blick auf die Welt verändert. Ihre Geschichten handeln von Mut, Hoffnung, Liebe und Widerstand. Bevor diese Bücher entstanden, schrieb sie ihre Gedanken über das dunkelste Kapitel des 20. Jahrhunderts nieder: Den Zweiten Weltkrieg. In ihren Tagebüchern schildert sie, nachdenklich und betroffen, aber auch mit dem so unverwechselbaren Tonfall, wie Europa von Faschismus, Rassismus und Gewalt vergiftet wird.

Michel aus Lönneberga ist fünf Jahre alt und stark wie ein kleiner Ochse. Wenn er schläft, kann man ihn fast für einen Engel halten...

Die Kinder von Bullerbü spielen von früh bis spät und ihnen gehen niemals die Ideen aus. Sie halten um die Wette die Luft an und ziehen Oles Zahn, während er schläft. Sie angeln und fangen Krebse und tanzen um den Mittsommer-Baum. Denn es ist so, wie Lisa sagt: "Nirgendwo ist es so schön wie in Bullerbü!" Folge 3 der Hörspiele zu Astrid Lindgrens Bullerbü-Geschichten.

Alfred, der Knecht von Katthult, mochte Kinder gern, besonders Michel, auch wenn der nur immer Unfug im Kopf hatte...

Ob kleiner Wichtel mit roter Mütze oder Michel aus Lönneberga, vielleicht liegt es am winterlichen Wetter, dass die schönsten Weihnachtsgeschichten...

Als Lillebror aus den Ferien nach Hause kommt, hat er nur einen Gedanken: Hoffentlich wohnt Karlsson noch immer auf dem Dach...

So schön ist es in der Weihnachtszeit! Ganz Birkenlund duftet nach Pfefferkuchen und Schmalzgebackenem. Madita und Lisabet schreiben lange Wunschzettel und backen kleine Schweinchen aus Marzipan. Eines Morgens ist der Fluss hinterm Haus zugefroren. Da hält es die beiden nicht mehr drinnen!