Anna-Elisabeth Scheelhardt er 24 år og studerer HF-enkeltfag. Anna-Elisabeth har været syg siden hun var 11 år. Hun har gigt i hele kroppen, både i knogler, led og muskler. Derfor kender hun alt til livet med kroniske smerter.    Som Anna-Elisabeth selv formulerer det, har smerterne har købt aktiemajoriteten i hendes krop, og trætheden er blevet hende faste rejsemakker.    Anna-Elisabeth fortæller, at hun har lært sig selv en copingmekanisme, som handler om aktivt at skubbe smerterne i baggrunden for at de ikke skal fylde for meget. Af samme grund undgår hun også at tale for meget om dem – for så bliver de for nærværende. Det har taget hende år at lære sig selv at komme derhen.   Hun har tidligere taget meget smertestillende medicin, men oplevede, at det havde mange negative bivirkninger, fx at hende hukommelse blev påvirket. Derfor besluttede hun at trappe ud af medicinen og lever i dag uden smertestillende medicin – med altså ikke uden smerter.

I denne episode taler Sofie med Tobias og Nicolai om det før og det efter, der findes i forlængelse af ens diagnose og sygdomsforløb. Tobias er 19 år gammel og studerer gastroscience. Han blev som 7-årig diagnosticeret med en tumor i hjernen, som han stadig lever med. Nicolai er 22 år og arbejder som lærervikar. Han fik leukæmi, da han gik i 9. klasse og er i dag kræftfri.    Tobias og Nicolai fortæller, hvornår visheden om sygdommen og dens konsekvenser for alvor ramte dem. De taler også om det kæmpe kontroltab, man oplever, når man bliver ramt af en sygdom, som bestemmer over ens krop.    Og så taler de om, hvordan de har oplevet at måtte slukke for sociale medier, når de selv har haft det rigtig dårligt på grund af sygdommen, mens venner og veninder poster billeder og stories fyldt af glæde og overskud. Omvendt oplever både Tobias og Nicolai, at sygdommen har medført, at de ikke gider bruge tid og energi på at bekymre sig om småting.

I denne episode samler Sofie op på nogle af de dilemmaer, som lytterne har sendt ind til hende og hendes gæster.    Vi møder bl.a. en lytter, der spørger hvordan man som kronisk syg finder balancen imellem at sige ja og nej til aftaler og arrangementer, når man på den ene side helst ikke vil gå glip af noget, og på den anden side ikke har energi nok til at deltage i alt det, man gerne vil.    En anden lytter synes, det kan være svært at balancere i venskaber, fordi hun på den ene side har behov for, at hendes venner ved, hvor dårligt hun har det, mens hun på den anden side ikke har lyst til at de skal synes det er tungt og hårdt at være sammen med hende. 

This podcast is powered by Pinecast.