Épisodes

  • Katten i Sækken #155 - Oktober 2026
    Oct 31 2026

    Kan det betale sig for musikere og genreorganisationer at rejse hele vejen til Las Palmas på Gran Canaria for at sælge dansk musik på verdensmusik messen Womex? Kan det passe at ikke bare ytringsfriheden, men også armslængdeprincippet, altså princippet om at politikerne skal støtte men ikke styre, når de uddeler økonomisk støtte til kultur, er under pres i disse år? Hvad er historien om den nye hjemmeside Mollevit.dk? Kan det være rigtigt at 600 år gamle ballader kan inspirere til nye sange i 2026? Hvorfor har en pladeaktuel, belgisk komponist og sækkepibespiller et særlig forhold til Danmark?

    Det og meget mere sætter vi fokus på i denne temmelig sene oktober udgave af podcasten Katten i Sækken. Og så har vi naturligvis masser af nyheder og masser af ny og fantastisk folkemusik fra Danmark.

    Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 26 min
  • Katten i Sækken #154 - September 2026
    Sep 8 2026

    Så er vi så småt i gang med efteråret rundt i det ganske land, og det er en fryd at køre igennem Danmark og vide at rundt i folkemusikfestivalernes styregrupper sidder folk nu og analyserer på de netop afholdte festivaler; Hvordan gik det? Havde vi booket de rigtige bands? Havde vi frivillige nok? Hvad kan vi gøre bedre når vejret ikke arter sig? Var køerne til de forskellige scener måske lidt for lange? Hvordan får vi flere besøgende? Og så videre.

    Jeg mødtes med Bolette Ulf-Møller som er festivalleder på Frederiksdal Chamber Folk Festival 15 kilometer nord for København, og spurgte hende hvilke erfaringer de tager videre med til næste års festival

    Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.

    Et sted på Fyn bor sangskriver og multi-instrumentalist Rikke Lundorff. Det er ikke så længe siden at hun pludselig stod ‘alene i livet med en masse børn’, som hun siger, men det har nu ikke forhindret hende i at skrive, arrangere, indspille og udgive sit første dansksprogede album, De svages sti. Jeg talte med hende forleden - hør indslaget lidt senere i podcasten.

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 4 min
  • Katten i Sækken #153 - August 2026
    Aug 13 2026

    Så blev det sensommer, ferien er forbi, der har sågar været en solformørkelse, og vi er allesammen tilbage på arbejde midt i en af vores travleste festivalmåneder. Katten i Sækken har været til prisoverrækkelse på Musik over Præstø Fjord, og har talt med nogle af prismodtagerne, og så er vi på vej til såvel Frederiksdal Chamber Folk Festival og Folk Spot Denmark på Tønder Festival, her sidst på måneden.

    Herudover har vi talt med sanger, percussionist, forfatter og sangskriver, Jeppe Brixvold om sangen Maria Mogadishi, som han har skrevet til en gammel sønderhoning-melodi, komponeret af skibsfører og spillemand, Gl. Jes Sonnichsen i starten af 1800-tallet.

    Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.

    Afficher plus Afficher moins
    58 min
  • Katten i Sækken #152 - Juli 2026
    Jul 10 2026

    Velkommen til den her specialudgave af nyhedsmagasinet, Katten i Sækken, hvor vi fokuserer på Region Hovedstaden i anledning af at RadioFolk.dk alle rede længe har været i fuld gang med podcastserien Hovedstads Guld - Folkemusik i Danmark, som handler om at dokumentere og formidle folkemusikken i Region Hovedstaden.

    I den næste gode times tid skal vi bl.a. høre nyt fra podcastværkstedet her på RadioFolk.dk, og vi skal høre nyt fra Folkets Hus Spillefolk som fyldte 50 år som spillemandsgruppe i 2024. De har udnævnt deres orkesterleder, eller ‘indpisker’, som de også kalder ham, til æresmedlem, og det er der en hel særlig grund til.

    Og så har vi en snak med kunstnerisk leder, Veronika Voetmann fra Frederiksdal Chamber Folk Festival som løber af stablen for 7. år i træk i dagene 21. og 22. august.

    Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 3 min
  • Katten i Sækken #151 - Maj & Juni 2026
    Jun 7 2026

    Så fik vi ny regering og sørme også ny kulturminister, stort tillykke med posten til Zenia Stampe - og så er det blevet sommer og vi er i gang med nyhedspodcasten Katten i Sækkens maj-juni udgave.

    I den her episode har vi talt med violinist og komponist, Maja Kjær Jacobsen, fra den pan-skandinaviske trio, Fru Skagerrak. De har ligget lidt i dvale siden pandemien i 2020. Men nu er de aktuelle med deres tredje album, Decennium, og jeg taler med Maja Kjær lidt senere i podcasten og spørger bl.a. ind til hvordan de i trioen har udviklet sig i de 10 år, der er gået siden de udgav deres første album.

    Og så har vi været på festival og talt med to repræsentanter for den lille alternative folkemusik festival, Ild i Gilden, som løb af stablen i Kamstrup, lidt udenfor Roskilde i dagene 22. - 24. maj. ‘Roskildes uformelle akustiske nonprofit folkefestival’, som de kalder sig selv. Her er man lykkedes med et ægte generationsskifte - nogle ressourcestærke unge mennesker har med andre ord meldt sig til at overtage festivalen, efter anmodning fra dem som oprindeligt startede den op for 9 år siden - og det er vel egentlig ikke så tit at vi ser det i det danske folkemusikmiljø, eller hvad?

    Jeg har i hvert fald talt med en af ‘de gamle’ som var med til at starte festivalen, og med en af ‘de unge’ som nu er med til at overtage ansvaret. Det kan du høre meget mere om sidst i podcasten her.

    Og så har vi, som sædvanlig, masser af gode nyheder og dugfrisk musik fra den sprudlende danske folkemusikscene.

    Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 14 min
  • Katten i Sækken #150 - April 2026
    Apr 24 2026

    Så er det for alvor blevet lyst derude og den danske folkemusikscene trives som aldrig før.

    I de første par dage i maj kan du opleve Spot Roots som er et nyt samarbejde hvor Spot Festival og genreorganisationen Tempi præsenterer roots- og folkemusik på Spot Festival i Aarhus. Det kan du høre mere om i den her podcast hvor vi har en snak med daglig leder af Spot Festival, Rasmus Wehner.

    Vi har også talt med violinist og rigsspillemand Valdemar Poulsen, fra den danske folkemusiktrio V. Poulsens Kapel, som er på vej på turné i Canada her i maj måned, sammen med sine søskende rigsspillemand, mundharpenist og harmonikaspiller Vagn Poulsen og pianist Vera Poulsen. Du kan møde Valdemar senere i den her podcast, hvor han fortæller om hvordan man holder liv i en dansk folkemusiktrio i 45 år, et spillemands-venskab i gennem 51 år, og endeligt om hvordan man sådan lige får en turné i Canada nu om dage.

    Og så har vi været i kontakt med Ida Thorbjørn Andersen som til daglig bor og studerer violin og folkemusik i Irland. Hun er med i den unge arrangørgruppe som planlægger og booker musik til folkemusikfestivalen Ild i Gilden, som løber af stablen lidt ud for Roskilde i dagene 22. – 24. maj. Lyt med om lidt når hun løfter sløret for nogle af de bands som spiller på festivalen i år.

    Og så har vi, som sædvanlig, masser af gode nyheder og dugfrisk musik fra den sprudlende danske folkemusikscene.

    Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 24 min
  • Katten i Sækken #149 - Marts 2026
    Mar 15 2026

    I den her forårsudgave af folkemusikpodcasten Katten i Sækken har vi nyt fra dansk-svenske Trio Mio, som er pladeaktuelle med albummet Dansant for tiden. Vi har nyt fra den københavnske klarinet & cimbalom duo, Emil Goldsmith & George Mihalache, som har været i Stockholm og spille for en masse af landets spidser, her i blandt den svenske konge og dronning, og så har vi været til koncert med den københavnske sanger, musiker og sangskriver, Gunni Torp, og talt med hende om hendes unikke sangskrivning.

    Der udover har vi selvfølgelig masser af gode nyheder og fantastisk musik fra den danske folkemusikscene, ganske som vi plejer – og vi kan indkalde til Generalforsamling i Mediehaven, i Aarhus d. 16. april kl. 17:00 i Spot Festivals lokaler på Vester Allé 15. Få mere at vide på vores side på www.facebook.com/radiofolk.dk, eller skriv til os på redaktion@radiofolk.dk. Og Mediehaven er som bekendt den forening som til dagligt kører RadioFolk.dk.

    Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 9 min
  • Katten i Sækken #148 - Februar 2026
    Feb 24 2026

    I den her februarudgave af folkemusik podcasten Katten i Sækken taler vi med musiker Morten Musicus om hans nye trio, GuldGanger, som i disse dage udgiver en EP med traditionel såvel som nykomponeret middelalder musik, plus gamle ballader, alt sammen materiale som de skal rundt og spille på de danske og nordiske middelaldermarkeder her til sommer.

    Vi skal også høre nyt fra Christian Mohr Levisen som har kastet sin kærlighed på det tyske strengeinstrument, Waldzither, som han spiller på i den dansk-tyske duo, Plønk. Duoen vandt i november 2025 den tyske anmelderpris, Preis der Deutschen Shallplatten Kritik, for deres debutalbum, Bridge of glass, som er en hyldest til netop den tyske Waldzither og såvel som til den tyske og den danske folkemusik.

    Vi skal også høre guitarist og podcaster Johannes Christensen fortælle lidt om Folkekons som jo som bekendt var på deres traditionelle vinterturné rundt i Danmark i januar måned, og endelig har vi masser af nyheder og ny musik fra den danske folkemusikscene – ganske som vi plejer.

    1 h et 1 min