Épisodes

  • #3 Finn Sten Jacobsen: 45 minutters larmende tavshed
    Apr 1 2026

    Hvad gør man, når to mennesker, der er i benhård konflikt, nægter at sige et ord?

    I denne episode besøger jeg mægler Finn Sten Jacobsen til en snak om tålmodighed og de usynlige "småsten", vi alle render rundt med i rygsækken. Finn fortæller om en mægling, hvor parterne sad tavse i 45 minutter, før isen overhovedet begyndte at bryde – og hvorfor det var nødvendigt.


    Vi kommer omkring:

    • Rygsækken med småsten: Hvordan gamle konflikter og små irritationer hober sig op og gør os tunge at danse med.
    • Kunsten at holde kæft: Hvorfor tavshed kan være det stærkeste værktøj til at få folk til at tage ansvar for deres egen banehalvdel.
    • Neutralitet under pres: Hvordan man som mægler rummer andre menneskers vrede uden selv at blive en del af den.
    • De små skridt: Hvorfor en løsning ikke altid handler om at blive enige, men om at kunne holde ud at være i samme rum.


    Finn har en helt særlig ro, og hans pointer om at turde blive i det svære er noget, vi alle kan bruge – uanset om det er på jobbet eller over middagsbordet.

    Vært: Brian Bruhn

    Gæst: Finn Sten Jacobsen, mægler og konfliktløser.

    Afficher plus Afficher moins
    34 min
  • #1 Nina Schiøtz: Hvorfor bliver vi reduceret til sårede fireårige?
    Apr 1 2026

    "Der findes ingen relationer, hvor én person har hele ansvaret. Det findes ganske enkelt ikke."

    I denne første episode af Gør Plads besøger jeg psykoterapeut Nina Schiøtz til en samtale om de mønstre, der overtager os, når vi føler os truede eller "forkerte". Vi undersøger, hvorfor en voksen mand på 45 år pludselig kan reagere som et såret barn, og hvordan vi finder vejen tilbage til den voksne samtale.

    Vi dykker ned i:

    • Krybdyrhjernens alarmer: Hvordan gamle overlevelsesstrategier spænder ben for dit voksne liv.
    • Projektion: Hvorfor vi gør den anden til "idioten" for at slippe for vores egen indre smerte.
    • Individuel parterapi: Hvordan du kan ændre dit parforhold ved udelukkende at tage ansvar for din egen del.
    • Fredstids-afstemning: Vigtigheden af at rydde op på egen banehalvdel, mens der er ro på.


    Bemærk: Da jeg stadig øver mig på teknikken, minder lyden visse steder om en skrattende walkie-talkie fra 80’erne. Men indholdet er for vigtigt til at gemme væk.

    Derfor kan du læse hele transskriptionen af afsnittet HER

    Afficher plus Afficher moins
    23 min
  • #2 Michael Harboe: Når sabeltigeren flytter ind i stuen
    Mar 30 2026

    "Har jeg lyst til at slå ham ihjel, eller har jeg lyst til at sige: Hold da op, det ser ud til, du har det svært lige nu?"

    I denne episode besøger jeg den specialpædagogiske konsulent Michael Harboe til en samtale om de øjeblikke, hvor alt koger over – både hjemme og på jobbet. Michael har brugt 25 år på at stå midt i konflikter, hvor cola og shampoo flød ud over gangene, og han har lært én vigtig ting: Vrede løses sjældent med mere vrede.

    I dette afsnit dykker vi ned i:

    • Amygdala Hijack: Hvorfor din logiske hjerne lukker helt ned, når du føler dig truet eller presset.
    • Den interoceptive sans: Hvordan du lærer at mærke din egen irritation i kroppen, før den bliver til et vredt udbrud.
    • Low Arousal: Metoden til at "smitke" dine omgivelser med ro i stedet for at hælde benzin på bålet.
    • Vejrtrækningens magt: Hvorfor det virker bedre at trække vejret dybt end blot at tælle til 10.

    Michael deler den befriende grundtanke, at alle mennesker altid gør det bedste, de overhovedet kan, med det nervesystem de har til rådighed i situationen.

    Vært: Brian Bruhn Gæst: Michael Harboe, konsulent og MBSR-instruktør.


    Shownotes (Links og ressourcer)
    • Kontakt: brian@gørplads.dk
    • Nøglebegreber: Lær mere om "Low Arousal" og hvordan du undgår at blive "hijacket" af din egen hjerne.
    Afficher plus Afficher moins
    31 min