Couverture de Bevidsthedens Kraft

Bevidsthedens Kraft

Bevidsthedens Kraft

De : Dorte Lensfelt
Écouter gratuitement

À propos de ce contenu audio

Bevidsthedens Kraft – Podcast Min mission med denne podcast er enkel: At gøre personlig udvikling levende og meningsfuld – så du får lyst til at udvikle dig selv. At gøre spiritualitet nærværende og integreret – så du genopdager kontakten til dig selv og sandheden om din eksistens. Og at gøre coaching og mentoring tilgængeligt – så du ikke står alene, når du ønsker at vokse og skabe forandring i dit liv. De her elementer har ændret mit liv. Og for mig er de ikke adskilte – de er dybt forbundne. I dag driver jeg et center for traumehealing og kropsbaseret psykoterapi, hvor jeg arbejder med at forløse gamle mønstre, smerter og fastlåste tilstande – både i kroppen og i sindet, med målet om at hjælpe mine klienter til at skabe de drømmer, der indtil nu kun har været en fantasi. For når vi begynder at arbejde bevidst med os selv, åbner der sig en ny mulighed: Vi kan heale det, vi bærer med os. Vi kan forstå vores reaktioner. Og vi kan begynde at skabe det liv, vi længes efter. Gennem de sidste 25 år har jeg studeret, hvordan mennesker, der skaber ekstraordinære resultater, bevæger sig gennem livet. Jeg kalder den Bevidsthedens Kraft – en vej, hvor bevidsthed, handling og indre arbejde går hånd i hånd. I denne podcast vil du både møde mine refleksioner og mennesker, der har gået vejen før dig. Mennesker, der deler deres ærlige historier – med både op- og nedture – for at inspirere dig til at tage dine egne skridt. Mit ønske er at vise dig, at uanset din baggrund eller din historie, har du mulighed for at skabe et liv, der føles rigtigt for dig. Og at du ikke behøver gøre det alene. Om Dorte Lensfelt Dorte arbejder med traumehealing og kropsbaseret psykoterapi og har gennem mere end 25 år arbejdet med menneskers udvikling og potentiale. Hun er forfatter til bogen Happy Us Happy Boss og står bag flere udviklingsforløb, uddannelser og foredrag med fokus på bevidsthed, trivsel og menneskelig vækst. Læs mere: https://www.dortelensfelt.dkDorte Lensfelt Développement personnel Hygiène et vie saine Médecine alternative et complémentaire Réussite personnelle
Épisodes
  • E13 Bevidst Helbredelse – En Kærlig Påmindelse til Dig
    Mar 28 2025

    I denne episode inviterer jeg dig til en kærlig påmindelse om, hvad ægte helbredelse virkelig er ud fra et metafysisk perspektiv. Her dykker vi ned i, hvordan dine tanker, følelser og energi påvirker din krop, og hvordan accept og kærlighed til dig selv er nøglen til helbredelse.

    Helbredelse er en proces – en smuk rejse, hvor vi lærer at nære de dele af os selv, som kalder på vores opmærksomhed. Når vi forstår, at al sygdom og smerte i kroppen er budskaber fra vores sjæl, kan vi begynde at hele indefra ved at acceptere og være med det, der er, uden modstand eller fordømmelse.

    Lyt med og lad dig fylde med kærlig energi og fornyet håb. 💖

    Husk du altid er velkommen til at stille mig spørgsmål - skriv til dorte@lensfelt.dk - del gerne bevidsthedens kraft, med din omgangskreds og like gerne episoden.

    Afficher plus Afficher moins
    17 min
  • E12 Når livet kalder – En dybfølt samtale med Elena
    Mar 20 2025

    Der er historier, der rører os dybt. Historier, der minder os om, hvor skrøbeligt, men også hvor stærkt livet er. Dette er en af dem. For seks år siden opsøgte Elena mig med et ønske om at finde vej tilbage til arbejdsmarkedet efter sin første kræftdiagnose. Men som så ofte i livet tog hendes rejse en uventet drejning. I stedet for at gå tilbage til det velkendte, valgte hun at skabe noget nyt. Hun uddannede sig til mindfulness-instruktør, NLP-coach og yoga-instruktør for at kunne hjælpe andre, der – ligesom hun selv – stod i livets mest sårbare øjeblikke. I dag arbejder Elena, som frivillig i Kræftrådgivningen i Grønland, hvor hun med nærvær og dyb indsigt hjælper mennesker, der kæmper med alvorlig sygdom, til at finde ro, lindring og livskvalitet. Men nu står hun over for sin største udfordring. Kræften har spredt sig til hendes lunger, og de traditionelle behandlingsmuligheder er ikke længere en mulighed. Og alligevel – midt i denne virkelighed – vælger hun ikke frygten, men kærligheden. Hun vælger at tage fuldt ansvar for sin helbredelse, at gå en holistisk og human vej, hvor livsglæde, bevidsthed og sundhed bliver hendes vigtigste medicin. Dette er en samtale om styrke. Om transformation. Om at tage ansvar for sin egen vej – uanset omstændighederne. Lyt med, og lad Elenas mod og visdom inspirere dig. Har du sprøgsmål til dette afsnit, så er du altid velkommen til at sende mig en mail - dorte@lensfelt.dk - Del gerne dine tanker og indsigter og hvordan du selv tackler livet, når du møder modgang.

    Afficher plus Afficher moins
    56 min
  • E11 Healing og mod: Bents rejse til selvkærlighed og styrke
    Oct 19 2024

    I denne episode møder vi Bent, en sensitiv og introvert mand, der kæmper med at finde balancen mellem at være en stærk far for sine fire børn og samtidig passe på sig selv. Bent er fraskilt og har et stort hjerte, som han giver til alle omkring sig, men han har svært ved at sætte grænser og prioritere sine egne behov. Han ønsker, at hans ekskone kan være den nærværende og omsorgsfulde mor, han ved, hun kan være for deres børn. Med børnene boende hos sig det meste af tiden, har Bent brug for, at der er støtte omkring dem, især når livet udfordrer ham.

    I vores online-reading afdækker vi et gammelt barndomstraume, som har holdt ham tilbage fra at sige fra - af frygt for at blive misforstået og holdt udenfor. Sammen arbejder vi på at give Bent modet til at stå stærkere i sig selv, og han finder til sidst troen på, at han er præcis som han skal være.

    Hvis du som lytter ønsker klarhed omkring et livstema, er du mere end velkommen til at kontakte mig. Det er muligt at booke en clairvoyance igennem min hjemmeside – https://www.dortelensfelt.dk/clairvoyance

    Jeg glæder mig til at støtte dig på din rejse.

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 5 min
adbl_web_anon_alc_button_suppression_c
Aucun commentaire pour le moment