Stewardesser og piloter dør oftere af strålingskræft, viser forskning i 500 erhverv Lave tal En gammel sag
Impossible d'ajouter des articles
Désolé, nous ne sommes pas en mesure d'ajouter l'article car votre panier est déjà plein.
Veuillez réessayer plus tard
Veuillez réessayer plus tard
Échec de l’élimination de la liste d'envies.
Veuillez réessayer plus tard
Impossible de suivre le podcast
Impossible de ne plus suivre le podcast
Stewardesser og piloter dør oftere af strålingskræft, viser forskning i 500 erhverv Lave tal En gammel sag
-
Lu par :
-
De :
Og det kan muligvis have konsekvenser for flypersonalets sundhed, indikerer et nyt studie offentliggjort i JAMA International Medicine på.
I studiet har forskerne kigget nærmere på dødsårsagerne i over 500 erhverv, og her gjorde de et iøjnefaldende fund, når det kom til flypersonalet.
Sammenlignet med over 500 andre jobs er stewardesser nemlig den erhvervsgruppe, hvor flest dør af strålingsrelateret kræft. Dernæst kommer piloter ifølge studiet.
Forskerne bag studiet har undersøgt 13 millioner afdøde personers dødsattester på tværs af 503 erhverv i USA.
Her fandt de, at andelen af dødsårsager blandt stewardesser og piloter var højere, når det gjaldt strålingsrelaterede kræftformer som for eksempel bryst-, prostata- og skjoldbruskkirtelkræft og leukæmi.
Samtidig viste studiet, at der ikke var en overdødelighed blandt flypersonale ved andre kræftformer.
Ifølge forskerne bag studiet kan resultaterne derfor hænge sammen med, at flypersonale udsættes for ioniserende stråling, når de er i luften.
En dansk forsker, der har læst studiet for Videnskab.dk, har dog sine forbehold.
"Der er ingen tvivl om, at flypersonale og flypassagerer får mere stråling, end hvis du bliver på landjorden," siger Lars Thorbjørn Jensen, som er klinisk lektor ved Herlev- og Gentofte Hospital, til Videnskab.dk.
Det skyldes kosmisk stråling, som kommer fra det ydre rum.
Så længe vi befinder os nede på jorden, beskyttes vi af klodens magnetfelt, men hvis vi bare bevæger os nogle kilometer op i luften, bliver vi ikke længere beskyttet i samme grad.
Arbejder du som stewardesse eller pilot, er der dog grund til, at du skal være bange, understreger Lars Thorbjørn Jensen samtidig.
Kosmisk stråling opgøres i måleenheden millisievert
I Danmark må en arbejdstager højest blive udsat for 20 millisievert kosmisk stråling årligt. Hver dansker modtager i gennemsnit en dosis på 4 millisievert om året ifølge Sundhedsstyrelsen.
Til sammenligning peger det nye studie på, at flypersonale bliver udsat for mellem tre til seks millisievert kosmisk stråling om året alene igennem deres erhverv.
Flypersonalet udsættes altså for en betragtelig mængde stråling, men det er stadig langt grænseværdien på 20 millisievert, og spørger du Lars Thorbjørn Jensen, er det ikke synderligt høje tal.
Samtidig modtager flypersonale faktisk en stråledosis på linje med flere andre faggrupper.
"De doser af stråling fra radioaktivitet er meget lave, hvilket er i samme størrelsesorden som den, vi får på hospitalerne."
"Hvis man skal tage alle erhvervsgrupper, er det astronauter, der får mest stråling", fortsætter han.
Det er dog ikke det eneste forbehold, Lars Thorbjørn Jensen har.
Studiet viser nemlig ikke en årsagssammenhæng. Det betyder, at resultaterne ikke påviser, at øget ioniserende stråling blandt flypersonale kan føre til dødelig kræft.
Forskerne konkluderer blot en statistisk sammenhæng mellem de to.
Samtidig er det ikke første gang, at kræft blandt flypersonale kommer under lup.
"Det her er en gammel sag, som dukker op med jævne mellemrum. Over de sidste 50 år er der lavet utallige studier om flypersonale, og det gælder både piloter og stewardesser," lyder det fra Lars Thorbjørn Jensen.
For eksempel er det gammel viden, at flypersonale i højere grad rammes af prostatakræft end mange andre arbejdstagere.
Hertil er der dog også et lille men:
"Man ved, at lige præcis prostatakræft intet har med udsættelse for ioniserende stråling at gøre," siger han.
Sidst, men ikke mindst, har forskerne bag studiet ikke taget forbehold for arbejdsforholdene, når ens arbejdsplads befinder sig i luften og på tværs af mange lande og kontinenter.
"De skriver i deres forbehold, at de ikke har taget højde for arbejdsforhold som for eksempel natarbejde, skiftende tidszoner og luft i indelukkede fly", siger Lars Thorbjørn Jensen afslutningsvis.
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
Aucun commentaire pour le moment
