Résultats lu par "Morten Rønnelund" dans Toutes les catégories

Allerede med "De blodrøde floder" fra 1998 fik den franske thrillerforfatter Jean-Christophe Grangé sit internationale gennembrud. Siden har han skrevet en række medrivende spændingsromaner om mystiske sammensværgelser og hensynsløse seriemordere og udkommer i mange lande. I "De blodrøde floder" bliver den parisiske kriminalkommissær Pierre Niémans sendt til en lille universitets by i Alperne, hvor et makabert ritualmord har fundet sted. Et andet sted i Frankrig efterforsker politiinspektør Karim Abdouf nogle mystiske omstændigheder omkring et drengs gravsted.

"Sneleoparden" er forfatteren, naturforskeren og zenbuddhisten Peter Matthiessens mest berømte bog. Sammen med en feltbiolog tog Matthiessen i 1973 på en strabadserende vandring i Nepals bjerge for at studere blåfåret og, om muligt, få et glimt af den sjældne sneleopard. Året før var hans kone, Deborah Love, død af kræft. Rejsen blev såvel en vandring i fremmede og ukendte egne, som en spirituel rejse, hvor en ny forståelse af virkeligheden langsomt bliver til i den vandrende.

Den 1. september 1939 angriber Hitler Polen. Landet skal erobres lynhurtigt, før Storbritannien og Frankrig når at komme til hjælp. De massive tyske panserdivisioner buldrer frem, effektivt støttet af Luftwaffe, der smadrer den polske hærs bastioner og ødelægger broer, veje og radiostationer. I foråret 1940 ruller den tyske blitzkrieg igen gennem Europa. På få måneder falder Danmark, Norge, Holland, Belgien og Frankrig. Men da Hitler sender Luftwaffe mod Storbritannien, må den tyske diktator erkende, at briterne er sejere end forventet.

Det borgerlige Danmark er i krise. Selv om det fortsat ligner dødt løb i dansk politik mellem rød og blå blok, dækker meningsmålingerne over en dybereliggende idémæssig krise i den borgerlige lejr.

Blå blok har ikke formået at forny det borgerlige projekt i takt med de økonomiske, teknologiske og kulturelle ændringer, som globaliseringen har ført med sig. Det borgerlige projekt har i alt for høj grad handlet om at forsvare individet, men i dag er det fællesskabet og det kollektive, der er under pres. I denne postliberale virkelighed kæmper en splittet blå blok for at holde sig relevante.

Samfundet har tilrettelagt uddannelserne på en måde, der i stigende grad adskiller den teoretiske viden om et emne fra den praktiske udførelse af håndværket, faget. Det afspejler sig på jobbet, hvor arbejdet ofte tilrettelægges af folk, der udelukkende har en boglig tilgang til arbejde, og det mærker så forskellige fag som pressefotografer, sygeplejersker og tømrersvende i deres dagligdag. Problemet for både samfundet og mennesket er, at hverken hænderne eller hovedet kan udvikle sig, hvis ikke de arbejder tæt sammen i gensidig respekt.

En mand findes myrdet i de labyrintiske togspor under Bordeaux’ banegård. På ligets hoved sidder et afhugget tyrehoved. Den unge og ambitiøse politiinspektør Anaïs Chatelet sættes på sagen, som har forbindelse til en række andre mord på hjemløse af mytologisk og rituel karakter. Det eneste vidne er indlagt på psykiatrisk hospital med hukommelsestab. Anaïs Chatelet tager kontakt til mandens psykiater, den dragende men sært anonyme Matthias Freire, der forsker i hukommelse og identitet.

Den 109. udgave af verdens største cykelløb, Tour de France, var et eventyr. En fortælling, vi blev suget ind i. En rus af drama og begejstring, der tryllebandt et helt land og endte som en enorm triumf for Jonas Vingegaard.

Løbet fik tiden til at gå i stå, mens det gennem tre smukke uger rasede over brosten og bjerge, fra folkefesten i København til opløbet i Paris. Det var den mest underholdende og farvestrålende udgave af Tour de France i nyere tid, hvor to af sportens mest komplette ryttere kæmpede intenst om sejren på de store bjergetaper.

I årevis har journalist Mads Brügger været besat af en gådefuld organisation ved navn Det Sydafrikanske Institut for Maritim Research (SAIMR), der tilhører Apartheid-regimets mørkeste hemmeligheder. Han har endda lavet en prisbelønnet dokumentarfilm om SAIMR (Cold Case Hammarskjöld), men det stopper ikke her. I Doktor Maxwell, formoder jeg? graver han sig endnu længere ned i kaninhullet og kommer tættere end nogensinde på sandheden om SAIMR og den mystiske og voldsparate kæderyger Keith Maxwell, der var instituttets sidst kendte leder.

Kommissær Høyer har "Indianeren" til afhøring. Han er et kendt listetyv, som egentlig havde trukket sig tilbage, så det var til politiets store overraskelse, at han lod sig tage på fersk gerning under et indbrud. Men var det nu et indbrud? Efter grundlovsforhøret bliver "Indianeren" myrdet, og Høyer og Therkelsen bliver sat på sagen.

Pensioneret kriminalassistent Høyer finder liget af en ung pige i en stjålet bil, men ingen kender tilsyneladende hendes færden, selv om hun havde et påfaldende udseende på grund af anoreksi.

En kvinde melder til politiet i Nordjylland, at hun mener sig udsat for mordforsøg. Sagen viser sig at have tråde til Polen og Rusland.

Et besøg hos en gammel ven, der nu er indlagt på psykiatrisk afdeling, ender i en dramatisk flugt gennem Island, til de allernordligste egne, det isolerede Kolbeinsø. En mand beslutter sig for at besøge sin ven på psykiatrisk hospital, og deres venskab blomstrer op igen. Men de bliver konstant afbrudt af den ledende sygeplejerske på stedet, som ihærdigt prøver at holde vennerne adskilt. De beslutter sig for at flygte, kun for at finde ud af at den vrede sygeplejerske forfølger dem. Flugten bliver til en intens jagt, og de ender med at overmande sygeplejersken.

Britta Nielsen, en betroet medarbejder i Socialstyrelsen, blev i 2018 landskendt for at overføre næsten 121 mio. kr. til sig selv af de satspuljemidler, Folketinget har afsat til samfundets mest udsatte borgere. Svindlen foregik gennem 25 år, men ingen kolleger eller chefer anede uråd. Og ingen savnede de penge, som forsvandt. Emil Herskind var afdelingschef i Socialministeriet og fik ansvaret for at håndtere sagen. Det var ham, der skulle afdække sagens omfang og få socialministeren helskindet gennem forløbet.

Tag med på en rejse fra Sovjetimperiets sidste dage, over det nye Ruslands fødsel, til den demokratiske genrejsning i 1990’erne. Dengang var landet omgærdet af så mange store forhåbninger, som dog hurtigt blev erstattet af en militaristisk og imperialistisk dagsorden, der udmøntede sig i en hævnlyst, som med årene er blevet selve drivkraften for Vladimir Putin. Med fokus på en broget skare af personligheder går bogen bag kulisserne i det politiske liv i Moskva, i Ruslands store virksomheder, i militæret og den hemmelige tjeneste, blandt mediefolk og spindoktorer.

"Dødens årsag" er en kulturhistorisk fortælling om, hvordan danskerne gennem tiden har slået hinanden ihjel. Ved hjælp af dokumenter fra obduktioner og ligsyn bringes vi tæt på historier om aftægtsdrab, giftmord og vold. De afslører en fascinerende opfindsomhed, når det gælder om at slå ihjel, men giver os også et indblik i helt almindelige danskeres liv og daglige udfordringer. De første sager er fra begyndelsen af 1600-tallet, hvor man begynder at foretage obduktioner i forbindelse med retssager.

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog. Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig.

Om morgenen den 6. august 1945 udløser besætningen på flyet Enola Gay en atombombe over Hiroshima. Få minutter efter er den japanske provinsby forvandlet til et brændende helvede. Tre dage senere overgår den samme skæbne Nagasaki. Selv de forhærdede japanske generaler, som ellers var fast besluttede på, at landet skulle fortsætte kampen, er rystede over de ufattelige ødelæggelser. Og da kejseren selv også taler for overgivelse, vælger Japan at acceptere en betingelsesløs kapitulation.

"Fløjtemanden" fortæller den uhyggelige historie om Naum Conevski - efterfølgende døbt "Fløjtemanden" i medierne, som natten mellem 19. og 20. maj 1984 dræbte to unge mænd på Amager Strand. Sagen chokerede hele landet, ikke mindst fordi drabsmanden ikke syntes at have noget egentligt motiv. I 2016 dukkede sagen igen op i medierne, fordi den dømtes nye forsvarer mente, at det var på tide, at han blev løsladt. I "Fløjtemanden" gennemgår Bjørn Schiønning ikke bare mordet og den efterfølgende efterforskning og retssag.

"Jeg blødte over det hele, havde brækket anklen og fået et slag på rygsøjlen. Lægerne sagde, at næsen bliver ved med at løbe resten af mit liv. Er det det værd? Gu' fanden er det fucking det værd ..." Tag med på en rejse ind i et lukket univers, hvor fodbold er mere end en hobby, og ære betyder alt. For første gang fortæller topfolk fra Danmarks tre største hooliganfraktioner om livet i fodboldens underverden.

Dette er historien om alletiders mest folkekære filmserie, Olsen-banden. De 13 film om Olsen-banden, som Erik Balling instruerede, var kulminationen på en mangeårig søgen efter det helt rigtige udtryk og den helt rigtige måde at bruge hans foretrukne genre, folkekomedien, på. Generationer af danskere har siden hen leet med.