Résultats de "Agota Kristof" dans Toutes les catégories

Written immediately before Ágota Kristóf's acclaimed Notebook trilogy, the works here oscillate between parables, surrealist anecdotes, and stories animated by a realism stripped to the bone. By turns harrowing and whimsical, cruel and sharply funny, Kristóf’s world shifts our gaze to a shared reality, past and present. Here exile and existential alienation are undeniable – as is the force of every sentence, making for extraordinary and essential reading.

«Tutto ha inizio con due gemelli che una madre disperata è costretta ad affidare alla nonna, lontano da una grande città dove cadono le bombe e manca il cibo. La nonna è una "vecchia strega" sporca, avara e senza cuore e i due gemelli, indivisibili e intercambiabili quasi avessero un'anima sola, sono due piccoli maghi dalla prodigiosa intelligenza.

Da Tobias Horvath er 26 år, har han levet et årti som Sandor Lester, på flugt fra sin barndom og sin skæbne. Ingen kender hans historie, og når folk spørger ind til den, lyver han. Hans nye liv består af den samme endeløse rutine: Stå op, tage tøj på, tage bussen hen til den fabrik, han arbejder på, tage hjem til sit kærlighedsløse forhold til Yolande. Men han drømmer. Han drømmer om Line, den idealiserede version af den pige, han kendte som barn. Og en dag dukker Line op i hans nye land og konfronterer ham med både hans fortid og hans nutid.

To 13-årige tvillingebrødre skal bo hos deres bedstemors hus langt ude på landet, hvor de skal være, fordi deres mor ikke længere kan skaffe mad til dem i byen. Der er krig, deres far er ved fronten, ingen ved, om han er død eller levende. En brutal, smuk og vigtig krigsroman om det krig kan gøre ved mennesker. En ikke navngivet krig, et ikke navngivet sted, en bedstemor, der bliver kaldt for Heksen, og som er alkoholiseret og ondskabsfuld. Lucas og Claus tænker ens og agerer ens, og i de uvante omgivelser tvinges de til at finde en måde, hvorpå de kan overleve.

Kurze Prosastücke, in denen sich Exil, Entwurzelung und Einsamkeit spiegeln. Sie handeln von der Suche nach einem verlorenen Glück, von der Hoffnung auf bessere Zeiten, von Resignation. Tiefschwarz, lakonisch und gnadenlos im Blick auf die Welt und das eigene Ich.