Résultats de "Various Authors" dans Toutes les catégories

Fokus rettes i højere og højere grad mod virksomheder, der forurener vores omgivelser. I 1971 blev der i Nyborg på Fyn startet en virksomhed – A/S Kommunekemi – til destruktion af særligt farlige miljøgifte, og der er i Danmark fastsat regler om afleveringspligt for sådanne stoffer, som derefter forbrændes på virksomheden.

Et røveri på en servicestation på Skanderborgvej i Viby ved Århus, forøvet en mørk og blæsende januaraften i 1979, bevirkede at en 18-årig pige fik ansigtet vansiret for livstid. Sagens opklaring medførte temmelig usædvanlige forviklinger, hvilket viser, hvor fantastisk grundigt en efterforskning skal gennemføres, før en sag og dens aspekter kan anses for fuldstændigt belyst.

D. 27 maj 1981 omkring kl 08.40 sagde den 10-årige Thomas farvel til sin moder og lillesøster for, som sædvanlig, at gå i skole. Da han gik på Forchhammersvej på Frederiksberg ud for nr. 15, kom en bil langsomt kørende. Den standsede, og en dør blev åbnet. Thomas blev forskrækket og, begyndt at løbe, men blev indhentet af en mand, der kom fra vognen. Han greb drengen og halvt bar halvt slæbte ham hen til vognen, hvor han blev lagt på bagsædet. Bilen kørte derpå derfra med stærk fart fra stedet.

Den 11 februar 1980 under en domsmandssag i Østre Landsrets 11. afdeling blev der afsagt endelig dom i sagen mod en sparekassebestyrer, der ved underslæb over sparekassens kundekonti havde tilegnet sig 646.000 kr., hvoraf han uden sikkerhed og med et tilsvarende tab for sparekassen havde udlånt en del til personer, for hvem forholdet ikke medførte tiltale, og kr. 265.898 til et ægtepar, der blev dømt for bedrageri ved modtagelsen af beløbet.

Under hensyn til, at udbyttet af udåden kun blev sølle 420 kroner til deling mellem de to gerningsmænd, kunne man vel på forhånd anse disse for endog særdeles afstumpede, men hertil må det dog retfærdighedsvis – hvis dette ord da kan benyttes i denne forbindelse, siges, at ugerningsmændene ikke uden grund havde regnet med et udbytte af helt anderledes omfang.

Et forsøg på væbnet bankrøveri, herunder forsøg på dobbelt manddrab, forøvet den 14. november 1974 kort før kl. 16.00 overfor en bankafdeling beliggende i tilslutning til Vejle Eksportstalde nær havnen i Vejle, skulle vise sig at få et helt usædvanligt opklaringsforløb, - hvilket ikke mindst beroede på differerende og i visse tilfælde direkte usande vidneudsagn.

I de første måneder af 1980 blev flere vesttyske trawlere opbragt ved Grønland i anledning af ulovligt fiskeri efter torsk til millionbeløb. Sagerne vakte stor opsigt og fik megen omtale. I Grønland var harmen over dette torsketyveri stor. Her skildres, hvorledes disse store og betydelige sager blev optrevlet af de grønlandske myndigheder.

Den 5. juli 1948 forsvandt den dengang 15-årige bogbinderlærling Henning Carøe Jensen sporløst under en cykelferie på Silkeborg egnen.

Anmeldelser om forsvundne unge piger skal altid behandles alvorligt. En understregning af vanskelighederne ved at løse forsvindingsgåder ses deri, at politiet i de seneste år står med fire uopklarede sager om unge piger, der forsvandt på mystisk vis og som senere blev fundet myrdet.

Denne beretning er ikke bemærkelsesværdig på grund af sagens art – et ældre menneske blev brutalt myrdet – heller ikke fordi efterforskningsholdet stødte på særlige vanskeligheder under opklaringsarbejdet – gerningsmanden var udfundet og havde tilstået sin forbrydelse mindre end 1 uge efter, at den var begået – men fordi gerningsmanden senere skulle vise sig at være en af de hidtil yngste personer, som havde slået et andet menneske ihjel, ved en handling, som var planlagt.

Havde drabet fundet sted i vore dage, havde det med den op gennem årene stadig stigende og i sin brutalitet stedse voksende vold næppe givet anledning til mere end en kortfattet omtale i dagspressen.

Politiets mere tidsberøvende arbejde er for en stor del behandling af sager vedrørende påsatte brande, der i sagens natur vanskeliggøres ved at sporene i mange tilfælde er forsvundet på brandstedet. I denne beretning skildres en påsat brand i en lejlighed i Ishøj, hvor der tilsyneladende var tale om en hævnakt mod beboerne i lejligheden.

Dette tilfælde handler om en nordmands mystiske forsvinden i 1950. Stedet er en af Danmarks store landbrugsejendomme med et omfattende og et alsidigt landbrug under kyndig ledelse af gårdens ejer, en godsejer.

Dette er beretningen om et drab, hvor man aldrig fandt liget. Et drab, der i grovhed og primitivitet er uden sidestykke. Et drab, hvor spørgsmålet for nævningerne blandt andet var, om 2 personer, der begge havde stukket ofret med en kniv, hver for sig kunne dømmes for drab.

Tre gange forsøgte han at dræbe forskellige vogtere i fængslet. Til sidst fik han sit største ønske, at blive dømt til døden, opfyldt.

Den 7. oktober 1981 lagde skibet Falados von Rhodos til i havnen i en sydfynsk købstad. Ombord var en person, der havde begået fire drab. Da han forlod byen, var fire blevet til fem drab, og inden han ca. 3 år efter blev afsløret, var det blevet til 6 drab.

I kriminalhistorien beskæftiger man sig hovedsagelig med de fuldbyrdede forbrydelser. De ufuldendte, de, der af den ene eller anden grund ikke når ud over forsøgsstadiet, forbigås som regel i ubemærkethed. Og forståeligt nok: her mangler jo prikken over i’et, den vellykkede afslutning, sluteffekten, der kan give masserne det store gys. Blot et enkelt eksempel: Hvad er en drabssag værd uden et godt lig? Spørg blot kriminalreporterne. Det er normalt ikke mange linier, der ofres på et mislykket drabsforsøg.

At enhver rimelig tvivl skal komme den eller de tiltalte til gode er en af hjørnestenene i strafferetsplejen i vor del af verden. Netop denne fundamentale ting søgte to vesttyskere at udnytte, idet de hver for sig og i hvert sit land tilstod den samme forbrydelse. Konsekvensen måtte så være, at der opstod rimelig tvivl, så begge blev frikendt for 3 grove bankrøverier og et forsøg på manddrab, alt forøvet i København 1982.

En mandag eftermiddag hen på efteråret 1986, blev der begået et mærkeligt røveri midt på en befærdet strøggade i Århus. En ung mand var ansat som hotelpiccolo på byens førende hotel. Og han var på vej fra hotellet til en bank på Strøget med over 130.000 kroner, da han på mystisk vis blev slået ned og frarøvet alle pengene.

Vi har mødt dem så tit – svindlerne, psykopaterne, lystløgnerne, der i kraft af velklædthed og pæne talemåder er i stand til at trække det gode borgerskab rundt ved næsen. Hvem husker ikke bondefangeren, der solgte Københavns Rådhus til Hr. Studenstrup?