En knytnævehilsen og en lettelsens smøg blev billedet på ugens skæbnemøde mellem kongeriget Danmark og USA, der gik så godt, som man realistisk kunne have håbet. Lars Løkke Rasmussen og Vivian Motzfeldt undgik Zelensky-agtige scener ved mødet med JD Vance og Marco Rubio, men uenighederne består, det amerikanske synspunkt er intakt og konflikten er langt fra løst. Så hvad gør Danmark herfra? Lars Trier Mogensen analyserer.

I Iran vokser den folkelige opstand mod det forhadte regime dag for dag. Mindst 2.500 iranere formodes at have mistet livet, og flere end 10.000 menes arresteret, siden demonstrationerne begyndte d. 28. december. Samtidig truer Trump med en militær intervention, der kan hamre det sidste søm i ayatollahernes ligkiste. Men hvem skal så tage over? Rune Lykkeberg udlægger perspektiverne i et muligt iransk regimeskifte.

Hvis man i løbet af det seneste år har siddet foran sit tv og stirret vantro ind i en nyhedsstrøm præget af fake news og autoritære strømninger, har man muligvis også undervejs nået at tænke: ’Det er jo helt orwellsk!’ Nu har den anerkendte instruktør Raoul Peck så i en ny dokumentarfilm sat sig for at vise, præcis hvor profetisk George Orwell faktisk var. Anita Brask Rasmussen har anmeldt filmen, der overbeviser om forfatterens skarpsindighed, men ikke nødvendigvis om instruktørens.

Og endelig kigger avisens to nykårede Cavling-prisvindere, Lasse Skou Andersen og Sebastian Gjerding, forbi. For ja, de tog den sgu, landets fineste journalistpris, for – sammen med kolleger fra Danwatch – at have afsløret, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel og blevet brugt i bombningen af Gaza. De fortæller om deres nu prisvindende arbejde sidst i programmet.

Danmark står midt i den værste udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig, og i de her dage udvikler konflikten med USA sig nærmest time for time.

I et interview med CNN’s Jake Tapper slog Trumps vicestabschef Stephen Miller i ugens løb fast, at det er »USA’s regerings formelle holdning, at Grønland bør være en del af USA« – og så tilføjede han:

»Vi lever i en verden, i den virkelige verden, der styres af styrke, der styres af magt«.

Siden har den danske regering haft travlt med at indhente solidaritetserklæringer til sit retsmæssige krav på Grønland fra de største europæiske NATO-lande.

Men med USA’s spektakulære angreb i Venezuela natten til lørdag, spørger mange nu sig selv, om den gamle verdensorden – baseret på fælles regler og aftaler – overhovedet gælder mere. Eller om vi, med Millers ord, lever i en verden, hvor magten styrer.

»Jeg tror, at præsidenten vil gå så langt, som der skal til, for at det lykkes,« gentog USA's vicepræsident, JD Vance over for Fox News natten til torsdag, hvor han samtidig langede kraftigt ud efter Danmarks sikkerhedsmæssige håndtering af Grønland.

Men hvad betyder det alt sammen? Vil USA tage Grønland med magt? Hvilke andre veje kan man forestille sig? Hvad kan Danmark stille op? Har amerikanerne en sag? Og hvad kan grønlænderne få ud af det?

Alt det forsøger vi at pakke ud i denne særudgave af Radio Information sammen med chefredaktør Rune Lykkeberg og politisk analytiker Lars Trier Mogensen.

Det har været et vildt år i verden.

Et år hvor den gamle verdensorden smuldrede og konturerne af en ny kiggede frem. Et år med krig og fred og den mellemting, vi lærte at kalde en hybrid. Et år med droner og oprustning, med Gaza og Ukraine, med stigende temperaturer og dalende momentum for klimaet. Et år, hvor det for alvor gik op for Europa, at vi er alene hjemme, og at vi ikke kan regne med USA. Et år, hvor Trump gjorde krav på Grønland – og vi ad omveje blev konfronteret ikke bare med vores eget blik på grønlænderne, men også med grønlændernes blik på os. Et år med kommunalvalg, med pavevalg og med personlige valg som ’bør jeg måske preppe andet og mere end en dåse confit de canard og en god flaske hvidvin?’

I denne særlige nytårsspecial af Radio Information kommer vi ind på det hele, når Rune Lykkeberg gør status på året, der gik i både indland og udland og dét der udefinerbare sted mellem himmel og jord, hvor åndeligheden råder.

Alt det, vi stolede på som forsikringer og alliancer i verden, blev rystet i 2025. Og hele den internationale orden, som i over et halvt århundrede har leveret sikkerhed, frihed og betingelser for en spektakulær dansk global forretningsmodel, blev definitivt knust af Trump.

I denne julespecial gør Rune Lykkeberg og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) status på de udfordringer, som Danmark og Europa står i efter et år med Donald Trump.

Løkke er ikke inviteret til samtalen som magthaver, der skal drages til ansvar og konfronteres. Han er derimod inviteret til midlertidigt at overtage den plads i vores podcast Lykkeberg & Corydon, som blev ledig, efter sidstnævnte blev generaldirektør for Danmarks Radio. Det betyder også, at han som analytiker skal besvare de obligatoriske spørgsmål i showet. Han og Lykkeberg giver en karakter fra 1 til 10 over, hvor alvorlig de mener verdenssituationen er for Danmark. 1 svarer til de fredeligste tider, 10 svarer til Anden Verdenskrig. De leverer også begge en såkaldt »forced ranking«, en rangliste over de tre ting, som de vil huske det vanvittige år 2025 for.

Løkke siger, at han svinger mellem karakteren 7 og 8 om verdenssituationen. I denne uge giver han 7. Rune Lykkeberg 7.5.

Lyt til hele samtalen her.

Hvad har den tidligere britiske fodboldspiller Joey Barton til fælles med den folkekære irske forfatter Sally Rooney? Svar: De er begge ramt af de stadigt mere snævre rammer for ytringsfrihed i Storbritannien.

Barton modtog for nylig en dom på seks måneders betinget fængsel, 200 timers samfundstjeneste og i alt cirka 200.000 pund for sine antifeministiske og anstødelige kommentarer på nettet om en kvindelig fodboldkommentator. Og Sally Rooney risikerer at blive anholdt, hvis hun lander i Storbritannien, fordi hun vil donere penge til Palestine Action, der arrangerer demonstrationer, laver blokader og opfordrer til civil ulydighed.

Også i Tyskland bliver tusindvis af mennesker retsforfulgt på grund af ytringer på internettet. Og i Danmark har vi de seneste år haft en række sager om såkaldt »billigelse af terror«. Så har den amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, ret, når han siger, at Europa har et problem med ytringsfriheden? Mathias Sindberg udlægger sagen.

Den 9. januar bliver Danmarks fineste journalistpris, Cavling-prisen, uddelt, og Information er igen i år blandt de nominerede. Sammen med journalister fra DanWatch har Sebastian Gjerding og Lasse Skou Andersen afdækket, hvordan dansk militært udstyr er endt i Israel og blevet brugt til at bombe i Gaza – på trods af de vedvarende anklager om Israels krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. De to kigger forbi og fortæller om deres nu prisnominerede projekt.

Vi får også besøg af Lone Nikolajsen og Peter Nielsen, som begge bidrager til årets julekalender, Bordplanen. Her fortæller skiftende journalister om en kendt person – levende eller død – som de gerne ville sidde ved siden af til et middagsselskab. Nu er der imidlertid sket det, at Lone har inviteret en notorisk kvindehader, August Strindberg, til bords, som har et personligt mellemværende med Peters borddame, Sofie Holten – så nu er der lagt op til skandale ved årets fiktive julebord. Hør, hvad det alt sammen går ud på – og få rigelige mængder sladder fra den fælles kulturhistorie.

Med mindre end et år til næste folketingsvalg er der for alvor gået overbudspolitik i udlændingeområdet – senest med Venstres ønske om at trække Danmark ud af statsborgerretskonventionen. Journalistisk chefredaktør Anton Geist har fulgt dansk udlændingepolitik i årevis og leverer det store overblik over et strammerkapløb, som har stået på siden årtusindskiftet, og hvor remigration og statsborgerret blot er den foreløbige og logiske kulmination. Begge dele, siger han, bygger på den præmis, at nogle af de mennesker, der er kommet udefra, aldrig kan blive rigtige danskere – heller ikke selv om de får dansk statsborgerskab.

Efter at have set TV2-dokumentaren om mishandlede grise er journalist Natalie Barrington Rosendahl gået på jagt efter en ’etisk’ flæskesteg til jul. Men findes sådan en overhovedet? Hvornår kan man tale om, at en gris har haft et værdigt liv? Og er hendes egen familie villig til at betale prisen? Hør, hvor hendes søgen førte hen – og hvad hun lærte undervejs – senere i programmet.

Og endelig skal vi også nå en lille årskavalkade fra kulturens verden. ’Rage bait’ var nemlig ikke bare årets ord, det var også årets æstetiske strategi, mener Bodil Skovgaard Nielsen, som ser tilbage på et popkulturelt 2025, der leverede madding til raseriet og tirrede den latente vrede, men som i øvrigt ikke bidrog med meget andet mindeværdigt.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har anmodet landets præsident, Isaac Herzog, om at blive benådet for forbrydelser, som han endnu ikke er dømt for, og som han heller ikke erkender sig skyldig i. Set i lyset af de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, han står anklaget for af Den Internationale Straffedomstol, kan et anklageskrift om bedrageri og bestikkelse måske synes ubetydeligt. Men en benådning af Netanyahu vil være endnu et led i nedbrydningen af den israelske retsstat, mener Anton Geist, der udlægger hele den barokke sag.

Endnu engang har en tv-dokumentar konfronteret os med vilkårene for de over 40 millioner grise, som hvert år bliver født i Danmark. Og endnu engang har landbrugstoppen – med hjælp fra Venstre – ihærdigt forsøgt at aflede opmærksomheden fra de elendige forhold i staldene. Marie Sæhl, der selv har skrevet indgående om emnet, fortæller om bagsiderne af den enorme danske svineproduktion, der ikke alene har problemer med dyrevelfærden, men som også bidrager til kilometervis af sojaørkener i Amazonas. Spørgsmålet er, om vi overhovedet er villige til at betale for en forandring, der batter.

Måske du også går og føler det? Verden er i skred i alle retninger, og der synes ikke længere at være nogen, der tror på det, vi engang kaldte samfundets spilleregler. Men det har Informations etikette-medarbejder Lasse Lavrsen sat sig for at ændre på. I en ny serie, ’Sådan begår man sig i moderne tider’, forsøger han at definere et moderne dekorum for en verden, der føles, som om den er ved at falde fra hinanden. En slags Emma Gad for 2020’erne, kunne man sige. Hør ham dele ud af sine gode råd – og forklare projektets berettigelse – sidst i programmet.

Siden amerikanerne i sidste uge forsøgte at presse Kyiv til at acceptere en fredsaftale, der mest af alt lignede en opskrift på ukrainsk overgivelse, har der udspillet sig en teaterforestilling for øjnene af hele verden. En forestilling, som alle aktører – både russerne, europæerne og ukrainerne – opfører til ære for Donald Trump i et forsøg overbevise ham om, at de i hvert fald ikke står i vejen for hans fred. Europakorrespondent Martin Gøttske har talt med flere centrale ukrainske politikere, og udlægger hvad man tænker om det diplomatiske spil set fra Kyiv.

Hvor meget virkelighed må man skrive ind i en roman og stadigvæk kalde den for fiktion? Det er det principielle spørgsmål, som er på spil i en af tidens mest opsigtvækkende retssager. Den foregår i retten i Nykøbing Falster, hvor forfatteren til romanen Insula, Thomas Boberg, og hans forlag Gyldendal sidder på anklagebænken, sagsøgt af restauratør Frank Strathe, der føler sig misbrugt i fiktionens tjeneste. Informations Niels Malmos har fulgt med fra pressepladserne og aflægger rapport fra den litterære retssag.

Og til en anden opsigtsvækkende sag: For måske er fortællingen bag et af verdens mest ikoniske fotografier slet ikke, som vi tror, den er. I en ny Netflix-dokumentar rejses der i hvert fald tvivl om, hvem der egentlig tog det ikoniske fotografi af »Napalm-pigen« under Vietnamkrigen i 1972. Hør hvem, der blev skrevet ud af historien og hvorfor, når fotoredaktør Sigrid Nygaard anmelder dokumentaren.

Og til sidst skal vi med Kristian Villesen nå at runde vores årlige julesangskonkurrence, hvor læserversene strømmer ind i rekordtal. Der skrives i år på melodien: »Sikken voldsom trængsel og alarm«, og du kan også være med – bare send dine vers til: julesang@information.dk