Épisodes

  • 4. generation med ansvar og turde tænke langsigtet. Gæst: Morten Dilling, ejer og CEO i DILLING
    Apr 24 2026

    I denne episode af MERK Podcast besøger jeg DILLING i Herning og taler med Morten Dilling, der som 4. generation står i spidsen for familievirksomheden.

    DILLING har valgt en vej, som mange i tekstilbranchen for længst har forladt. De ejer selv dele af deres produktion, herunder farveriet i Bredsten ved Vejle og systue samt tilskæreri i Litauen. De arbejder med økologisk merinould fra Patagonia i Argentina i tæt samarbejde med faste partnere og med høje standarder for både dyrevelfærd og arbejdsforhold.

    Vi taler om ansvarlighed og ordentlighed som forretningsmodel. Om at turde insource i en branche, hvor outsourcing ellers har været normen i årtier. Om relationer, der strækker sig over årtier, og om værdien af at have kontrol over hele værdikæden.

    Samtidig taler vi om det personlige perspektiv. Hvad vil det sige at overtage en virksomhed med stolte traditioner. Hvordan lykkes man som 4. generation. Og hvordan balancerer man historien med behovet for fornyelse.

    Det er en samtale om langsigtet tænkning, værdier og om at drive tekstilproduktion med respekt for både mennesker, dyr og miljø.

    God fornøjelse

    Nikolai Klausen

    Her kan du finde MERK.

    Afficher plus Afficher moins
    53 min
  • At drive passioneret detail i en lille by. Gæst: Janne Skov, ejer af butik Fru Skov
    Apr 10 2026

    I denne episode af MERK Podcast besøger jeg Fru Skov i Brædstrup, en specialbutik med fokus på gastronomi, kvalitet og oplevelse. Butikken ejes og drives af Janne Skov, en ægte ildsjæl inden for detailhandel, som har skabt et univers, hvor kunderne ikke bare handler, men bliver inspireret.

    Vi taler om at drive butik i en mindre by med knap 4000 indbyggere. Hvad kræver det at overleve og udvikle sig uden for de store byer. Hvordan holder man sig relevant, når konkurrencen fra webhandel, kæder og større byer konstant er til stede.

    Janne fortæller om indkøb i udlandet, om at finde de rigtige produkter, om at skabe en stemning og en identitet, der gør butikken til en destination. Og vi taler om, hvad det betyder at være ildsjæl. For i små byer er det ofte engagementet og personligheden bag butikken, der gør forskellen.

    Det er en samtale om passion, vedholdenhed og om hvad der skal til for at gøre en specialbutik relevant i 2026.


    God fornøjelse

    Nikolai Klausen

    Her kan du finde MERK.

    Afficher plus Afficher moins
    47 min
  • Co-lab med kunderne og modet til at blive iværksætter. Gæst: Louise Bjerre, stifter og ejer af IGEN
    Mar 27 2026

    I denne episode af MERK Podcast taler jeg med Louise Bjerre, stifter og ejer af IGEN, en dansk modevirksomhed, der siden 2019 har haft en klar vision: at skabe produkter, der bliver brugt igen og igen, frem for at blive smidt ud.

    Louise startede virksomheden som 21-årig og har siden kombineret iværksætteri, synlighed på sociale medier og en stærk bæredygtig ambition. Hun har delt både op- og nedture åbent, skrevet en bog om iværksætteri, vundet priser og fungeret som mentor for unge iværksættere.

    Vi taler om livet som mode-SMV: de svære beslutninger, balancen mellem faste eller variable udgifter, og hvordan man ved, hvornår det er tid til at investere i næste skridt.

    Men vi dykker især ned i Louises erfaring med co-lab med forbrugerne. Hvordan inviterer man sine følgere med ind i designprocessen? Hvordan skaber man ægte engagement gennem dialog på SoMe? Og hvordan omsætter man community til konkret forretning?

    Det er en samtale om mod, gennemsigtighed og om at turde starte en virksomhed.

    God fornøjelse

    Nikolai Klausen

    Her kan du finde MERK.

    Afficher plus Afficher moins
    45 min
  • Sådan sælger du dit brand i hypermarkets. Gæst: Stephan Zoega Hegaard, International Sales Manager, JJ REBEL / Jack & Jones
    Mar 13 2026

    I denne episode taler jeg med Stephan Zoega Hegaard, der står i spidsen for JJ REBEL, et selvstændigt forretningsben under Jack & Jones, målrettet større key accounts, hypermarkets og supermarkeder. Det er skabt som “New Business / New Money” – en strategi, der skal skabe vækst uden at kannibalisere den eksisterende forretning.

    Vi dykker ned i, hvad det konkret kræver at få sit brand ind i hypermarket-segmentet. Hvordan tænker man produktstrategi, når tempo, volumen og value for money er centrale parametre? Hvordan arbejder man med proven winners og wardrobe essentials i et miljø, hvor private label står stærkt? Og hvordan beskytter man sit brand-DNA, når man bevæger sig ind i en kanal, som mange stadig forbinder med lavpris frem for livsstil?

    Samtidig ser vi på den større bevægelse i markedet. Forbrugeren vil handle, når det passer ind i hverdagen. Tiden er knap, og “alt under ét tag” er ikke bare en bekvemmelighed, det er blevet en forventning. Fashion vokser i hypermarkets, og der er en stigende efterspørgsel på mere elevaterede produkter i de rammer.

    Det her er ikke en samtale om, hvorvidt hypermarkets er kommet for at blive, det er en samtale om, hvordan man som brand navigerer i det. Hvad skal man forstå om forbrugeren, indkøberen og formatet? Og hvilke muligheder ligger der for danske modevirksomheder, hvis de tør tænke anderledes?

    Hvis man vil ind i hypermarket-segmentet, kræver det mere end blot at justere prisen. Det kræver strategi, struktur og en klar forståelse af, hvad man vil med sit brand.

    God fornøjelse

    Nikolai Klausen

    Her kan du finde MERK.

    Afficher plus Afficher moins
    48 min
  • Kreativitet, community og kontakt til kunden. Gæst: Christine M. Smith, Creative Director hos OMHU
    Feb 27 2026

    I denne episode af MERK Podcast taler jeg med Christine M. Smith, Creative Director hos OMHU, om hendes arbejde med at udvikle og positionere et møbelbrand i en tid, hvor design, identitet og markedsføring hænger tættere sammen end nogensinde før.

    Vi taler om møbelbranchen, en branche med en stærk dansk arv, men også en branche, der i disse år skal finde nye måder at være relevant på. Hvordan markedsfører man møbler i dag? Hvilken rolle spiller sociale medier, samarbejder, de fysiske butikker og nye formater? Og hvordan bruger man teknologi, herunder AI, uden at miste det kreative udgangspunkt?

    Vi kommer også ind på, hvordan man som kreativ direktør arbejder strategisk med brandets retning, produktudvikling og fortælling. Hvordan opstår nye idéer? Hvor henter man inspiration? Og kan man se paralleller mellem møbel- og modebranchen, når det gælder tempo, trends og identitet?

    Det er en samtale om kreativitet som ledelsesdisciplin, om at turde udvikle sit brand – og om hvordan møbelbranchen kan styrke relationen til kunderne i de kommende år.


    Følg OMHU på Instagram eller via deres hjemmeside

    God fornøjelse

    Nikolai Klausen

    Her kan du finde MERK.

    Afficher plus Afficher moins
    47 min
  • Kan du kende en kopi? Gæst: Professor, Thomas Just Sørensen, Kemisk Institut, Københavns Universitet
    Feb 13 2026

    I denne episode af MERK Podcast har jeg besøg af professor Thomas Just Sørensen fra Kemisk Institut ved Københavns Universitet – manden bag en banebrydende teknologi, der kan gøre ethvert fysisk produkt umuligt at forfalske


    Vi taler om den globale udfordring med kopivarer – en industri, der hvert år koster virksomheder milliarder og truer både brands og forbrugersikkerhed. Thomas har sammen med en række danske iværksættere udviklet teknologien O-KEY®, som fungerer som et unikt digitalt fingeraftryk til produkter – og dermed gør det muligt at sikre ægtheden helt ned på enkeltstyksniveau.


    Men O-KEY er mere end et værn mod kopier. Teknologien kan også spille en nøglerolle i fremtidens digitale produktpas (DPP) og være et aktivt redskab i dialogen med forbrugeren. Den kan bruges til at dele yderligere information om produktets oprindelse, produktion og brandfortælling – f.eks. via billeder, video og dokumentation, som forbrugeren kan tilgå direkte via produktet.


    Det er en spændende samtale om kemi, sikkerhed, teknologi og ikke mindst mulighederne for at styrke både tillid, gennemsigtighed og storytelling i retail og livsstilsbranchen.


    God fornøjelse.

    Her kan du finde MERK.

    Afficher plus Afficher moins
    50 min
  • Storcentre - fra indkøbssteder til livsstilsdestinationer. Gæst: Lotte Vestergaard Skou, CCO, Danske Shoppingcentre
    Jan 30 2026

    Storcentre har i årtier været en vigtig del af den danske detailhandel og har i stigende grad sat sig tungt på både kundestrømme og butiksetableringer. Men hvad er det, der gør storcentre så attraktive for både kunder, butikker og investorer?

    I denne episode har jeg besøg af Lotte Vestergaard Skou, CCO i Danske Shoppingcentre, som står bag nogle af Danmarks største og mest besøgte shoppingcentre. Vi taler om, hvordan storcentre har udviklet sig over de seneste 10-15 år, fra klassisk retail til oplevelsesorienterede og fleksible formater. Vi ser frem mod de næste 10-15 år, hvor forbrug, digitalisering og kundeadfærd er i konstant bevægelse.

    Vi vender også det internationale billede, hvordan arbejder man med storcentre i udlandet? Og vi diskuterer, hvilken betydning storcentrene har for udviklingen af de danske bymidter. Er det en konkurrence, et supplement eller en ny virkelighed, vi skal forstå og arbejde aktivt med?

    God fornøjelse

    Nikolai Klausen

    Her kan du finde MERK.

    Afficher plus Afficher moins
    46 min
  • Møbler til hele verden – uden salg i butikker. Gæst: Anders Stampe, CEO & Owner af Karup Design
    Jan 16 2026

    Anders Stampe står bag Karup Design, en dansk møbelvirksomhed med hovedsæde i Herning og hele verden som marked. Det særlige ved Karup Design er, at alt salg foregår online – enten via deres egen webshop eller gennem digitale forhandlere. Du finder ikke deres produkter i fysiske butikker, og det er et bevidst valg.

    I denne episode taler vi om, hvordan man skaber vækst og international tilstedeværelse uden fysiske salgskanaler, og hvordan en virksomhed kan skalere til markeder som USA med en 100 % onlinebaseret tilgang.

    Vi kommer også ind på møbelbranchens udvikling, arven fra dansk møbeldesign, og hvordan man designer produkter med globalt appel. Samtidig sætter vi fokus på de strategiske valg bag Karup Designs model og hvorfor det giver mening at holde sig til webbaseret salg i en tid, hvor mange stadig satser på retail.


    Karup Design: https://karupdesign.com/da-dk


    God fornøjelse

    Nikolai Klausen

    Her kan du finde MERK.

    Afficher plus Afficher moins
    42 min