Couverture de MERK Danmark

MERK Danmark

MERK Danmark

De : Nikolai Klausen direktør MERK
Écouter gratuitement

À propos de ce contenu audio

Velkommen til MERK podcast, hvor vi taler om alt fra design til detail.

MERK podcast bliver leveret i samarbejde med logistikvirksomheden DHL Express.

© 2026 MERK Danmark
Art Economie Réussite personnelle
Épisodes
  • 4. generation med ansvar og turde tænke langsigtet. Gæst: Morten Dilling, ejer og CEO i DILLING
    Apr 24 2026

    I denne episode af MERK Podcast besøger jeg DILLING i Herning og taler med Morten Dilling, der som 4. generation står i spidsen for familievirksomheden.

    DILLING har valgt en vej, som mange i tekstilbranchen for længst har forladt. De ejer selv dele af deres produktion, herunder farveriet i Bredsten ved Vejle og systue samt tilskæreri i Litauen. De arbejder med økologisk merinould fra Patagonia i Argentina i tæt samarbejde med faste partnere og med høje standarder for både dyrevelfærd og arbejdsforhold.

    Vi taler om ansvarlighed og ordentlighed som forretningsmodel. Om at turde insource i en branche, hvor outsourcing ellers har været normen i årtier. Om relationer, der strækker sig over årtier, og om værdien af at have kontrol over hele værdikæden.

    Samtidig taler vi om det personlige perspektiv. Hvad vil det sige at overtage en virksomhed med stolte traditioner. Hvordan lykkes man som 4. generation. Og hvordan balancerer man historien med behovet for fornyelse.

    Det er en samtale om langsigtet tænkning, værdier og om at drive tekstilproduktion med respekt for både mennesker, dyr og miljø.

    God fornøjelse

    Nikolai Klausen

    Her kan du finde MERK.

    Afficher plus Afficher moins
    53 min
  • At drive passioneret detail i en lille by. Gæst: Janne Skov, ejer af butik Fru Skov
    Apr 10 2026

    I denne episode af MERK Podcast besøger jeg Fru Skov i Brædstrup, en specialbutik med fokus på gastronomi, kvalitet og oplevelse. Butikken ejes og drives af Janne Skov, en ægte ildsjæl inden for detailhandel, som har skabt et univers, hvor kunderne ikke bare handler, men bliver inspireret.

    Vi taler om at drive butik i en mindre by med knap 4000 indbyggere. Hvad kræver det at overleve og udvikle sig uden for de store byer. Hvordan holder man sig relevant, når konkurrencen fra webhandel, kæder og større byer konstant er til stede.

    Janne fortæller om indkøb i udlandet, om at finde de rigtige produkter, om at skabe en stemning og en identitet, der gør butikken til en destination. Og vi taler om, hvad det betyder at være ildsjæl. For i små byer er det ofte engagementet og personligheden bag butikken, der gør forskellen.

    Det er en samtale om passion, vedholdenhed og om hvad der skal til for at gøre en specialbutik relevant i 2026.


    God fornøjelse

    Nikolai Klausen

    Her kan du finde MERK.

    Afficher plus Afficher moins
    47 min
  • Co-lab med kunderne og modet til at blive iværksætter. Gæst: Louise Bjerre, stifter og ejer af IGEN
    Mar 27 2026

    I denne episode af MERK Podcast taler jeg med Louise Bjerre, stifter og ejer af IGEN, en dansk modevirksomhed, der siden 2019 har haft en klar vision: at skabe produkter, der bliver brugt igen og igen, frem for at blive smidt ud.

    Louise startede virksomheden som 21-årig og har siden kombineret iværksætteri, synlighed på sociale medier og en stærk bæredygtig ambition. Hun har delt både op- og nedture åbent, skrevet en bog om iværksætteri, vundet priser og fungeret som mentor for unge iværksættere.

    Vi taler om livet som mode-SMV: de svære beslutninger, balancen mellem faste eller variable udgifter, og hvordan man ved, hvornår det er tid til at investere i næste skridt.

    Men vi dykker især ned i Louises erfaring med co-lab med forbrugerne. Hvordan inviterer man sine følgere med ind i designprocessen? Hvordan skaber man ægte engagement gennem dialog på SoMe? Og hvordan omsætter man community til konkret forretning?

    Det er en samtale om mod, gennemsigtighed og om at turde starte en virksomhed.

    God fornøjelse

    Nikolai Klausen

    Her kan du finde MERK.

    Afficher plus Afficher moins
    45 min
Aucun commentaire pour le moment