De tror, at jeg er den perfekte barnepige. De kunne ikke tage mere fejl...

Nogle mennesker ville være nervøse for at skulle flytte til en fjerntliggende bjerglandsby for at arbejde for en familie, de ikke kender, men mr. og mrs. Mayer tager imod mig med åbne arme. Og det passer mig godt, for det betyder, at de ikke ved, hvorfor jeg egentlig er her.

Da jeg ankommer, forbløffes jeg over det flotte familiehjem og Robin og Pauls overdådige livsstil, som jeg selv ikke i min vildeste fantasi ville have råd til. Det er trods alt ikke alles barndom, der er fuld af varm æbletærte, kærlighed og latter eller trygheden ved villa og Volvo.

Jeg forsøger at være den perfekte barnepige for deres dreng, Wyatt, og da han giver mig et genert smil og begynder at åbne sig op over for mig, ved jeg, at jeg har gjort det rigtige ved at komme her. Han minder mig så meget om den søde dreng, jeg mistede for alle de år siden. Den perfekte søn, som hensynsløst blev taget fra mig.

Men jo mere tid jeg tilbringer med Wyatt, des mere begynder Robin at holde øje med mig. Jeg ved, at hun gerne vil kontrollere mig. Først siger hun, at jeg ikke må tale med folk i byen. Så beder hun mig om ikke at lade Wyatt forlade huset. Og endelig finder jeg ud af, at deres sidste barnepige forsvandt ...

Snart går det op for mig, at Wyatt og jeg er fanget, og jeg har ingen anelse om, hvad Robin er i stand til. Men i det mindste kender hun ikke sandheden om mig. Jeg kom her af en grund. Jeg tager ikke afsted uden Wyatt. Han er min søn, og jeg vil gøre alt for at få os ud af dette hus i live...