Couverture de To fængselssystemer: Hvorfor straffer Danmark og Storbritannien så forskelligt? Straf i praksis Ændrede vilkår bag murene Tillid og rehabilitering

To fængselssystemer: Hvorfor straffer Danmark og Storbritannien så forskelligt? Straf i praksis Ændrede vilkår bag murene Tillid og rehabilitering

To fængselssystemer: Hvorfor straffer Danmark og Storbritannien så forskelligt? Straf i praksis Ændrede vilkår bag murene Tillid og rehabilitering

Écouter gratuitement

Voir les détails

Offres de saison | 0,99 € par mois pendant les 3 premiers mois

5,99 €/mois par la suite. Des conditions s’appliquent. Annulation mensuelle possible.
Det siges, at man ikke bør dømme et samfund på, hvordan det behandler sine mest succesfulde borgere, men på hvordan det behandler dem, der bryder loven.
Jeg forsker i fængsler, nærmere bestemt hvordan de opleves af dem, som afsoner og arbejder her. Jeg er optaget af, hvad frihedsberøvelse afslører om forholdet mellem staten og de mennesker, den har ansvar for.
Set i dette lys fremstår Danmark og Storbritannien som to meget forskellige samfund.
I 2025 var Danmarks fængselsbefolkning omkring 70 indsatte pr. 100.000 indbyggere, mens tallet i Storbritannien var omkring 170 pr. 100.000 – altså cirka to en halv gange så højt.
En måde at forstå forskellen på er gennem velfærdssystemet. Et bredt udbud af universelle velfærdsydelser, et omfattende sikkerhedsnet og et grundlæggende princip om, at kriminalitet til en vis grad skyldes social depravering og er råb om hjælp har resulteret i en velfærdsstatslig tilgang til straf.
Danmarks fængslers fundament er bygget op omkring tre centrale principper.
Det første princip er baseret på et normalitets- og rettighedsbaseret hensyn, hvilket betyder, at indsatte i danske fængsler bevarer deres stemmeret, har gode muligheder for kontakt med deres familie og opfordres generelt til at deltage i almindeligt samfundsliv, hvor det er muligt.
Det andet princip er rehabiliteringshensynet, som lægger vægt på en nyttebaseret tilrettelæggelse af straffuldbyrdelsen, som skal udruste den indsatte til et liv uden kriminalitet.
Det tredje princip kaldes det pønale hensyn, og det handler om at fastholde fokus på strafelementet. Siden 1980'erne har straffepopulismen i lande som England, Australien, Canada, New Zealand og USA sat sit aftryk på fængselspraksis og bl.a. bidraget til at skabe hårdere og mere aflukkede regimer.
Storbritannien er også en velfærdsstat, men velfærdsydelserne er mere ujævnt fordelt. Det er afspejlet i retspolitikken, blandt andet i en højere andel af indsatte, vanskeligere forhold i fængslerne og et større fokus på straf og afskrækkelse.
Min tidligere forskning, hvor vi sammenlignede fængsler i England og Wales med Norge, viste da også, at et fængselsophold i Storbritannien ofte bliver oplevet som mere uforudsigeligt og barskt, mens det norske system (som ligner det danske) fremstår mere ordentligt og respektfuldt.
Men denne forskel i tilgang er et relativt nyt fænomen. Efter Anden Verdenskrig brugte begge lande i vid udstrækning åbne fængsler, førte en mere human og progressiv politik og havde en lavere andel af indsatte.
Fra 1980'erne bevægede Storbritannien sig imidlertid gradvist i en mere straforienteret retning. Under Margaret Thatchers regering og efterfølgende regeringer voksede fængselsbefolkningen markant, mens forholdene i mange fængsler blev dårligere.
Spørgsmålet er derfor: Hvad virker bedst? En hård kurs mod kriminalitet, som øger antallet af indsatte markant, eller velfærdsbaserede løsninger med fokus på rehabilitering?
Umiddelbart ser resultaterne overraskende ens ud. Omkring 30 procent af løsladte i Danmark begår ny kriminalitet, sammenlignet med 29 procent i England og Wales. Men billedet ændrer sig, når vi ser nærmere på tallene.
For personer med korte domme på under et år er tilbagefaldet omkring 34 procent i Danmark. I Storbritannien er det næsten det dobbelte, cirka 66 procent.
Korte fængselsophold kan være særligt destabiliserende med tab af bolig, arbejde, relationer og social stabilitet. Det gælder især i Storbritannien, hvor mange bliver løsladt med begrænset støtte.
Det er dog vigtigt ikke at idealisere Danmark. Danske fængsler er måske mere trygge, mere humane og mere 'til at leve i' end mange britiske, men der er også alvorlige problemer.
I Danmark har man blandt andet kritiseret brugen af varetægtsfængsling i isolation, forholdene for kvindelige indsatte og behandlingen af banderelaterede indsatte.
I januar 2026 førte en indsat i Nordjyllands dødsfald til store protester fra indsatte og deres familier, blandt andet på grund af bekymringer om utilstrækkeli...
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
Aucun commentaire pour le moment