400 år gammelt mysterie løst af danske forskere: "Det burde slet ikke kunne lade sig gøre"
Impossible d'ajouter des articles
Désolé, nous ne sommes pas en mesure d'ajouter l'article car votre panier est déjà plein.
Veuillez réessayer plus tard
Veuillez réessayer plus tard
Échec de l’élimination de la liste d'envies.
Veuillez réessayer plus tard
Impossible de suivre le podcast
Impossible de ne plus suivre le podcast
400 år gammelt mysterie løst af danske forskere: "Det burde slet ikke kunne lade sig gøre"
-
Lu par :
-
De :
À propos de ce contenu audio
Hvordan kan fugles nethinder overleve uden blodkar?
"Så godt som alt væv, vi finder i dyreriget, er gennemvævet af blodkar, som tilfører det ilt," forklarer Christian Damsgaard, der er lektor på Aarhus Universitet og førsteforfatter på studiet, som onsdag udkommer i det prestigefyldte tidsskrift Nature.
"Ilten er kritisk for at producere den energi, der er nødvendigt for at holde vævet i live. Det gælder også - og faktisk i særlig høj grad - vævet i nethinden, der er en meget kompliceret del af nervesystemet, og som har brug for ekstra meget energi for at holde sig i gang."
Faktisk sluger nethinden mere energi end de fleste andre væv, tilføjer han.
Derfor vakte det også stor undren, da forskere allerede helt tilbage i 1600-tallet opdagede, at fugles nethinder slet ikke indeholder blodkar.
"For hvordan i alverden kan det holde sig i live? Ifølge alt, hvad vi ved om fysiologi, burde det ganske enkelt ikke kunne fungere!" siger Christian Damsgaard til Videnskab.dk.
Siden da har fuglenes nethinder derfor været et mysterium. Det vil sige - indtil nu!
I det nye studie fra Aarhus Universitet fremlægger forskerne nemlig et svar.
Det korte svar er, at 'pecten', en lille struktur, som ifølge Christian Damsgaards egne ord "ligger og flyder rundt inde i enhver fugls øje", sender store mængder sukker ind i nethinden. Så store mængder, at vævet kan klare sig uden ilt.
Det lange svar er selvsagt længere:
Forklaringen holder ikke
Da forskerne i 1600-tallet opdagede de manglende blodkar i fugles nethinder, kom de med en teori, der har domineret lige siden: Den lød, at pecten leverer ilt til nethinden - ganske enkelt fordi den er fyldt med blodkar, fortæller Christian Damsgaard.
Men den forklaring holder altså ikke, har de danske forskere nu fundet ud af.
I studiet målte de nemlig iltniveauet direkte i nethinden hos zebrafinker. I samarbejde med en ekspert i dyrebedøvelse lavede de et mikroskopisk hul i øjet og førte en ekstremt tynd glas-elektrode ind, der gjorde det muligt at måle selv de mindste mængder ilt.
Til forskernes store overraskelse viste måling entydigt, at den gamle teori ikke stemmer: Der var ganske enkelt ingen ilt at finde i nethinden.
"Det var første gang, vi for alvor følte, at vi stod med noget stort," siger Christian Damsgaard.
"Målingerne viste meget klart, at ilten ikke kommer fra pecten. Dermed kunne vi reelt pille en forklaring fra hinanden, som forskere har holdt fast i i flere hundrede år."
Skal bruge femten gange så meget sukker
Opdagelsen rejste dog straks et nyt spørgsmål: Hvordan kan et så energikrævende væv som nethinden fungere helt uden ilt?
For at finde svaret tog forskerne et kig helt ned på cellernes molekylære maskinrum. Det gjorde de med en avanceret metode med det noget tunge navn: spatial transkriptomik.
"Kort fortalt tager man øjet ud, laver papirtynde snit af vævet og hiver mRNA-molekuler ud af de enkelte celler i vævet," forklarer Christian Damsgaard.
"På den måde kan man se, hvilke gener der er aktive forskellige steder i nethinden og dermed se, hvilke proteiner cellerne producerer."
Analyserne viste, at gener knyttet til glykolyse - det vil sige nedbrydningen af sukker uden ilt - var markant mere aktive, end man ser i noget andet kendt nervevæv.
Med andre ord producerer cellerne i nethinden energi ved at forbrænde sukker uden ilt.
"Det er normalt, at væv bruger sukker til at lave energi, men som regel laver nerveceller energi ved hjælp af ilt, fordi det giver et langt større energiudbytte," forklarer Christian Damsgaard til Videnskab.dk.
"Uden ilt skal der bruges omkring femten gange så meget sukker for at få den samme mængde energi."
Alligevel er det netop glukolyse, der holder den iltfrie nethinde i gang, viser studiet.
Tilfredsstillende at bygge ny forklaring op
Det sidste afgørende spørgsmål var derfor: Hvordan får nethinden overhovedet adgang til så store mængder sukk...
Vous êtes membre Amazon Prime ?
Bénéficiez automatiquement de 2 livres audio offerts.Bonne écoute !
Aucun commentaire pour le moment
