NASA opsender snart bemandet månemission – men vi tør mindre i dag end i 1968
Impossible d'ajouter des articles
Désolé, nous ne sommes pas en mesure d'ajouter l'article car votre panier est déjà plein.
Veuillez réessayer plus tard
Veuillez réessayer plus tard
Échec de l’élimination de la liste d'envies.
Veuillez réessayer plus tard
Impossible de suivre le podcast
Impossible de ne plus suivre le podcast
NASA opsender snart bemandet månemission – men vi tør mindre i dag end i 1968
-
Lu par :
-
De :
À propos de ce contenu audio
Denne rejse anses i dag for en stor begivenhed, fordi det er mere end 50 år siden, der sidst har været mennesker på Månen.
For mange af os ældre sender Artemis 2 tankerne tilbage til julen 1968, da Apollo 8 blev sendt i bane om Månen, og vi juledag kunne høre biblens skabelsesberetning blive oplæst af tre astronauter, der kunne se vores planet som en lille, blåhvid klode et sted derude i rummets store mørke.
De billeder, astronauterne bragte med sig hjem, hører stadig til rumalderens mest ikoniske og har i høj grad været med til at skabe en bevidsthed om, at vi bor på en meget lille oase i et meget stort rum, og at vi derfor har et stort ansvar på at passe på vores klode.
Artemis 2 giver derfor anledning til at sammenligne situationen i 1968 med situationen nu i 2026, og den sammenligning fortæller meget både om rumfartens udvikling, og hvordan rumfartens betydning for samfundet har ændret sig.
To månerejser
Den største overraskelse er nok, at vi overhovedet i 2026 anser en månerejse som en så stor hændelse, at den allerede nu er udnævnt at blive årets vigtigste begivenhed i rummet.
Det havde absolut ingen ventet i 1968, hvor Apollo 8-flyvningen blev taget som et tegn på, at man trods store og alvorlige beginheder her på Jorden alligevel kunne drømme en ny og bedre fremtid.
I 1968 var Martin Luther King og Robert Kennedy begge blevet myrdet i USA, og landet var også præget af både Vietnamkrigen og borgerretsuroligheder, så USA havde brug for en positiv begivenhed.
Time Magazine reagerede ved at udnævne de tre astronauter Borman, Lovell og Anders til 'Årets Mænd'. Et telegram til astronauterne indfangede stemningen kort og godt: "I reddede 1968."
Apollo 8 skabte en optimisme, så mange dengang var overbeviste om, at i 2026 ville månerejser være en helt normal ting, og at man til den tid ville have både baser og måske hele byer på Månen, hvorfor det, man ville tale om, var rejser langt ud i Solsystemet til Jupiter og Saturns måner.
Men sådan blev virkeligheden ikke. Apollo-projektet blev skabt som en følge af de tidlige russiske triumfer i rummet, og efter Armstrong var landet på Månen, forsvandt mange af de store drømme.
I dag ser vi Apollo som noget fra det 21.århundrede, der pludselig dukkede op midt i det 20. århundrede.
Andrew Chaikin, der er en amerikansk forfatter, foredragsholder og videnskabsjournalist og har skrevet en meget berømt bog om Apollo med titlen 'A Man on the Moon: The Voyages of the Apollo Astronauts', har udtrykt det således:
'Hvordan kunne det mest futuristiske, mennesker nogensinde har gjort, ligge så langt tilbage i fortiden? I fortællingen om rumalderen er Apollo et kapitel, der føles chokerende ude af rækkefølge.'
Vi tør mindre i dag end i 1968
Den rumfart, som kom efter Apollo, har skullet tilpasse sig samfundets behov. Det betød en vægt på militær og kommerciel rumfart, for man kunne ikke se et stort behov for at vende tilbage til Månen eller sende mennesker til Mars.
Den tekniske udvikling er derfor gået langsommere, og Artemis 2-flyvningen repræsenterer bestemt ikke et stort spring fremad.
En enkelt lille detalje viser forskellen:
Apollo 8 blev sendt ind i en bane om Månen, og astronauterne var ikke kommet hjem, hvis ikke Apollos raketmotor havde virket, så man kunne forlade denne bane og sætte kursen mod Jorden. Man løb en stor risiko, fordi det blev anset for vigtigt at komme til Månen før russerne.
En sådan risiko tør man slet ikke løbe i dag, så Artemis 2 skal ikke engang gå i bane om Månen, men blot foretage et sving rundt om Månen.
Det skal ske i en bane, hvor man anvender Månens tyngdekraft til at afbøje banen så meget, at Artemis 2 ganske af sig selv vender tilbage til Jorden – man er således ikke afhængig af at skulle tænde for Orion-rumskibets egen raketmotor.
Så på den måde er Artemis 2 en mindre teknisk udfordring end Apollo 8.
"Are you out of your mind?"
I efteråret 1968 var am...
Vous êtes membre Amazon Prime ?
Bénéficiez automatiquement de 2 livres audio offerts.Bonne écoute !
Aucun commentaire pour le moment
