58

Jeg er 58 år.

Det lyder som en konklusion

for nogle.

Som en parentes.

Som noget, der allerede er skrevet færdigt.

Alle siger,

at jeg har potentiale.

At virksomheder går glip af noget.

At det er synd.

At det er ulogisk.

Politikerne siger,

at arbejdsmarkedet er for alle.

De siger det højt.

Med alvor.

Virksomhedsledere siger det ikke.

De smiler.

Nikker.

Finder andre forklaringer.

For de orker ikke.

Og måske forstår jeg dem.

For jeg orker heller ikke

det, der ofte følger med.

Jobannoncer fyldt med ord,

der lyder vigtige,

men ikke betyder noget.

Roller,

som om ingen helt ved,

hvad de egentlig går ud på.

Stillinger,

der lover mening,

men mest kræver tilpasning.

Jeg ved,

at jeg kan gøre nytte.

At jeg kan bidrage.

At jeg kan se sammenhænge.

At jeg kan tage ansvar.

Jeg ved også,

hvad jeg ikke kan tilbyde.

Jeg voksede op i en anden tidsalder.

En verden med længere horisonter.

Færre opdateringer.

Og tidsaldre bliver kortere nu.

Så korte,

at erfaring hurtigt ligner modstand.

Jeg forstår godt,

at interessen udebliver.

De ser,

hvad jeg er.

Alder.

CV.

Historik.

De ser ikke,

hvem jeg er.

Måske er det dér,

noget nyt begynder.

Ikke i deres blik.

Men i mit.

Måske er det mit ansvar

at finde et andet sprog.

Ikke for at sælge mig selv.

Men for at stå tydeligere.

Beskrive ikke bare

hvad jeg har været,

men hvem jeg er blevet.

Og hvem jeg stadig er

på vej til at være.

Hvis jeg tager det ansvar,

kan der ske noget.

Ikke kun for mig.

Men for alle dem,

der også er mere

end det, de ligner

på papiret.

Måske er det dér,

det bliver magisk.

Ikke fordi verden ændrer sig.

Men fordi nogen

begynder at vise sig

på en ny måde.

DE GODE GRUNDE

Der er gode grunde

til at vælge den yngre.

Ikke fordi den ældre er forkert.

Men fordi tiden er forskellig.

Den yngre kommer

uden lange spor.

Uden vaner,

der skal forklares.

Han eller hun

kan formes hurtigere.

Tilpasses lettere.

Tage sproget på sig,

uden at stille spørgsmål

til hvorfor det er sådan.

Den yngre bærer ikke

så mange sammenligninger.

Ikke så mange

“jeg har set det før”.

Og det kan være en lettelse.

For mange virksomheder

er stadig ved at finde ud af,

hvem de er.

De har brug for bevægelse

mere end refleksion.

Tempo

mere end dybde.

Den yngre passer bedre

til forandringer,

der endnu ikke har fået form.

Der er også økonomi.

Løn.

Fleksibilitet.

Tidsforventning.

Det er nemmere

at satse på nogen,

der har mange år foran sig,

end nogen,

der allerede har levet længe nok

til at vide,

at arbejde ikke er alt.

Den yngre vil ofte mere.

Vil hurtigere frem.

Vil bevise noget.

Og mange virksomheder

har stadig brug for den energi.

Der er også hierarkiet.

Det er lettere

at lede nogen,

der...