Résultats lu par "Dan Schlosser" dans Toutes les catégories

I vandkanten ved Fagralíð på øen Borðoy finder en gruppe højskoleelever liget af en mand. Den afdøde er lænket mellem to klippestykker, og fugle har hakket i liget. Journalist Hannis Martinsson erindrer svagt, at han engang har hørt en historie om nogen, som var fastgjort på samme måde, men til at begynde med har han svært ved at huske hvor. Snart går en dødedans i gang, som spænder fra øen Kunoy i nord til bygden Sumba i syd og med tråde til dramatiske begivenheder i Færøernes historie. DØDNINGE DANSER PÅ SANDET er syvende selvstændige roman i serien om Hannis Martinsson.

Bogens første del er en af Orwells mest berømte reportager fra hans ophold blandt kulminearbejdere i Nordengland i vinteren 1936. I sin usædvanligt klare og enkle stil beskriver han minearbejdernes hårde arbejde, den usle løn og de elendige boligforhold, som han også prøvede på egen krop.

I slutningen af 1936 drog George Orwell til Spanien for at deltage i den spanske borgerkrig og kæmpe på oprørssiden mod de nationalistiske og fascistiske kræfter ledet af general Franco. Fire måneder senere vendte han såret og desillusioneret hjem efter at have set kommunisternes brutale udryddelse af andre oprørsgrupper og skrev herefter en af de mest berømte beretninger om den spanske borgerkrig, reportageromanen Hyldest til Catalonien.

I Paris og London på vrangen beskriver Orwell livets barske realiteter for de arbejdende fattige og de hjemløse i to af Europas mest berømte og glamourøse byer og afslører en skjult verden af slid, elendighed og angst.

I det berømte titelessay Elefanten og i det efterfølgende essay En henrettelse leverer Orwell en svidende kritik af det britiske koloniale styre. Baseret på egne oplevelser som officer i det koloniale politi i Burma kaster han et undersøgende blik på magt, magtudøvelse og underkastelse. Herefter følger klassikeren Sådan dør de fattige samt en række af de mesterlige indlæg, Orwell skrev til sin ugentlige klumme i Tribune i årene 1943-47 under overskriften As I please.

William Benson er strafferetsadvokat. Med et vist særpræg. Han er selv dømt for mord. Sidste gang, Tess de Vere så William Benson, var hun jurastuderende i praktik. Enogtyve år gammel blev Benson eskorteret væk fra anklagebænken i Old Bailey for at påbegynde afsoningen af en livstidsdom for mord. Han havde fortalt Tess, at han var uskyldig. Hun troede på ham. Seksten år senere overhører Tess et par højrøstede middagsgæster, der sidder og gør nar ad et nyankomment medlem af Londons advokatstand: et håbløst tilfælde, der kører sit eget show fra en gammel fiskehandel i Spitalfields.

Bag de hændelser, du kender til, står de drabsmænd, du ikke kender. Når diplomatiet fejler, er det os, der rykker ud. Officielt findes vi ikke, men alle regeringer i verden bruger os. Vi har reddet verden og din røv, i et århundrede. Seksten mennesker har udført jobbet før mig. Jeg er Sytten. Den mest frygtede snigmorder i verden. Men for at være den bedste må man slå de bedste. Mit næste mål er Seksten, ligesom Atten en dag vil nedlægge mig. Det er et rotteræs, og det er ensomt på toppen. Ingen får lov at blive der ret længe. Men mens vi er her, er det eneste, der betyder noget, at vi vinder.