Résultats lu par "Agnethe Bjørn" dans Toutes les catégories

Hajer og småsten ... det er en besynderlig blanding. Og en besynderlig fangst, som fiskekutteren Moby Dick bringer ind på stranden. For slet ikke at tale om de mystiske ting, der ved nattetid foregår i den tilsandede bunker! Og den blinde mand! Peter og Rasmus møder Janus fra Samsø, og på Rasmus‘ gamle knallert forfølger de manden i den hvide BMW, den eneste, som rockergruppen West Angels har respekt for.

I 1957 rejste etnograf og socialantropolog Henny Harald Hansen med en arkæologisk ekspedition til den kurdiske del af Irak for at undersøge, hvordan folk levede i små muslimske samfund. Som kvinde var Henny Harald Hansen en atypisk opdagelsesrejsende i sin tid, og hun blev da også behandlet med en vis skepsis og undren i starten af sin rejse. Men det var måske også netop på grund af hendes køn, at hun endte med at få en særlig adgang til de tørklædebærende kvinders privatliv i landsbyen.

Den berejste forfatter Lis Andersen havde egentlig ingen planer om at besøge Færøerne. Men skæbnen ville det anderledes, og i denne bog kan du læse hendes bjergtagende beretning om mødet med klippeøerne i det nordlige Atlanterhav, hvor beboerne kun kan føre deres planer ud i livet, hvis vejret tillader det ... Lis Andersen (1918-2001) var forfatter, globetrotter, fysioterapeut og naturterapeut. Som barn rejste hun rundt i verden med sin familie på sejlskibet Monsunen, og det lagde grunden for et langt livs rejselyst.

Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698) er en af danmarkshistoriens mest kendte og farverige skikkelser. Som Christian IV‘s yndlingsdatter synes hendes liv fra begyndelsen at være forudbestemt til stor rigdom og lykke. Men ægteskabet med rigsgreve Corfitz Ulfeldt forandre hendes fremtid. Da Ulfeldt bliver anklaget for landsforræderi, vælger hun at stå ham bi. Af den grund tilbringer hun næsten 22 år i fangenskab i Blåtårn på Københavns Slot, inden hun i 1685 bliver løsladt.

"Foran mig sad en gammel kvinde. Hun var alle de islandske myter, elverfolk og spøgelser samlet i én person. Hendes fåreskindspels var så laset, at den knap nok hang sammen mere. Et netværk af rynker tegnede sig i det vejrbidte ansigt. Men blikket under de kraftige bryn var klart som bjergsøerne og afspejlede landskabets endeløse vidder, skønt vi sad midt i tæt tåge. "Jeg hedder Maria," sagde jeg og bankede mig på brystet. "Maria." Hun sad lidt og tyggede. Så sagde hun overraskende bistert: "Halla.

"Idet Rebecca sagde dette, faldt hun på knæ på en højst tragisk måde, tog sir Pitts barkede sorte hånd mellem sine to hænder (der var hvide og smukke og så bløde som silke) og så op i hans ansigt med et udtryk af dyb følelse og tillid, da - da døren gik op, og miss Crawley sejlede ind." Rebecca Sharp har en fordrukken far og en mor, hvis moral lader meget tilbage at ønske. Hun vil bort fra sit miljø og op i det gode selskab.

"Mr. Sedley blinkede på en ualmindelig underfundig måde, og han så hen på Amelia, og Amelia hang med hovedet og rødmede, som kun unge damer på sytten år kan rødme, og som Rebecca aldrig i sit liv havde rødmet -" Rebecca Sharp har en fordrukken far og en mor, hvis moral lader meget tilbage at ønske. Hun vil bort fra sit miljø og op i det gode selskab.

"Viveka hang med hovedet. I virkeligheden var hun jo ikke videre indtaget i Herman, men hun var alt for bange for tante Eveline til at sige sin mening. Sådan var det altid, ikke blot med Viveka, men med alle, der kom i berøring med Eveline Macdougall, at de ikke vovede at have anden mening end hendes. Hun knægtede dem med sin vilje og med sit syrlige, eller når det træf sig således, indsmigrende smil, og påtvang dem sine egne anskuelser." Anden del af Agnes von Krusenstjernas romenserie "Fattigadel" fortæller om Vivekas tidligste ungdom.

Ulrica de Mylius, der var født ind i en adelig familie, rejste som blot 17-årig til Belgien, hvor hun uddannede sig på klosterskole, så hun kunne forsørge sig selv. Resten af livet arbejdede hun som sygeplejerske i det meste af Europa og i Mellemøsten, og hun færdedes lige naturligt blandt høj som lav, rig som fattig. "Blandt fyrster og spedalske" bygger på uddrag af Ulrica de Mylius‘ spændende dagbøger, som beskriver et langt og udsædvanligt liv, der ofte blev levet i nogle af verdens brændpunkter.

Johan Skjoldborgs fortællinger, af hvilke denne samling kun er et lille udvalg, finder ligesom hans store romaner hovedsageligt deres stof i det midt- og vestjyske miljø, hvor han selv var født og opvokset. Lavmælt, men indtrængende og med stor varme og medfølelse fortæller han fortrinsvis om bønder og småkårsfolk og deres kamp mod samfundsskabte og personlige problemer i tiden omkring århundredskiftet. De stærke sociale brydninger, der prægede denne periode, griber ind i mange af de skæbneforløb, fortællingerne kortlægger for læseren.

Da Rosa bliver født i en lille provinsby i slutningen af 1800-tallet, er hendes muligheder i livet allerede yderst begrænsede. Hun er pige i et mandsdomineret samfund, men ydermere har hun et medfødt handicap - hun er med datidens sprogbrug vanfør. Vi følger først Rosas tilværelse som barn i provinsen, hvor hun møder stor fordømmelse fra omgivelserne, fordi hun er anderledes. Siden hører vi om hendes ophold på et vanførehjem i København. Romanen beretter både om de dårlige vilkår, mennesker med handicap havde i slutningen af det 19.

"Nu fik Rebecca sin hævn over disse uforskammede damer. Det var rygtedes i hotellet, at kaptajn Crawley havde ladet sine heste blive hjemme, og da panikken satte ind, nedlod lady Bareacres sig til at sende sin kammerpige op til kaptajnens frue med hilsen fra mylady og en forespørgsel om, hvor meget mrs. Crawleys heste kostede." Rebecca Sharp har en fordrukken far og en mor, hvis moral lader meget tilbage at ønske. Hun vil bort fra sit miljø og op i det gode selskab.

"Gid han aldrig må nå frem, tænker Viveka. Så drejer hun hovedet og ser Avas ansigt tæt ved sit. Det stråler af en stille henrykkelse. Hendes blik følger spændt den løbende ynglings. Også i hendes mørke øjne genspejles, ligesom i dammens små bølger, et billede af Antonius. Det splittes ikke. Det vedbliver at dvæle der, og dybt inde bag pupillen skinner en grøn flig af hans jakke. Viveka er blevet urolig. For et øjeblik siden var hun ene, og kærligheden kom med sit budskab til hende alene. Nu har også Ava fået sit bud.

Angela har besluttet at forlade husholdningsskolen. I det lille samfund i Småland, hvor hun bor, kommer en pastor til byen for at sprede Guds budskaber. Han forelsker sig imidlertid i en lokal kvinde, og de indleder et passioneret seksuelt forhold. Imens udvikler faster Petras liv sig dramatisk. Agnes von Krusenstjernas coming-of-age romanserie handler om den forældreløse Angela, der vokser op hos sin ugifte faster Petra i begyndelsen af 1900-tallets Stockholm.

Angela og Petra forsøger at leve et stille og diskret liv på Eka, men den nysgerrige Adèle snager hele tiden i deres sager og gør det næsten umuligt at skjule Angelas graviditet. Samtidig ændres Petras syn på familien, da hun finder sin faster Lauras gamle dagbog. Her får hun svar på en række spørgsmål og opdager sågar, at hun har en halvsøster. "Af samme blod" er en spændende afslutning på Agnes von Krusenstjernas romanserie.

Året er 1911, og Angela er blevet færdig i den private grundskole. Hun begynder på en husholdningsskole, hvor hun skal lære de kvindelige gøremål, hun får brug for i voksenlivets ægteskab. Her møder hun Stanny Landborg, en ung mand, som hun hurtigt udvikler et meget nært forhold til. Angelas faster er flytter tilbage til herregården, og under et besøg hos hende overvejer Angela, om hun skal forlade husholdningsskolen.

I efteråret 1914 flytter Petra og Angela tilbage til Ekered for at Angela kan føde sit og Thomas’ barn i hemmelighed, og de to kvinder kan opdrage det sammen. Men også her er der snagende blikke overalt, og Petra og Angela forsøger så vidt muligt at skjule deres hemmelighed. Angela er imidlertid ikke den eneste pige i omgangskredsen, der er blevet gravid uden for ægteskabet, og ikke alle har den luksus at kunne opdrage barnet i fred og ro alene.

Magdalenas ben ryster under hende, når hun går op ad trappen mod gæsteværelserne på herregården Stjernholm. Det er som om, der er nogen, der venter på hende øverst oppe. På væggen hænger der et portræt af den ulykkelige fru Gunilla, som boede på Stjernholm for mere end hundrede år siden. Øjnene kigger bedende på Magdalena, og læberne bevæger sig som om de ville sige "Hjælp mig!" Ja, Magdalena vil gerne hjælpe.

"Bortset for frihedsberøvelsen, der tog hårdt på mig de første par dage, har jeg ikke noget at klage over og føler, at stedet her næsten er hjemligt. Jeg har mit eget værelse, og det er større og lysere end det trange pigeværelse, der har været min faste adresse de sidste tretten år (når jeg ikke har været indlagt eller på vandring)."

Idun Hov har flere gange i løbet af sit liv været tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling.

Opdagelsesrejsende og grønlandsfarer Peter Freuchen fortæller her på skønlitterær vis den fængslende historie om en fattig grønlandsk kvinde, der påstår at have født den hellige ånds barn.