Résultats de "Agnes Henningsen" dans Toutes les catégories

Den elskede Eva udkom i 1911, og magen til den forargelse og fiasko, der fulgte i dens kølvand, skal man lede længe efter. (…) Georg Brandes havde rost den inden udgivelsen, men i pressen blev den gennemheglet som usædelig og pervers, og den fordomsfulde kritik fik langtrækkende konsekvenser. (…) Titlen Den elskede Eva er bittert ironisk. Er der noget Eva ikke er og aldrig bliver, så er det elsket. Hun bliver kurtiseret i det uendelige, men når aldrig frem til kærligheden. Romanens virvar af pardannelser udmærker sig ved at være kærlighedsløse, noget meget karakteristisk ved Agnes Henningsens romaner i det hele taget.

Milli Hahn er i Den sidste aften midaldrende, ung bedstemor. Romanen udspiller sig i perioden omkring første verdenskrig, tegnet i dystre glimt fra Tysklands mobilisering. For Milli er erotikken stadig den drivende kraft, men mindre ukompliceret end før. Agnes Henningsen skildrer den aldrende kvindes vekslen mellem resignation og opblussende livslyst – og balancegangen mellem trangen til at elske og blive elsket, og angsten for at ydmyge sig. Den fri kærlighed og den fri selvudfoldelse er stadig Millis og Agnes Henningsens program. Men omkostningerne tegnes tydeligere i seriens sidste bind.

Med fortryllende fortællekunst skildrer Agnes Henningsen Minna fra Vi ses i Arizona (1956) og Den lidenskabelige Pige (1958). Som akkompagnement til de spændende og ofte overraskende situationer, der opstår mellem Minna og de mænd, hun charmerer, lyder bølgeslaget fra Atlanterhavet uden for det landsted på Long Island, hvor handlingen i det store og hele foregår.

Minna er, siger hun selv, „en frisk pige, parat til mangen en dyst for den frihed og den moral, som er hendes“ – sanseglødende, livsgrådig, menneskeåben, altfavnende og alttilgivende.

Den guderne elsker er Agnes Henningsens kærlighedscredo. Romanen kan læses som et forsvar mod de mange beskyldninger for usædelighed og moralsk fordærv, som hun måtte lægge ryg til. Den guderne elsker udkom første gang i 1921.

Agnes Henningsen debuterede i 1891 under pseudonymet Helga Maynert i Dagbladet København, men i 1899 udkom og debuterede hun under eget navn som romanforfatter med "Glansbilledet". Romanen kredser om livet i et pensionat, en lukket kvindeverden og endnu et miljø, hvor alle havde en forestilling om, hvordan en kvinde skulle være.

Agnes Henningsens roman "Den store Kærlighed" handler om en aldrende malerinde og hendes yngre elsker, som hun ender med at gennemtæve i et voldsomt anfald af jalousi. Romanen blev genstand for stor forargelse, og Henningsen blev endnu engang lagt for had, ligesom hendes forfatterskab blev kaldt fordærveligt og åndeligt giftigt. Den konservative godsejer Rudolf Juel hævdede, at romanen kunne "lægge Spirer til Forbrydelser og Sindssyge". Af kollegaen og vennen Johannes V. Jensen blev romanen dog rost til skyerne, ligesom Knut Hamsun i Norge også skrev i høje toner om værket.

"Skygger over vejen" er den ottende og sidste i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Skygger over vejen" står skildringen af ægteskabet med Simon Koch centralt.

"Den rige fugl" er den syvende i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. Bogen indledes med en dramatisk skildring af en brandulykke. Livet er knap så muntert som før, og tiden omkring udbruddet af første verdenskrig er præget af spænding.

"Dødsfjende-hjertenskær" er den femte i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Dødsfjende-hjertenskær" befinder vi os i det 20. århundredes første årti. I centrum for begivenhederne står beretningen om kærlighedens forviklinger mellem to alt for forskellige mennesker.

"Byen erobret" er den tredje i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I bogen erindringer Agnes om et forlist ægteskab og om de litterære koryfæer i tiden omkring 1900.

"Letsindighedens gave" er den anden i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I "Letsindighedens gave" fortæller hun med en forførende blanding af boblende lethed og litterær kraft om sin ungdom.