Épisodes

  • #59 Fakta vs. følelser – Allan Folke Larsson
    Feb 19 2026

    ”Fordi det er jo pathos, der faktisk er styrende, når vi føler os overbevist om, at noget er rigtigt. Og det er igen derfor, jeg slår et slag for, at vi skal have noget mere logos ind. Vi kan ikke mærke logos på samme måde, som vi kan med pathos – og det er derfor, pathos virker.”

    • Hvorfor føles det nogle gange vigtigere at få ret, end at finde den bedste løsning sammen??
    • Hvad er det, der sker i møder, ledergrupper og hverdagens dialoger, når følelserne tager styringen, og fakta bliver parkeret i hjørnet?
    • Hvordan kan du som leder træne dit fokus og din måde at lytte på, så både følelser og fakta får plads – uden at følelserne overmander beslutningerne?

    I dette afsnit af Træn Trivslen taler jeg med min gode kollega, Allan Folke Larsson, om temaet “Fakta vs. følelser” – med afsæt i hans artikel “Følelserne vinder over fakta” på Lederweb. Vi dykker ned i, hvad der sker i kommunikationen, når debatkulturen bliver usund, og når lederens eget ego og ubehag står i vejen for den gode løsning.

    Vi taler blandt andet om:

    • fokustræning som et konkret ledelsesgreb – hvor har du egentlig dit fokus, når du lytter?
    • lytteniveauer og positionering: lytter du for at forstå, eller for at få ret?
    • kognitiv dissonans – det mentale ubehag, der opstår, når dine overbevisninger bliver udfordret
    • balancen mellem ethos, pathos og logos, så kommunikationen ikke bliver rent “patosmonster”, men giver plads til både følelser, faglighed og fakta.

    Til sidst giver Allan tre meget konkrete råd til, hvordan du kan træne trivsel og mental sundhed i din organisation ved at arbejde bevidst med fokus, rammesætning og fælles evaluering af jeres møder og samtaler.

    Gæst: Allan Folke Larrson er adjunkt og ledelseskonsulent på UCL, hvor han underviser på akademi og diplom i ledelse og har udforsket, hvordan følelser vinder over fakta.

    Værtinde: Sanne Østergaard Nissen

    Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

    Afficher plus Afficher moins
    43 min
  • #58 Visionboard for arbejdslivet – Kristine Karlshøj
    Jan 29 2026

    Altså allerførst, så handler visionboard for mig om, at det er ikke verden, der ændrer sig, men det er vores blik ind i verden. Når vi visualiserer, så skaber vi et blik ind i verden. Visualiseringen muliggør vores drøm.”

    • Hvorfor giver det mening at tage visionboards og klippe-klistre alvorligt, når vi taler arbejdsliv, strategi og ledelse – og ikke “bare” som hygge og ønsketænkning?
    • Hvad sker der med vores trivsel, retning og mod, når vi begynder at se vores arbejdsliv i billeder i stedet for kun i regneark, jobopslag og to do-lister?
    • Hvordan kan ledere, medarbejdere og studerende helt konkret bruge visionboards som en opmærksomhedspraksis, der bygger bro mellem fakta og følelser i arbejdslivet?

    I dette afsnit af Træn Trivslen har jeg besøg af Kristine Karlshøj – designer, ledelsescoach, procesdesigner og underviser på UCL. Vi taler om visionboards for arbejdslivet:

    – hvorfor visionboards ikke (bare) er “law of attraction” og positivitetspladder,

    – hvordan Kristine arbejder med visionboards som en faglig, analytisk og dybt menneskelig opmærksomhedspraksis,

    – og hvad der sker, når vi bruger billeder, symboler og komposition til at forstå vores næste skridt i arbejdslivet – alene og i fællesskaber.

    Kristine deler konkrete eksempler fra sin egen praksis: års-visionboards for hendes virksomhed, et “budgetboard” hun tog med i banken, og store fælles boards udviklet med personalegrupper, der havde brug for en ny retning. Undervejs folder vi også, hvordan visionboards kan bruges i ledelsesudvikling, på personalemøder og i perioder med personlig transition, hvor næste skridt ikke længere kan tænkes frem – men skal visualiseres, mærkes og handles på.

    Gæst: Kristine Karlshøj er designer, ledelsescoach, procesdesigner og underviser på UCL.

    Værtinde: Sanne Østergaard Nissen

    Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

    Afficher plus Afficher moins
    41 min
  • #57 Regenerativ ledelse – Kristine Schou og Marie Toft
    Nov 27 2025

    ”For os i Vejle Kommune er det jo et ledelsesparadigme eller et perspektiv på ledelse, hvor der er fokus på at skabe de bedstmulige betingelser for det gode arbejdsliv eller hele liv, med inspiration fra naturens levende systemer…” – Kristine Schou

    • Hvorfor er der brug for et regenerativt fokus i ledelse netop nu – i lyset af klimaudfordringer, kompleks velfærd og stigende pres på både ledere og medarbejdere?
    • Hvad vil det sige at se en kommune eller organisation som et levende økosystem – og at arbejde med indre bæredygtighed, paradokstænkning og systemisk udsyn i sin ledelsespraksis?
    • Hvordan kan ledere helt konkret komme i gang med regenerativ ledelse i en travl hverdag – gennem små prøvehandlinger, naturbaseret læring og nye måder at definere succes og trivsel på?

    Hvordan skaber vi arbejdspladser, der ikke bare undgår at slide på mennesker og natur – men faktisk skaber liv, trivsel og opbygger bæredygtige fællesskaber?

    I dette afsnit af Træn Trivslen er vi på UCLs faciliteter i Vejle til en samtale om regenerativ ledelse med Kristine Schou, HR-chef i Vejle Kommune, og Marie Toft, ansvarlig for bæredygtighedsuddannelserne på UCL. Sammen folder de ud, hvordan regenerativ ledelse kan hjælpe ledere og medarbejdere med at navigere i kompleksitet, paradokser og forandringer – uden at gå på kompromis med trivsel og mening.

    “Regenerativ ledelse er en ledelsestilgang, som er livgivende, og som bygger på, at vi ikke skal tage energi ud af ting. Vi skal erkende, at de kerneopgaver, vi har, er forbundne med andre, og at vi ikke kan se isoleret på den opgave, vi står med.” – Marie Toft

    Gæster:

    Kristine Schou er jurist og har siden 2015 arbejdet i Vejle Kommune – først som personaljurist, siden som afdelingsleder og nu som HR-chef. Hun står i spidsen for et regenerativt ledelses- og uddannelsesarbejde, der skal styrke trivsel, reducere sygefravær og se kommunen som et levende økosystem – ikke en “butik” med hyldevarer.

    Marie Toft har en faglig baggrund inden for bæredygtig turismeudvikling og en master i bæredygtig ledelse. Hun underviser ledere fra flere kommuner i bæredygtig og regenerativ ledelse og arbejder med at koble systemisk tænkning, indre bæredygtighed og konkrete redskaber – ofte med naturen som læringsrum.

    Værtinde: Sanne Østergaard Nissen

    Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

    Link til filmen om ulvene:

    https://www.youtube.com/watch?v=ysa5OBhXz-Q

    Vejle Byråds vision fra Vejle Kommune ”Vejle med Vilje”:

    https://www.vejle.dk/da/demokrati-og-udvikling/politikker-strategier-og-planer/oversigt-over-politikker-strategier-og-planer/vejle-med-vilje/

    Afficher plus Afficher moins
    47 min
  • #56 særafsnit 7: Lederskabskunst – Skønhed
    Nov 13 2025

    ”Det er lederens opgave at gøre organisationen skøn. Det vil sige at gøre den intens, og at gøre den rig på positive affekter, som gør, at medarbejderne handler med gratie, elegance, eftertryk og selvfølgelig først og fremmest lidenskab.”

    Velkommen til sidste afsnit af denne særlige udgave af Træn Trivslen. Serien består af syv samtaler om lederskab som kunst – ikke som kontrol eller strategi, men som en menneskelig skaberkraft, der former og forvandler verden gennem følelse, tanke, vilje og samtale.

    Sammen med filosof Ole Fogh Kirkeby har jeg, Sanne Østergaard Nissen, skrevet bogen Lederskabskunst – kunsten at være en nærværende leder, der mestrer følelserne og de svære samtaler. Her i podcasten folder vi bogens idéer ud – i samtaler, hvor vi ikke søger endegyldige svar, men åbner rum for erkendelse, forvandling og handling.

    I dette syvende og sidste afsnit kredser vi om skønhed og stiller spørgsmålene:

    • Hvorfor er skønhed – som nærvær, sansning og livsåbenhed – så dybt forbundet med vores menneskelighed og lederskabskunsten?
    • Hvad er skønhedens væsen – og hvordan kan den vise sig både i det sårbare, det uperfekte og det ubærligt smukke?
    • Og hvordan kan vi som ledere – og som mennesker – øve os i at åbne for skønheden, også dér hvor livet skrøbeliggøres, falder fra hinanden, eller nærmer sig sin afslutning?

    Vi håber, at noget i samtalerne vil kalde på dig. En sætning, en stilhed, en stemning – noget, der bliver hos dig og sætter sig som en sommerfugl i spiralær opadgående bevægelse – en forvandling.

    Tak fordi du lytter.

    Gæst: Ole Fogh Kirkeby er mag. art og Dr.phil., professor emeritus i Ledelsesfilosofi ved CBS, og direktør for Center for Kunst & Lederskab. Han er forfatter til over 40 bøger bl.a. om begivenheden som centrum i vort liv, om protreptik og ledelse.

    Værtinde: Sanne Østergaard Nissen

    Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

    30% rabatLEDERSKABSKUNST – forudbestil hos Djøf Forlag: https://djoefforlag.dk/products/lederskabskunst

    Brug koden lederskabskunst ved checkout. Koden virker med både store og små bogstaver.

    Afficher plus Afficher moins
    44 min
  • #55 særafsnit 6: Lederskabskunst – Retfærdighed
    Nov 6 2025

    "Så retfærdighed handler meget om, at man har mulighed for at tage stilling til, om en beslutning er rigtig. For retfærdighed manifesterer sig jo faktisk i beslutninger […] Retfærdighed handler enormt meget om valg – ikke bare valg i politisk forstand, men også livsvalg."

    Velkommen til endnu et afsnit af denne særlige udgave af Træn Trivslen. Serien består af syv samtaler om lederskab som kunst – ikke som kontrol eller strategi, men som en menneskelig skaberkraft, der former og forvandler verden gennem følelse, tanke, vilje og samtale.

    Sammen med filosof Ole Fogh Kirkeby har jeg, Sanne Østergaard Nissen, skrevet bogen Lederskabskunst – kunsten at være en nærværende leder, der mestrer følelserne og de svære samtaler. Her i podcasten folder vi bogens idéer ud – i samtaler, hvor vi ikke søger endegyldige svar, men åbner rum for erkendelse, forvandling og handling.

    I dette sjette afsnit kredser vi om retfærdighed og stiller spørgsmålene:

    • Hvorfor er retfærdighed – som oplevelse, praksis og ledelsesideal – så afgørende i lederskabskunsten, hvor beslutninger altid påvirker andre og sjældent er neutrale?
    • Hvad vil det sige at handle retfærdigt – og hvordan forholder vi os til valg, grænser og forskellighed, når oplevelsen af retfærdighed ikke altid er fælles?
    • Og hvordan kan ledere praktisere retfærdighed i både beslutninger og relationer – med blik for både det strukturelle, processuelle og i høj grad det menneskelige?

    Vi håber, at noget i samtalerne vil kalde på dig. En sætning, en stilhed, en stemning – noget, der bliver hos dig og sætter sig som en sommerfugl i spiralær opadgående bevægelse – en forvandling.

    Tak fordi du lytter.

    Gæst: Ole Fogh Kirkeby er mag. art og Dr.phil., professor emeritus i Ledelsesfilosofi ved CBS, og direktør for Center for Kunst & Lederskab. Han er forfatter til over 40 bøger bl.a. om begivenheden som centrum i vort liv, om protreptik og ledelse.

    Værtinde: Sanne Østergaard Nissen

    Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

    30% rabatLEDERSKABSKUNST – forudbestil hos Djøf Forlag: https://djoefforlag.dk/products/lederskabskunst

    Brug koden lederskabskunst ved checkout. Koden virker med både store og små bogstaver.

    Afficher plus Afficher moins
    46 min
  • #54 særafsnit 5: Lederskabskunst – Sandhed
    Oct 30 2025

    "Det sidste handler så om, hvordan man forholder sig til sig selv uden selvbedrag. Og der er det meget, meget vigtigt, at lederen er den, der har det mindste selvbedrag. Lederen skal være ubetinget ærlig over for sig selv – ikke nødvendigvis over for andre, men over for sig selv."

    Velkommen til endnu et afsnit af denne særlige udgave af Træn Trivslen. Serien består af syv samtaler om lederskab som kunst – ikke som kontrol eller strategi, men som en menneskelig skaberkraft, der former og forvandler verden gennem følelse, tanke, vilje og samtale.

    Sammen med filosof Ole Fogh Kirkeby har jeg, Sanne Østergaard Nissen, skrevet bogen Lederskabskunst – kunsten at være en nærværende leder, der mestrer følelserne og de svære samtaler. Her i podcasten folder vi bogens idéer ud – i samtaler, hvor vi ikke søger endegyldige svar, men åbner rum for erkendelse, forvandling og handling.

    I dette femte afsnit kredser vi om sandhed og stiller spørgsmålene:

    • Hvorfor er sandhed – både som selvindsigt og erkendelse af vores virkelighed og begrænsninger – så afgørende i lederskabskunsten, hvor lederen må navigere mellem det, der er i deres magt, og det, der ligger uden for den?
    • Hvad vil det sige at være i sandhed med sig selv – og hvordan undgår vi selvbedragets mange forklædninger i livet og i ledelse?
    • Og hvordan kan ledere praktisere sandhed med mod og medmenneskelighed, uden at miste retning, relation eller sig selv i kompleksiteten?

    Vi håber, at noget i samtalerne vil kalde på dig. En sætning, en stilhed, en stemning – noget, der bliver hos dig og sætter sig som en sommerfugl i spiralær opadgående bevægelse – en forvandling.

    Tak fordi du lytter.

    Gæst: Ole Fogh Kirkeby er mag. art og Dr.phil., professor emeritus i Ledelsesfilosofi ved CBS, og direktør for Center for Kunst & Lederskab. Han er forfatter til over 40 bøger bl.a. om begivenheden som centrum i vort liv, om protreptik og ledelse.

    Værtinde: Sanne Østergaard Nissen

    Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

    30% rabatLEDERSKABSKUNST – forudbestil hos Djøf Forlag: https://djoefforlag.dk/products/lederskabskunst

    Brug koden lederskabskunst ved checkout. Koden virker med både store og små bogstaver.

    Afficher plus Afficher moins
    36 min
  • #53 særafsnit 4: Lederskabskunst – Godhed
    Oct 23 2025

    ”Man må gøre det gode af, hvad man kunne kalde overskud. Og det overskud vil manifestere sig som kærlighed til det andet menneske. Så derfor vil, efter min opfattelse, den ultimative form for godhed manifestere sig som kærlighed.”

    Velkommen til endnu et afsnit af denne særlige udgave af Træn Trivslen. Serien består af syv samtaler om lederskab som kunst – ikke som kontrol eller strategi, men som en menneskelig skaberkraft, der former og forvandler verden gennem følelse, tanke, vilje og samtale.

    enne særlige udgave består af syv samtaler om lederskab som kunst – ikke som kontrol eller strategi, men som en menneskelig skaberkraft, der former og forvandler verden gennem følelse, tanke, vilje og samtale.

    Sammen med filosof Ole Fogh Kirkeby har jeg, Sanne Østergaard Nissen, skrevet bogen Lederskabskunst – kunsten at være en nærværende leder, der mestrer følelserne og de svære samtaler. Her i podcasten folder vi bogens idéer ud – i samtaler, hvor vi ikke søger endegyldige svar, men åbner rum for erkendelse, forvandling og handling.

    I dette fjerde afsnit kredser vi om godhed og stiller spørgsmålene:

    • Hvorfor er godhed – som menneskelig mulighed og moralsk kraft – en bærende del af lederskabskunsten, især når lederen står over for skyld, skam og spor af ondskab i sig selv og andre?
    • Hvad vil det sige at lede med godhed – og hvordan hænger det sammen med empati, sympati og vores evne til at mærke en indre godhedssans?
    • Og hvordan kan ledere praktisere godhed i en kompleks virkelighed, hvor der også skal sættes grænser, træffes svære valg og bæres ansvar?

    Vi håber, at noget i samtalerne vil kalde på dig. En sætning, en stilhed, en stemning – noget, der bliver hos dig og sætter sig som en sommerfugl i spiralær opadgående bevægelse – en forvandling.

    Tak fordi du lytter.

    Gæst: Ole Fogh Kirkeby er mag. art og Dr.phil., professor emeritus i Ledelsesfilosofi ved CBS, og direktør for Center for Kunst & Lederskab. Han er forfatter til over 40 bøger bl.a. om begivenheden som centrum i vort liv, om protreptik og ledelse.

    Værtinde: Sanne Østergaard Nissen

    Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

    30% rabatLEDERSKABSKUNST – forudbestil hos Djøf Forlag: https://djoefforlag.dk/products/lederskabskunst

    Brug koden lederskabskunst ved checkout. Koden virker med både store og små bogstaver.

    Afficher plus Afficher moins
    1 h
  • #52 særafsnit 3: Lederskabskunst – Håb
    Oct 16 2025

    Sanne: ”Så håb er jo forudsætningen næsten for at stå op om morgenen, ik?”

    Ole: ”Det er det faktisk.”

    Sanne: ”Hvis der ikke er noget at stå op til …”

    Ole: ”En ny dag truer.”

    Sanne: ”En ny dag … lokker.”

    Ole: ”Truer.”

    Sanne: ”Så håb og lederskabskunst – hvordan hænger det sammen?”

    Ole: ”Ja, det er et meget vigtigt spørgsmål – for mig at se, så er det sådan så lederen er et menneske, der skal indgyde håb.”

    Velkommen til endnu et afsnit af denne særlige udgave af Træn Trivslen. Serien består af syv samtaler om lederskab som kunst – ikke som kontrol eller strategi, men som en menneskelig skaberkraft, der former og forvandler verden gennem følelse, tanke, vilje og samtale.

    Sammen med filosof Ole Fogh Kirkeby har jeg, Sanne Østergaard Nissen, skrevet bogen Lederskabskunst – kunsten at være en nærværende leder, der mestrer følelserne og de svære samtaler. Her i podcasten folder vi bogens idéer ud – i samtaler, hvor vi ikke søger endegyldige svar, men åbner rum for erkendelse, forvandling og handling.

    I dette tredje afsnit kredser vi om håbets rolle i liv og ledelse og stiller spørgsmålene:

    • Hvorfor er håb – som drivkraft, retning og menneskeligt fundament – så afgørende i liv og ledelse?
    • Hvad vil det sige at lede med håb – og hvordan adskiller det sig fra naiv optimisme, urealistisk positivitet eller falsk håb?
    • Og hvordan kan ledere holde håbet levende i sig selv og andre, når kompleksitet, modstand og usikkerhed præger virkeligheden?

    Hvad håber du på? Vi håber, at noget i samtalerne vil kalde på dig. En sætning, en stilhed, en stemning – noget, der bliver hos dig og sætter sig som en sommerfugl i spiralær opadgående bevægelse – en forvandling.

    53 min