Couverture de Romkugle-folket Essays

Romkugle-folket Essays

Romkugle-folket Essays

De : Jan Sass Petersen
Écouter gratuitement

À propos de ce contenu audio

 Romkugle-folket
- essays og fortællinger til præcis dig / ny episode hver lørdag 12.25

- hvor du kan blive henført til steder, du måske engang har været
- hvor du kan blive henført til de tanker, du måske engang har haft
- hvor du kan få spørgsmålene fra fortiden og måske få svarene til nutiden
Og vigtigst af alt:
- hvor du kan lytte til fascinerende og spændende essays og fortællinger

Denne podcast skal handle om os, for vi har oplevet det samme.
Det er det samme, der sker til alle tider, årstallet ændrer sig, navnene ændrer sig, men oplevelserne og minderne er universelle.
Hvem var jeg egentlig? Ville jeg kunne genkende mig selv, hvis jeg fik muligheden? Ville jeg være stolt af det jeg så?
På den måde hænger nutiden og fremtiden i en tynd tråd i fortiden.
I barndommen piloterer vi vores livshorisont, for den skal jo tåle at blive udvidet. Og det bliver den, mens runde kinder bliver overtrukket med solens ultraviolette stråler.
Vi bliver smilende fotograferet i et evighedssekund, måske lige der en sommerdag på trappen, i blå sommersandaler, hvor feriedagene driver ubekymret afsted. Måske med stangtennis eller på cykelture på lånte cykler i forkerte størrelser, tager vi på ture med tilfældige mål og medbragte madpakker.
Lige præcis det sekund ønsker vi at eviggøre
For at fastholde det, men alligevel vil før og efter stå tydeligere i vores erindring. Vi ønsker krampagtigt at fastholde momentet, men det har det med at smutte fra os som et stykke vådt sæbe
Vi spoler tilbage for at finde præcis den følelse, den stemning, tanke, smag eller duft, der forandrede noget for altid.
Somme tider udbryder vi:
”Ja, det var præcis sådan det var! Lige præcis sådan en skoletaske, lige præcis det viskelæder med den duft eller lige præcis den tanke eller bekymring gik jeg også med – vi bliver ramt lige i fællesmængden.
Mindre kan også gøre det, foreningsmængden, det der forener os – alles oplevelser og erfaringer tilsammen, er måske endnu mere givende end den præcise genkendelse af andres oplevelser.
Det forener os, når vi hører andres versioner, der sætter vores egne oplevelser og minder i perspektiv.
Alt det skal ”Romkugle-folket Essays” handle om
Fra episode nummer 2:

Vejen var alt.
Hovedfærdselsåre for det lille samfund, mødested for voksne og børn, fodboldbane, legeplads og identitet. En grusvej. I den ene side slingrede den grønne rabat sig ned til Marken, i den modsatte side et fortov.
Vejen havde et selvstændigt liv på alle årstider.
Om efteråret blev alle huller fyldt med vand og lå og stirrede i forskellige størrelser, som om, selve Vejens væsen ville følge med. De var bumpende irriterende for alle. Biler kørte kun i et fåtal, mens cykler slingrede uden om de våde forhindringer. Man brugte mange penge på at fylde huller op, men på magisk vis var der ret hurtigt det samme antal, der lå spredt på demokratisk vis.

I vintermånederne fortryllede sneen og blev skovlet og fejet på både fortov og vej. Tilfældige sneboldkampe opstod med uldluffer, der bed sig fast i sneboldene, så kastet blev forfejlet, men uden luffer gik det slet ikke.
Parallelle kælkespor slingrede i mønstre trampet frem af skistøvler med gulstribede snørebånd, men hullerne var heldigvis væk for en tid. Som en hvid, vamset bolsjemasse lå Vejen hen til glæde for alle piger og drenge, der ikke havde lært, at vinteren bare skulle overstås.
Og når vinteren gik på hæld, piblede sneen af sted i fordybninger og riste, og Vejen blev til en grusælte.Copyright Jan Sass Petersen Sciences sociales
Les membres Amazon Prime bénéficient automatiquement de 2 livres audio offerts chez Audible.

Vous êtes membre Amazon Prime ?

Bénéficiez automatiquement de 2 livres audio offerts.
Bonne écoute !
    Épisodes
    • Slut

      Slut
      Jan 12 2020
      Episode nummer 24

      Titel: SLUT

      Hvor du blandt andet kan høre:

      - om alt for stærk orangeade, der sved i maven og var tyk som grødis
      - om græsset på græsplænen, der stod som knappenåle med glasklare hoveder af dug
      - om astronauterne, der dansede i månestøvet

      Moren havde krydset de universelle koordinater og på den måde ubevidst udfordret – ja - var det tilfældet, var det skæbnen, jeg ved det ikke.

      Lars havde fået en viden, men kunne ikke bruge den til noget, tværtimod, forvirrede den ham bare, så han var nærmest forvirrende vidende.
      Faren vidste ikke noget eller gjorde han, jeg ved det ikke.
      Marken var forsvundet.
      Men den kunne vækkes til live.
      Duften af en nulret vild plante, lyden af frihed på en sommerblå himmel og smagen af små, vilde jordbær fra hemmelige steder.

      Intet var som før, det gamle forsvandt, og det var der ikke noget nyt i.

      Moren og faren var igen begyndt at gå ture på Fælleden.
      Næsten som i deres unge dage, i hånd, mest i tavshed.
      Hvis der lå lige så meget forude som altid, så gik de det måske i møde.

      Moren var forvirret og usikker på sine følelser, men var alligevel glad, når hun mærkede mandens arm om sine hofter. Først, da kærligheden var forsvundet, gav det mening at lede efter den igen, men hun havde jo også fundet noget, hvor hun ikke havde ledt. Kunne én som Smilet igen dukke op?
      Hun vidste det ikke – måske.

      Kunne kærligheden rumme alt?
      De gik tæt sammen. Den smalle sti krævede det, men de havde nok gjort det alligevel. Græsset var så højt på begge sider, at de kunne trække håndfulde af frø af, mens de gik, mærke dem i hånden og sprede dem.
      Tilsyneladende på må og få flakkede sommerfugle gennem luften, mens alle vækster omkring dem præcis afgav den duft, som var deres bidrag.
      Afficher plus Afficher moins
      28 min
    • Har I ingen piger der, hvor du kommer?

      Har I ingen piger der, hvor du kommer?
      Jan 5 2020
      Episode nummer 23

      Har I ingen piger der, hvor du kommer fra?

      Hvor du blandt andet kan høre om:

      - ispapiret flaksede kluntet afsted, som en fugleunge, der lige havde forladt reden
      - må man se en ilde tilredt død ved det sidste farvel?
      - de sidste skal blive de første

      Inden jeg fortæller om Lars, der måske endelig finder Siw, vil jeg tage fat i udtrykket de sidste skal blive de første.
      Hvis du ikke har lyttet til andre episoder af ”Romkugle-folket” tidligere, vil de sidste blive de første. De sidste to, nemlig denne og den allersidste, som bliver episode nummer 24, altså ligesom juleaften. Der bliver sendt søndag den 12. januar 12.25.
      De sidste kan på den måde blive en begyndelse.
      Jeg kommer til at tænke på Jesus mærkværdige ord om, at de sidste skal blive de første – hvad betyder det? Jeg gør det så kort, som overhovedet muligt.

      Jesus sagde: Himmerriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård. Daglønnen var en denar.
      På den 3. time ansatte han flere.
      På den 6. time og 9. time gjorde vingårdsejeren det samme, nemlig ansatte arbejdere.
      På den 11. time ansatte han de sidste, der havde stået ledige hele dagen.
      Da det blev aften uddelte han løn på den måde, at han begyndte med de sidste og sluttede med de første – og alle fik en denar.
      De, der havde arbejdet hele dagen, beklagede sig over, at de, der kun havde arbejdet én time fik det samme i løn.
      Men ejeren sagde til dem:
      Jeg gør jer ikke uret, blev vi ikke enige om 1 denar?
      Har jeg ikke ret til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit?
      Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?
      Sådan skal de sidste blive de første, og de første de sidste.

      Tja. Giver det mening? Er der ikke noget med, at man skal yde før man kan nyde?
      Er det forskellen på kommunisme og kapitalisme? Skal det ikke kunne betale sig at yde noget ekstra?
      Eller er skal de bredeste skuldre ikke bære de tungeste byrder?
      Kan de efterladte tillade sig at være utilfredse, hvis den afdøde også tilgodeser én eller anden frivillig organisation? Dyrenes beskyttelse eller Arbejdsløse julemænd?
      Det afføder for mange spørgsmål det her.
      Jeg vil nøjes med at sige, at Jesus ord hentyder til en situation, hvor der bliver vendt op og ned på tingene – sådan som Himmerriget er udtryk for.

      Og hvem var det, der sagde, at vi ikke fik noget med herfra, sagde manden, der veltilfreds sad på en sky og talte sine penge.
      Afficher plus Afficher moins
      21 min
    • I min mands pung fandt jeg dit telefonnummer

      I min mands pung fandt jeg dit telefonnummer
      Dec 3 2019
      Episode nummer 22

      ”I min mands pung fandt jeg dit telefonnummer”

      Hvor du blandt andet kan høre:

      - mødet mellem Smilets kone og Lars´ mor
      - og selvfølgelig skulle hun ikke med til begravelsen
      - havde Lars´far kørt Smilet ned med vilje?

      Kvinden satte koppen igen.

      ”Min mand er lige død, ja, det er meget trist,” sagde hun, da hun så morens reaktion, ”det er tre dage siden, og vi - ja, jeg har også en datter, vi prøver at overleve, men indrømmet, det er meget svært i øjeblikket.”

      ”Det er jeg ked af på jeres vegne.”

      ”Pænt af dig at sige det, men det skal du ikke bekymre dig om, nej, nu skal du høre, jeg rydder lidt op i nogle papirer i øjeblikket, og i min mands pung fandt jeg dit telefonnummer.”

      Moren så forskrækket på kvinden.

      ”Min mand kunne godt lide kvinder, jeg ved ikke, om han var klar over, at jeg i flere år har vidst det, men det har jeg altså.
      Han havde mange affærer, og jeg tror, at du var én af dem.”
      Afficher plus Afficher moins
      25 min
    Aucun commentaire pour le moment