Épisodes

  • Når Danmark ikke kan vente: Hviletid og kritisk infrastruktur
    May 11 2026
    I denne episode af HØRT! tager vi en kort, enkel rundgang i emnet hviletid og kritisk infrastruktur.

    Vi taler om, hvad “kritisk infrastruktur” egentlig dækker over i praksis, hvad der har ændret sig de seneste år, og hvad man som virksomhed især skal være opmærksom på, når arbejdet skal løses hurtigt.

    Vi kommer også omkring de mest almindelige misforståelser: Hvornår er en opgave “kritisk” – og hvornår er den bare presserende? Hvad betyder rådighedsvagt i praksis? Og hvordan undgår man at planlægningen vælter dagen efter?

    Med i studiet er Cecilie Aarrebo Hjortshøj (jurist og advokatfuldmægtig) og Katrine Nordbo Jakobsen (arbejdsmiljøkonsulent) fra TEKNIQ.

    Emnet kan være komplekst men vores webinaret 21. maj går i dybden med reglerne og mulighederne i overenskomsterne. Link til tilmelding her

    Afficher plus Afficher moins
    18 min
  • El- og Teknikmessen 2026: Når energiløsninger skal virke i praksis
    May 7 2026
    Gas er dyrt, elnettet er under pres, og energisystemerne i danske hjem bliver stadig mere komplekse. Men for de fleste handler energivalg ikke om idealisme – det handler om økonomi, tryghed og om hverdagen fungerer. I

    dette afsnit af HØRT optaget live fra El- og Teknikmessen i Odense og tager fat på det svære spørgsmål: Hvordan får man energiløsninger til at spille sammen i praksis? Sammen med Christian Eriksen, direktør i SIF Energi, Flemming Siljus Nielsen, civilingeniør og erfaren energibruger, og Bjarke Henriksen fra Emaldo taler vi om solceller, varmepumper, batterier og intelligent styring – og om hvorfor helhed, rådgivning og tillid er afgørende, når teknologierne skal fungere i virkeligheden.

    Et afsnit om energisikkerhed, privatøkonomi og frygten for den dag, hvor noget blinker, eller det varme vand forsvinder – og om hvordan både installatører og teknologi kan hjælpe danskerne trygt gennem den grønne omstilling.
    Afficher plus Afficher moins
    43 min
  • AI: Alltech gik fra passiv til all‑in
    Apr 30 2026
    Kunstig intelligens er gået fra at være et eksperiment til et konkret værktøj i hverdagen for flere virksomheder i det tekniske erhvervsliv.

    I dette afsnit af HØRT! fortæller Christina Hammer, administrerende direktør i medlemsvirksomheden Alltech, hvordan de er gået fra forsigtig nysgerrighed til at satse målrettet på AI – og hvad det har betydet i praksis. Sammen med Christian Risby, ejer af New Way, dykker vi ned i, hvordan AI kan automatisere tunge, repetitive arbejdsgange som fakturering og opgaveoprettelse, frigive tid og skabe mærkbare besparelser på bundlinjen.

    Vi taler om ledelsesmod, datasikkerhed og hvorfor AI først skaber reel værdi, når den bliver tilpasset virksomhedens faktiske arbejdsgange og forankret i organisationen. Et afsnit for virksomhedsejere og ledere, der vil forstå, hvordan AI kan gå fra buzzword til forretning – og betale sig i kroner og øre.
    Afficher plus Afficher moins
    34 min
  • Lærlingerejsen del 2: Økonomi, ansvar og trivsel i praksis
    Apr 23 2026
    I anden del af Lærlingerejsen dykker vi ned i de spørgsmål, mange virksomheder først stiller, når beslutningen om lærling er tæt på – eller allerede truffet.

    Sammen med TEKNIQs uddannelseskonsulent Allan Smit-Petersen ser vi på den praktiske virkelighed:

    Hvad koster det egentlig at have en lærling? Hvordan hænger løn, refusion og tilskud sammen – og hvornår begynder det at give mening på bundlinjen? Men økonomi er kun én del af ligningen. Afsnittet handler også om ansvar og roller i virksomheden, de typiske faldgruber – og om hvorfor manglende kommunikation ofte er den største årsag til, at lærlingeforløb knirker.

    Vi taler trivsel, forventningsafstemning og lærlingen som en del af forretningen på den lange bane. For en lærling er ikke bare ekstra hænder – men et menneske, et ansvar og i mange tilfælde en investering i virksomhedens fremtid.

    Lærlingerejsen del 2 er for virksomheder, der vil gøre det ordentligt – og forstå balancen mellem idealisme og realisme.
    Afficher plus Afficher moins
    34 min
  • Lærlingerejsen del 1: Ansvar, overskud og uddannelsesaftalen
    Apr 15 2026
    Mange virksomheder når før eller siden til spørgsmålet:

    Skal vi have en lærling?

    I dette afsnit af HØRT! tager vi hul på den store lærlingesnak. Sammen med TEKNIQs uddannelseskonsulent Allan Smit-Petersen begynder vi en todelt guide til hele lærlingerejsen – fra den første overvejelse til godkendelse, kontrakt og oplæring.

    Afsnittet er målrettet især mindre og nyere virksomheder i det tekniske erhvervsliv, der gerne vil gøre det rigtigt – men som også er i tvivl om, hvad det kræver i praksis. Hvor meget arbejde skal man have? Hvilket ansvar følger med? Og hvornår er man faktisk klar – både fagligt og menneskeligt?

    Vi taler om, hvorfor lærlinge fylder mere netop nu, hvorfor manglen på hænder kun bliver større, og hvorfor en lærling ikke bare er ekstra arbejdskraft, men et ansvar for et ungt menneskes vej ind i arbejdslivet.

    Afsnittet er første del af to og lægger fundamentet for resten af lærlingeforløbet – med fokus på overskud, forventninger og de typiske faldgruber, virksomheder møder undervejs.
    Afficher plus Afficher moins
    43 min
  • NIMA EL: Trække vejret eller trykke på speederen?
    Apr 9 2026
    “Hvis vi skal have en lærling, så skal det gøres ordentligt.”

    NIMA El er blevet fem mand, opgaverne er større, og hverdagen er mere kompleks.
    Men i takt med at virksomheden er vokset, er der også opstået nye spørgsmål – især ét:

    Hvornår er man egentlig klar til at tage ansvar for en lærling?

    Vi tager snakken med Nicolai og Martin fra NIMA El om lærlinge som mere end bare ekstra hænder. Om ordentlighed, ansvar og ønsket om at give noget videre – uden at sætte hverken lærlingen eller virksomheden i en situation, der ikke holder. Samtidig fylder de svære beslutninger om vækst.

    Markedet er der, opgaverne banker på, og lysten til at vokse er ikke forsvundet.
    Men vækst koster – økonomisk og mentalt – og med medarbejdere følger også et ansvar, der kræver buffer, ro i maven og omtanke.

    Skal man følge markedet og trykke på speederen?
    Eller er det tid til at trække vejret og lande i den virksomhed, man allerede har? En ærlig samtale om lærlinge, ledelse og de svære valg, når det begynder at køre – men ikke er let.
    Afficher plus Afficher moins
    20 min
  • Smart home: Fra gimmick til genialt
    Mar 26 2026
    Smart home og intelligent lysstyring er på vej til at blive en helt central del af fremtidens installationer. Det handler ikke længere kun om komfort og smarte features, men i høj grad om energi, økonomi og styring af hjemmet som en samlet enhed.

    I denne episode af Hørt taler vi med Jonas Duus Ranum fra WYGWAM Danmark om, hvordan lys, varme, solceller, batterier og elbiler i stigende grad bliver koblet sammen i ét system. Vi dykker ned i, hvad intelligent lysstyring egentlig dækker over i praksis i dag, og hvorfor det fylder mere og mere hos både kunder og installatører.

    Hvordan kommer man i gang, hvis man ikke har erfaringen? Hvorfor tøver nogle – og hvad risikerer de at gå glip af? Vi ser også fremad og taler om, hvordan udviklingen de næste tre til fem år kan ændre måden, vi bruger vores hjem på. Fra automatiseret energiforbrug til huse, der tilpasser sig vores hverdag.
    Afficher plus Afficher moins
    32 min
  • Når huset er smartere end elnettet
    Mar 18 2026
    "Vi har brug for en overdirigent – ellers bliver det ikke en symfoni, det bliver en kakofoni."

    Sådan siger civilingeniør Flemming Siljus Nielsen om sit parcelhus i Ølstykke, hvor solceller, batterier, varmepumpe og en minicomputer arbejder sammen om at finde den billigste strøm, time for time, døgnet rundt. Resultatet er over 12.500 kr. sparet om året – og systemet er ikke engang færdigt endnu.
    Men potentialet rækker langt ud over ét hus i Ølstykke. Det danske elnet er presset til bristepunktet og kan ikke udbygges hurtigt nok. En del af svaret er parcelhuse, der bruger strømmen smartere. Udfordringen? Varmepumper, invertere og elbilladere mangler stadig fælles standarder. Komponenterne skal kunne tale sammen – og nogen skal sikre, at de gør det. Den rolle kræver faglighed på tværs af el og VVS. Er branchen klar?
    Det spørgsmål stiller vi også til klima- og energipolitisk konsulent Asser Tønnesen fra TEKNIQ, der ser et marked i hastig vækst – op mod 500.000 parcelhuse med batteri i 2035. Han fortæller, hvad installatøren skal kunne, hvorfor det ikke er nok kun at være god til varmepumper, og hvordan branchen kommer fra niche til normalbillede.
    Afficher plus Afficher moins
    34 min