Résultats lu par "Kjeld Høegh" dans Toutes les catégories

Søren Vase, der er født i begyndelsen af 1920’erne, voksede op i en fattig hedeegn ved Mariager Fjord under 1920’ernes og 1930’ernes verdensomspændende, økonomiske krise. I erindringsbogen "Fra lyngens land" fortæller han om en barn- og ungdom, hvor det tætte forhold til naturen allerede tidligt satte sit præg på ham og hans måde at omgås andre mennesker på. Søren Vase (1923-2008) var en dansk forfatter, skoleinspektør, jæger og fisker.

"Der var to piger på gården, altid i lyse halvlange kjoler, med fregnede ben og beskidte hænder. Fra april til september uden sko og strømper. De havde strittende hestehaler, fastgjorte med brune elastikker. De havde halmstrå i håret, fordi de altid legede ude i laden. Sunde og stærke var de, med flade rødmossede ansigter. Når jeg vendte ryggen til dem glemte jeg, hvordan de så ud."

Helene Stranges store værk om Sværkeslægten tager sin begyndelse i 1720. Vi følger tre generationer af stærke sværkesønner: Den traditionsbundne og viljestærke Søren Sværke, hvis kærlighed til hustruen Else forbliver ugengældt. Sønnen Klaus, der kæmper med den foregående generations ufortalte hemmeligheder og truslen mod Sværkeslægtens stærke fællesskab. Og Morten Sværke, der i tredje generation leder udflytningen af gården fra landsbyen og sikrer familiens fællesskab. Men som også betaler prisen - et kompromis med kærligheden.

Da Kirsten Sværke er blevet enke, tager hun - for at sikre børnene en rimelig fremtid - som den første kvinde hånd om den gamle slægtsgård. Hendes bekymring for sønnen Rasmus vokser, da han på grund af sit svage helbred må bryde med den århundrede gamle familietradition og træde udaf bøndernes række for at komme i væverlære. Kirsten Sværke er en stærk kvindeskikkelse, og først da gården brænder, overlader hun ansvaret for familien til den politisk aktive søn, Henrik, og dennes kone, Sofie.

Da Kirsten Sværke er blevet enke, tager hun - for at sikre børnene en rimelig fremtid - som den første kvinde hånd om den gamle slægtsgård. Hendes bekymring for sønnen Rasmus vokser, da han på grund af sit svage helbred må bryde med den århundrede gamle familietradition og træde ud af bøndernes række for at komme i væverlære. Kirsten Sværke er en stærk kvindeskikkelse, og først da gården brænder, overlader hun ansvaret for familien til den politisk aktive søn, Henrik, og dennes kone, Sofie.

Da Morten Sværkes ældste søn dør, står den unge Niels pludselig med det store ansvar for sværkeslægtens fremtid. Han klarer slægten helskindet gennem statsbankerotten i 1813, som ellers var skæbnesvanger for mange af tidens bønder og husmænd. I kærligheden går det imidlertid knap så godt for Niels.

Da Morten Sværkes ældste søn dør, står den unge Niels pludselig med det store ansvar for sværkeslægtens fremtid. Han klarer slægten helskindet gennem statsbankerotten i 1813, som ellers var skæbnesvanger for mange af tidens bønder og husmænd. I kærligheden går det imidlertid knap så godt for Niels.

I "Nordjydske originaler 3" portrætterer Bjarne Nielsen Brovst seks interessante personligheder fra det nordjyske - mennesker, som ikke var som de fleste, og som nogle vil kalde sære. Bjarne Nielsen Brovst husker dem alle - og kendte flere - fra sin barndom og ungdom. Det er spændende og rørende skæbner, der fortælles om i bogen! Tilmed kan "Originaler i Nordjylland" medvirke til at minde os om, at vi i det konforme, moderne samfund mere end nogensinde før har brug for mennesker med "skæve" indgange til livet og samfundet - netop som de seks beskrevne personer havde.

I "Nordjydske originaler - 2" portrætterer Bjarne Nielsen Brovst seks interessante personligheder fra det nordjyske - mennesker, som ikke var som de fleste, og som nogle vil kalde sære. Røde Willy, landoverbetjenten; Dut-Ejner; Elsdahl Hundeklipperen; Vibe-Oskar; Marianne Sødeste'ee; Anders Kragh; Flintsmeden fra Gjøl. Bjarne Nielsen Brovst husker nogle af dem fra sin barndom - nogle af dem har han endda selv mødt og kendt. Og det er spændende og rørende skæbner, der fortælles om i bogen!

Et lig bliver skyllet op af havet på en strand ved Barcelona. Hvem det er, er umuligt at identificere, da ansigtet er næsten ædt op, men en tatovering på skulderen af den døde lyder: "Jeg er født til at revolutionere helvede". Den forhenværende CIA-agent Pepe Carvalho, der netop har nedsat sig som privatdetektiv i Barcelona, bliver hyret af en lokal frisør til at finde ud af, hvem den døde mand med tatoveringen er. Og selv om frisøren ikke vil fortælle, hvorfor han er interesseret i den dødes identitet, påtager den nysgerrige Carvalho sig sagen.

Danmark er besat, manglen på energi truer med at sætte landet i stå. Undergrunden omkring Herning rummer masser af energi. Brunkul. Martin Rask Jensen er en helt ung mand, der for kort tid siden har forladt proprietærgården Anesgave i Østjylland; han var utilfreds med lønnen, og sammen med tusinder af andre fra hele landet er han søgt ud til brunkulslejerne i Søby syd for Herning, hvor han har fået arbejde.

"Bjarne alene i verden" er 14. bind i Bjarne Nielsen Brovst's fine, anmelderroste slægtssaga, der har givet ham virkelig mange læsere. I det nye bind fortæller Bjarne om sin 96-årige oldefar der red på gåseryg henover Lim-fjorden til Husby Hole. Og om sit skatkammer og om at holde juleaften i januar måned, og ikke mindst om mødet med selveste statsminister Viggo Kampmann i Brovst, foruden andre store eller sære skikkelser og godtfolk i det jyske.

John Norton er afdelingschef i den engelske efterretningstjeneste MI6, leder og koordinator for Mellemøsten og Nordafrika i det, der i daglig tale bliver kaldt "Araberhuset". Han er på en så hemmelig rejse i Sydafrika, at ingen, ikke engang hans chef i MI6, ved det, men nu har nogen forsøgt at slå ham ihjel ved at skubbe hans bil ud over en klippekant. Hvem? Et halvt år før: John er på ferie i Skotland, og et lig, der strander et helt forkert sted i den lille bugt, vækker hans nysgerrighed.

1864 var en national, men også en folkelig katastrofe for Sønderjylland og Nordslesvig. Landet blev amputeret og grænsen rykket helt op til Kongeåen. Man skulle nu aflægge ed til kejseren og kunne tilmed risikere at komme i treårig preussisk militærtjeneste. Så hellere udvandre. Og det gjorde rigtig mange da også. Da en folkeafstemning om de besatte områders tilhørsforhold ikke var i sigte, skiftede man kurs, nu gjaldt det at holde modet oppe hos de dansksindede. Det var ikke helt let. Det er baggrunden for den historiske roman om vandrelærerinden Henriette Gubi og optanten Knud.