Jeg er en kvinde på 28 år. Jeg har svært ved at forklare om mit problem, fordi jeg ikke rigtig er sikker på, hvad der er på spil. Jeg ser en gruppe af kvinder, som jeg har kendt siden gymnasiet. Vi er på overfladen gode veninder og tager ofte i sommerhus sammen. De sidste mange år, har jeg dog følt mig udenfor. De andre deler en masse om deres problemer, men jeg holder mig selv tilbage. De ser mig som en, der har styr på mig selv, men jeg kan godt føle, at jeg er ved at krakelere indeni. Jeg bliver lynhurtigt såret over ting, der bliver sagt og føler mig “forkert”. Jeg tvivler på mig selv og tænker meget over, om jeg måske slet ikke passer sammen med de veninder, jeg har. Jeg kan ikke helt finde ud af, om det er mig selv, der er galt på den eller om der er noget om snakken?

Jeg er en kvinde på 39 år, der er solomor til en dreng. Jeg ved, at jeg er en god mor, men jeg har aldrig følelsen af, at jeg er en god medarbejder. Jeg leder konstant efter fejl i mit eget arbejde og jeg er også bange for at begå fejl, når jeg står foran en ny opgave. Jeg er egentlig glad for mit job og min chef, så frygten kan virke helt irrationel for andre, men den føles meget virkelig i mig. Jeg leder efter fejl fra morgen til aften og jeg græder hver dag, når jeg er alene. Engang imellem får jeg også angst og får lyst til at flygte fra det hele. Hvad skal jeg gøre?

Jeg er en mor til en voksen datter, som jeg hele tiden kommer i konflikt med. Det er virkelig ærgerligt, for jeg vil hende hendes bedste, men hun provokerer mig simpelthen så voldsomt, fordi jeg synes, hun hele tiden gør sig selv til offer. Det er altid nogle andres skyld, at der sker noget dårligt i hendes liv, selvom hun er voksen. Hun klager over sin barndom og over, at jeg har været en hård mor. Jeg ved godt, at jeg kan have et heftigt temperament og jeg fortryder altid bagefter, men jeg mener selv, at jeg har opdraget hende til, at man gør noget ved sine problemer selv og at man er sin egen lykkes smed. Jeg vil bare gerne hjælpe hende med at tage ansvar. Hvordan undgår jeg at vores samtaler ender i et skænderi?