Der står en 60 årig mand på en skråning mellem Kildedal Station og Veksø Station.

Det er den 27. december 2024.

Juleaften - for tre dage siden - fik han at vide, at han skulle være farfar for anden gang, og han blev glad, da han modtog sms-beskeden fra sin søn.

Men han har i et par måneder kæmpet med at se meningen med tilværelsen, og han har også uden succes rakt ud efter hjælp.

*

Lillejuleaften fik hans søn Nicolaj ham overtalt til at tage på Psykiatrisk Akutmodtagelse i Ballerup, men de ville ikke lade ham indlægge, selv om han igen og igen fortalte, hvor deprimeret han var.

Og da den psykolog, som han skulle have set denne fredag morgen, i aftes pludselig sendte en mail og aflyste deres møde, mistede han håbet - og grebet om livet.

*

I morges ringede han grædende til Nicolaj, men han lovede ikke at gøre noget dumt.

Og klokken 11.32 sendte han en sms til sin søn, hvor han skrev ‘Jeg elsker dig’ - efterfulgt af rødt hjerte.

Bagefter lagde han telefonen i bagagerummet sammen med sit ur og et brev.

Uden på kuverten skrev han med sin smukke, sirlige håndskrift ‘Farvel’.

*

Og nu står Flemming her.

Det er fredag middag den 27. december 2024.

Og nu kommer toget.

*

Der sidder nogle børn og maler og tegner med tuscher i alle regnbuens farver på en hvid kiste i en kirke i Ballerup.

De skriver 'DU ER SØD, FARFAR' og tegner kulørte hjerter og kruseduller, og der står også ‘Når et lys slukkes, tændes der et nyt’ - og på kisten har Nicolajs lillesøster Julie skrevet Flemmings egne visdomsord:

'Tro på at du har viljestyrke til at gøre det. Brug viljestyrken til at bevare troen ...'

*

Det er skrevet med orange.

Flemmings yndlingsfarve.

Og oven på kisten sidder der også ved siden af de orange blomster en orange plysbamse.

*

Nu er der snart gået to år, siden Flemming gik op til jernbaneskinnerne, hvor han valgte den samme ultimative løsning, som 600 andre danskere gør hvert eneste år.

Altså næsten to om dagen.

Det er omtrent tre gange så mange, som der hvert år dør i trafikken.

Især ældre mænd er udsatte.

Som Nicolajs far, som blev 60 - og i øvrigt også min egen far, som hængte sig, da han var 63.

Man skønner desuden, at der er omkring 10.000 selvmordsforsøg hvert år i Danmark.

*

I denne episode kan du høre min samtale med Flemmings 37-årige søn Nicolaj Ørsted Larsen.

Forude venter Nicolajs anden jul uden sin far - men livet skal gå videre for både ham, hans egen lille familie og to mindre søstre, og når lyset atter vender tilbage til foråret, kan de alle besøge dét sted, hvor Flemming sagde farvel til livet, som ellers skulle til at nydes med pension, børn børnebørn og interesser.

Og lige nøjagtig dér, hvor Flemming han sprang, vil de smukkeste påskelinjer, som Nicolaj og hans familie har plantet ved siden af sporet, blomstre.

*

Hvis DU er i krise eller har tanker om selvmord, så kontaktet Livslinien på telefon 70 201 201 alle årets dage mellem klokken 11 om formiddagen og klokken 05 om morgenen.

*

Du kan støtte Danske Hjerter på min MobilePay på 21.22.23.64.

*

Vært: Bo Østlund

Musik:
'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens)
'Stjernefart'/Shu-Bi-Dua (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
'Man on the Sea'/Sebastian Winskog
(Epidemic Sound Music License)

Hun kom til verden som alle andre, hun fik et navn, og hun havde en familie.

Men glæden varede ikke længe, for Jasmins halvsøster havde en voldelig far.

Han slog både hende og Jasmin, han tævede hendes mor, og han truede konstant begge hendes forældre, som i øvrigt var misbrugere.

Da kommunen fandt ud af, hvad der skete, blev blev både hun og hendes storesøster tvangsfjernet og anbragt på et børnehjem.

Jasmin var bare ni måneder gammel.

*

Da hun var halvandet år gammel, fandt man en plejefamilie til hende.

Der blev fejret jul, påske, fødselsdage, nytår, fastelavn og Halloween, og det var den lykkeligste tid i hendes barneliv. Hun begyndte også at kalde sine plejeforældre for mor og far, og hver anden eller tredje uge fik hun også lov til at se sine biologiske forældre.

*

Men lige pludselig gik der længere og længere tid mellem, at hun fik lov til at se sin biologiske far.

Hun husker, at hun hver gang spurgte sin mor, hvor han var, og hun svarede, at han var syg.

Jasmin var to år gammel, så hun tænkte ikke så meget over det. Og efter at have set ham endnu et par gange, vænnede hun sig bare til, at han ikke var der.

*

Jasmin havde imidlertid et godt liv, indtil hun var fem eller seks år – men en dag fortalte hendes plejeforældre hende, at de skulle skilles.

Og da hun var syv, startede hendes psykose.

Hun begyndte at høre stemmer i sit hoved.

Og da hun begyndte i skolen, var hun allerede fra den første dag hende den mærkelige.

*

Den 5. januar 2013 var en stille og rolig dag. Vintersolen tittede frem, og niårige Jasmin havde fået lov til at blive hjemme fra skole, fordi hun var syg.

Hun gik nu i 3. klasse.

Hun savnede sin biologiske mor, som havde lovet at ringe - men hun ringede ikke, og hun besvarede heller ikke Jasmins opkald.

Dén aften sad hendes plejeforældre og holdt hende i hånden, da de fortalte Jasmin, at hendes mor var død.

Jasmins mor blev kun 33 år.

Flere af dem havde hun siddet i fængsel.

*

Da Jasmin var fyldt 11 år, begyndte skænderierne mellem hende og hendes plejemor.

Jasmin gad ikke lave lektier, hun var sur og kastede med ting, og hun gad ikke komme til timerne i skolen, fordi hun blev slået og mobbet med, at hendes mor var død.

Så kom volden og truslerne derhjemme.

Til sidst var hun presset helt ud i tovene. Hun følte sig alene og hadet.

Der var dér, hun begyndte at gøre skade på sig selv og fik selvmordstanker.

Og en dag stak hun af.

*

I denne episode kan du høre min samtale med den nu 22-årige punker Jasmin Grymer om at overleve.

Om at VILLE overleve.

For selv om Jasmin har forsøgt at begå selvmord tre gange og har haft en kæreste, som forsøgte at kvæle hende - og selv om hun er blevet slået, truet, ydmyget og råbt af, og selv om hun i dag er diagnostiseret med ADHD og psykose og kæmper med menneskeangst, og hun har mange dage i dyb ensomhed, hvor hun er alene med sin kat, og selv om hun stort set ikke ser sin familie - ja, så tror Jasmin på fremtiden.

*

Vært: Bo Østlund

Musik:
'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens)
'This Is Me'/Kaela Settle (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
'Winter's Lullaby'/Martin Landh
(Epidemic Sound Music License)

STØT, DEL OG GÅ PÅ OPDAGELSE I DANSKE HJERTER

Denne episode er én ud af de mange unikke og stærke fortællinger, jeg har skabt gennem næsten tre år med denne podcast. Arkivet tæller nu hele 216 samtaler samt en række særlige udgivelser - herunder min daglige julekalender fra 2025.

Tilsammen er det over 300 timers (mere end 12 døgns!) rørende livsfortællinger.

Hvis du ikke har lyttet til dem alle endnu, vil jeg varmt opfordre dig til at gå på opdagelse i det kæmpestore arkiv.

Jeg har skabt denne podcast, fordi jeg tror på, at vi er her i livet for at dele hinandens historier til spejling, pejling og inspiration - og det er netop det, de mange modige medvirkende bidrager med.

Podcasten holder nu en velfortjent pause, men det koster fortsat penge til hosting, teknik og musikrettigheder at have dette store arkiv liggende frit tilgængeligt.

Hvis du vil hjælpe med at dække de løbende udgifter og sikre, at denne vigtige kulturskat bevares for eftertiden, modtages ethvert bidrag - stort som lille - med stor taknemmelighed via MobilePay på nummeret 21 22 23 64.

Af hjertet tak for din hjælp til at holde samtalerne i live.

Har DU en historie, som du gerne vil fortælle, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk

Bo Østlund

*

DENNE EPISODE:

I denne episode kan du høre anden og sidste del af min samtale med 46-årige Ditte Rytoft.

Ditte har mistet hele sin familie - sin far, sin mor og sine to brødre Claus og Jesper.

*

Vært: Bo Østlund

Musik:
'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens)
'Pianomand'/Kim Larsen (KODA-licens)
'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders
'Meeting across the River'/Staffan Carlen
(Epidemic Sound Music License)