Épisodes

  • Kan du forudsige konsekvenserne af AI for din organisation? Forestillingsevne bliver afgørende - med Senior Futurist Sofie Hvitved fra Instituttet for Fremtidsforskning
    Jan 19 2026

    Når du skal tilpasse din organisation til den fremtid med de nye muligheder og forudsætninger AI kommer med, skal du kunne forestille dig den fremtid. Men det har vi mennesker ret svært ved.

    Heldigvis findes der mennesker som Sofie, der er eksperter i lige netop det.

    I denne her episode taler Dan Rose med Sofie Hvitved, Senior Futurist ved Instituttet for Fremtidsforskning, om hvorfor jagten på sikre AI-forudsigelser er en blindgyde - og hvorfor forestillingsevne, scenarier og arbejde med usikkerheder er langt vigtigere. Og vigtigst af alt: Hvordan man planlægger og forbereder sig på de mange mulige udfald.

    • Hvorfor AI ikke kan (og ikke bør) reduceres til forecasts
    • Det plausible udfaldsrum - og hvorfor der findes flere legitime fremtider
    • Hvorfor inkrementel AI (chatbots, effektivisering) ikke ruster os på længere sigt
    • Medier, journalistik og AI: fra artikler til vidensbanker
    • Voice AI, agenter og hvad der sker, når interface, roller og organisationer flytter sig
    • Hvordan du arbejder med antagelser om fremtiden

    Har du ønsker til gæster eller emner? Send en mail til dan.rose@todai.ai

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 30 min
  • 416 forskere afviser blankt AI til forskning. Har de fat i noget? - med professor Henning Langberg
    Jan 12 2026

    416 forskere siger “ingen AI” til kvalitativ forskning.
    Ugens gæst mener, at det netop er her, forskningen risikerer at lukke for kritik og modspil.

    Og nej - denne her snak er ikke kun for forskere, men for alle der arbejder med viden, vurderinger og beslutninger.

    I denne her episode tager Dan Rose og Henning Langberg fat i, hvad der egentlig sker, når et helt felt afviser et værktøj kategorisk - og hvordan sprogmodeller i praksis kan blive en kritisk stemme, der udfordrer bias, idéer og konklusioner.

    Henning Langberg er professor på KU og serieiværksætter - med en fod i forskning og en fod i praksis. Vi taler om:

    AI i forskningsfaser:
    Brug modellen i hver fase: idé, afgrænsning, datahåndtering, analyse og formidling.

    Kvalitativ forskning og bias:
    At afvise AI “for at beskytte sandheden” kan være en blind vinkel i sig selv.

    Pleaser-genet kan vendes til din fordel:
    Hvis du vil have modspil, så bed modellen om at være kritisk - ikke enig.

    Hallucinationer som kreativ motor:
    Når alt begynder at konvergere, kan den “vilde stemme” åbne nye spor.

    Fremtidens forskning er ikke kun papers:
    Mere åbne data, flere tolkninger – og en forskerrolle, der skal ændre sig.

    Har du ønsker til emner eller gæster? Skriv til dan.rose@todai.ai

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 6 min
  • Myter vi skal begrave i 2025 - og det der rykker i 2026 - Soloafsnit med Dan Rose
    Jan 5 2026

    I 2025 blev vi klogere på AI som teknologi. Noget var som vi forventede og andet var ikke. Et par af de myter vi skal efterlade er, at AI “tørrer verdens vandressourcer ud”, og at dansk AI-infrastruktur i sig selv gør os førende.

    I det her soloafsnit piller Dan Rose myterne fra hinanden med tal og proportioner.

    Samtidig peger Dan på to store tendenser, der sandsynligvis kommer til at definere 2026.

    Dan taler om:

    Vand- og energimyten: Hvorfor “en prompt = ½ liter vand” er en misforståelse, og hvad tallene reelt siger (og ikke siger).

    Gefion og prestigeprojekter: Hvad problemet er, når en supercomputer bliver solgt som hverdagsinfrastruktur - og hvorfor drift ≠ forskning.

    2026 bliver “connections”-året: Mere tooling, flere integrationer, mere context engineering - og en langt mere strategisk og, klassisk rolle til IT: bygge “asfalten” (MCP’er, adgang, logging, guardrails), så forretningen kan bygge selv.

    Voice AI i praksis: Latency, “barge-in”, nye arbejdsvaner - og hvorfor stemme kan blive et lige så naturligt interface som tastatur (inkl. Dans test med ElevenLabs).

    Har du ønsker til gæster eller emner i podcasten? Skriv til dan.rose@todai.ai

    Afficher plus Afficher moins
    44 min
  • Sådan vibe-coder du enterprise-applikationer uden at kunne kode – med Steffen Bojer, Lead Solution Architect, Columbus
    Dec 22 2025

    At vibe code en prototype er én ting.
    At sætte vibe-coded løsninger i produktion i enterprise er noget helt andet.

    Og det er præcis den forskel, Dan Rose og Steffen Bojer taler om i denne her episode.

    Steffen arbejder til daglig med emerging tech og production-grade løsninger hos Columbus. Her bruges vibe coding allerede til rigtige applikationer – med rigtige brugere, rigtige data og rigtige konsekvenser.

    Vi taler om:

    - Fra prototype til produktion:
    Det er nemt at vibe code. Det svære er data, sikkerhed, test og drift. Kompleksiteten forsvinder ikke – den flytter sig.

    - Alle bygger apps – men ikke alle apps:
    Når kode bliver billigere, bliver arkitektur og dømmekraft vigtigere. Hvad kan bygges lokalt, og hvad kræver enterprise-setup?

    - Stabil kerne, fleksibelt lag:
    Kernesystemer skal være stabile. Vibe-coded apps skal ligge rundt om kernen – ikke i den.

    - Shadow IT er ikke fjenden:
    Giv de rigtige mennesker frihed til at eksperimentere i kontrollerede rammer – ikke flere forbud.

    - Perfect er fjenden:
    “Godt nok” kan skabe reel værdi. Perfektion er ikke en forudsætning for at komme i gang.

    Har du ønsker til emner eller gæster? Skriv til dan.rose@todai.ai

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 10 min
  • Ledelse og AI-adoption: Det interne elfenbenstårn, kunders digitale modenhed og mellemlederne som nøglen - med Pernille Pagh, Chief Digital Officer og Co-Director of Marketing, Fibia / WAOO
    Dec 15 2025

    Organiseringen af AI i en etableret virksomhed kræver mange overvejelser. Og dem har Pernille Pagh gjort sig.

    Vi snakker om, hvordan Pernille Pagh, Chief Digital Officer og Co-Director of Marketing i Fibia / WAOO er gået pragmatisk og eksperimenterende til AI-adoptionen.

    Nej til Center of Excellence (CoE): Pernille argumenterer for at et AI CoE, kan skabe et “elfenbenstårn” og en kløft mellem staben og forretningen.

    I stedet er ansvaret decentraliseret: Kundeservicechefen ejer AI-investeringerne i kundeservice, støttet af staben, men ikke styret af den.

    Mellemlederen først: I modsætning til mange, der træner “ildsjælene” først, startede Fibia med mellemlederne. Tesen er, at hvis mellemlederen ikke er med, dør forandringen, da de er nøglen til dagligdagen.

    Insourcing-fælden: Pernille indrømmer, at hendes første tanke var at trække marketingproduktion hjem (“inhouse”) pga. AI. Hun ændrede dog mening. Derfor har de i stedet styrket partnerskabet med bureauerne og kræver nu, at bureauerne udvikler sig med AI, frem for at erstatte dem.

    Kunden er ikke klar: Selvom teknologien findes (voice-bots), implementerer de den ikke fuldt ud, fordi deres kunder ikke alle er digitalt modne. De vandt prisen for “Årets Digitale Kundeservice”, paradoksalt nok fordi den var nem at bruge og gav adgang til mennesker.

    Få et indblik i Fibia Waoos tilgang til AI-adoption, når Dan Rose taler med Pernille Pagh, Chief Digital Officer og Director of Marketing, Digitalization & Business Development hos Fibia Waoo.

    Har du ønsker til gæster eller emner? Skriv til dan.rose@todai.ai

    Afficher plus Afficher moins
    58 min
  • Zendesks radikale AI-transformation: Ny forretningsmodel, nye roller, ny ledelse og nye kunder - med Thor Newman Andersen, Senior Sales Manager hos Zendesk
    Dec 8 2025

    "Jeg sagde ja til jobbet med ét sæt kompetencer. To måneder senere var de forældede."

    Sådan beskriver Thor Neumann Andersen sin start som leder i Zendesk, netop som virksomheden gik all-in på en radikal AI-transformation.

    Han stod over for et valg, som tusindvis af danske mellemledere står over for lige nu:

    1. Skal jeg flygte til et "sikkert" job (som nok også bliver ramt af AI om 2 år)?
    2. Eller skal jeg genopfinde mig selv, min rolle og mit team?

    Thor valgte det sidste. I dagens afsnit tager vi dig med helt ind i maskinrummet på en af tech-branchens mest aggressive transformationer.

    Vi taler om:

    Transformationen: En enorm udskiftning i medarbejdere, ledere, roller, teknologi og kunder.

    Identitetskrisen: Hvordan Thor overvejede sin egen rolle og udvikling.

    Forretningsmodellen: Hvordan kunder nu betaler for “løste problemer” frem for licenser.

    Kunde-transformation: Når du transformerer din egen forretning, skal dine kunder også ændre sig? (Eller skiftes ud?)

    Hør en mellemleders beretning midt i stormen, og hvorfor Thor mener, at "AI aldrig må være et IT-projekt".

    Har du spørgsmål, du vil have besvaret i podcasten, eller ønsker til emner eller gæster? Skriv til dan.rose@todai.ai

    Afficher plus Afficher moins
    1 h et 8 min
  • Vilde AI-nyheder: Reklamer i ChatGPT, gode bobler, Claude-studie, dejligt kedelige ATP, Deloitte-sjusk og AI Act-ændringer - Soloafsnit med Dan Rose
    Dec 1 2025

    I denne uges afsnit dykker Dan Rose ned i de hårde tal bag AI-økonomien gennem et studie fra Anthropic, et kig på boblen og betydningen af de kommende reklamer i ChatGPT.

    Vi skal også forbi en pinlig skandale hos Deloitte, der (igen) er blevet fanget i at levere AI-hallucinationer til millioner af kroner, og så hylder vi det offentlige for et "kedeligt" projekt hos ATP, der viser præcis, hvordan man skaber værdi med AI.

    Og til sidst EU's nye forslag, der risikerer at udvande den vigtigste del af AI Act.

    I dagens afsnit kan du høre om:

    • Anthropic-studiet: Hvorfor AI kan fordoble produktivitetsvæksten, og hvorfor højtlønnede ledere vinder mere end transportarbejdere.
    • Derfor skal du elske boblen: Med afsæt i økonomen Carlota Perez ser vi på, hvorfor tech-krak historisk set er en gavebod for samfundet (og hvorfor AI-infrastrukturen bliver "skinnerne" for fremtiden).
    • Reklamer i ChatGPT: OpenAI tester annoncer. Betyder det demokratisering af viden, eller skaber vi et A- og et B-hold baseret på købekraft?
    • Deloitte vs. ATP: En fortælling om to yderpoler. Hvorfor fejler konsulenterne med dyre hallucinationer, mens ATP lykkes med sikker, kedelig drift i Azure?
    • EU's "Digital Omnibus": Hvorfor "pølsevogns-reglen" for små virksomheder er farlig, og hvorfor det er en katastrofe, at kravet om AI-kompetencer (Literacy) bliver fjernet.

    Har du forslag til emner eller gæster? Skriv til dan.rose@todai.ai.

    Nævnt i episoden:

    • Anthropic: "Estimating AI productivity gains" https://www.anthropic.com/research/estimating-productivity-gains
    • Carlota Perez: "Technological Revolutions and Financial Capital" https://carlotaperez.org/books/
    • ATP: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14690529/ai-frigor-tusindvis-af-arbejdstimer-i-atp-og-giver-mere-naervaer-i-borgerdialogen?publisherId=12772933&lang=da

    EU: https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/library/digital-omnibus-regulation-proposal

    Afficher plus Afficher moins
    39 min
  • Organisationen som flaskehals: Effektiviseringsfælden og de nye lederkrav - Soloafsnit med Dan Rose
    Nov 24 2025

    Teknologien er ikke længere flaskehalsen. Det er din organisation.

    Med afsæt i en ny McKinsey-rapport, Danske Banks årsrapport og et opsigtsvækkende jobopslag fra Novo Nordisk, tegnes et billede af en ny virkelighed: Vi bevæger os væk fra teknisk fascination og direkte ind i en organisatorisk modningsfase.

    Og her falder mange virksomheder i "effektiviseringsfælden". De bruger AI til at gøre de gamle processer hurtigere, i stedet for at transformere forretningen.

    Dette afsnit er en gennemgang af de strategiske valg ledere står over for med AI.

    I afsnittet kan du høre om:

    • Effektiviseringsfælden: Hvorfor jagten på tidsbesparelser (som transskribering) giver faldende marginalafkast, og hvorfor du skal fokusere på transformation i stedet.
    • Organisatorisk hjemløshed: En analyse af hvor ansvaret for AI skal placeres i organisationen, med Novo Nordisks stillingsopslag til en "Chief AI Officer" som afsæt.
    • Den nye kravspecifikation til ledere: Hvorfor du ikke længere kan være en strategisk leder uden at forstå AI, præcis ligesom vi ikke accepterer en salgschef, der ikke forstår CRM.

    Har du ønsker til emner eller gæster? Skriv til dan.rose@todai.ai

    Links:

    McKinseys State of AI 2025: https://www.mckinsey.com/capabilities/quantumblack/our-insights/the-state-of-ai

    Danske Banks Årsrapport: https://danskebank.com/-/media/danske-bank-com/file-cloud/2025/2/danske-bank---annual-report-2024.pdf?rev=dc46e3e0262549d1a68df588c735530d

    Afficher plus Afficher moins
    30 min