Cover of Dette land har over 100.000 hundredårige: Aldringsforsker peger på 3 afgørende grunde 1. Adgang til sundhedstilbud 2. Målrettede indsatser 3. Sociale mødesteder er vigtige Vil japanernes lange levealder fortsat stige? Et langt OG godt liv? Robotter afhjælper ikke ensomhed

Dette land har over 100.000 hundredårige: Aldringsforsker peger på 3 afgørende grunde 1. Adgang til sundhedstilbud 2. Målrettede indsatser 3. Sociale mødesteder er vigtige Vil japanernes lange levealder fortsat stige? Et langt OG godt liv? Robotter afhjælper ikke ensomhed

Dette land har over 100.000 hundredårige: Aldringsforsker peger på 3 afgørende grunde 1. Adgang til sundhedstilbud 2. Målrettede indsatser 3. Sociale mødesteder er vigtige Vil japanernes lange levealder fortsat stige? Et langt OG godt liv? Robotter afhjælper ikke ensomhed

Listen for free

View show details

Season's Savings | 0.99 €/month for 3 months

5.99 €/month thereafter - terms apply. Cancel monthly.
Summary
Det er et af de mest folkerige lande i verden. Og så regnes landet for at have verdens ældste befolkning.
Selvom Japans aldersudvikling er på linje med befolkninger verden over - at vi bliver ældre og ældre - så skiller landet sig alligevel ud.
For nylig ramte Japan en aldersmilepæl med over 100.000 japanere, der er 100 år eller derover, ifølge landets sundhedsministerium.
"I mange lande bliver den ældre befolkning ældre og ældre. Og så er Japan måske bare lidt foran," siger Maria Kristiansen, der er professor i sundhedstjenesteforskning på Københavns Universitet.
Så hvad har Japan gjort anderledes? Og vil vi se 120-årige japanere i fremtiden?
Maria Kristiansen har selv været i Japan i forbindelse med sin forskning og peger på tre faktorer, som kan forklare udviklingen:
1. Adgang til behandling
2. Forebyggende indsatser
3. Socialt samvær
Det er i tiden inden Anden Verdenskrig, at Japan lægger kimen til den udvikling, vi ser i dag, siger hun.
I 1922 fik landet sin første sundhedsforsikringslov, så blandt andet fabriks- og minearbejdere fik adgang til en sundhedsforsikring. Og i 1961 fik man universel sygesikringsdækning, så næsten alle landets indbyggere nu var dækket.
At japanerne nu havde sundhedsforsikring betød blandt andet, at flere kunne få adgang til ny medicin og vacciner. Det gjaldt blandt andet vacciner for tuberkulose, der i 1900-tallet førte til høj dødelighed.
"Siden efterkrigstiden har Japan investeret ret meget i forebyggelse, og de har haft en obligatorisk sundhedsforsikring, så de har haft adgang til forskellige sundhedstilbud, hvis man blev så gammel eller fik funktionshæmmende tab, der gjorde, at man havde brug for pleje," siger Maria Kristiansen.
Samtidig formåede man i 1950'erne og 60'erne at reducere dødeligheden inden for forskellige sygdomme.
"Det gælder forskellige typer kræft, men også hjertekardødeligheden. Så de er blevet bedre til at behandle," siger Maria Kristiansen.
Det betyder, at Japan kunne øge levealderen ved at nedbringe risikoen for at dø tidligt.
I 1960'erne investerede den japanske regering i målrettede indsatser i folkesundheden, som kan have øget levealderen:
Blandt andet forbedrede befolkningens blodtryk sig som følge af kampagner, der skulle reducere brugen af salt. Samtidig blev borgerne tilbudt blodtryksnedsættende medicin gennem deres sundhedsforsikring.
I dag har alle japanere over 40 år ret til et gratis årligt sundhedstjek.
Og indsatserne har set ud til at virke, ifølge et studie i The Lancet. Fra 1990 til 2021 steg den forventede levealder fra 79,4 år til 85,2 år.
Samtidig sker der også en levetidsgevinst, når samfund bliver mere velstillede - for eksempel oplevede Japan økonomisk vækst efter Anden Verdenskrig.
"Japan er et land med et godt fungerende sundhedsvæsen, men er også et rigt land, hvor man får mad på bordet. Så Japan er ret særegen, fordi det er et rigt samfund," siger Maria Kristiansen.
Det er dog særligt i indsatser i lokalsamfundene, at man også finder flere årsager til deres høje levealder, siger Maria Kristiansen.
Det er indsatser som gågrupper og tilgængelige lokale mødesteder, hvor frivillige hjælper de ældre japanere med at dyrke motion.
1. Japanere over 65 år kan deltage i de såkaldte saloner 'ikoino saron'. Hver måned kan de ældre japanere i nærheden af deres hjem deltage i aktiviteter indenfor kunst, musik og motion.
2. Japanere, der ikke bor i nærheden af et supermarked, har mulighed for at besøge mobile supermarkeder på to hjul. Dermed får de mulighed for selv at handle, og samtidig kan de falde i snak med sælgerne og andre.

Og det væsentlige er, at de ældre får mulighed for at møde og interagere med andre mennesker.
For selvom motion kan spille en vigtig rolle i aldring, er det i høj grad det sociale aspekt, som rykker, siger Maria Kristiansen.
"En god alderdom handler også om relationer og socialt samvær. På den måde har det japanske samfund meget tidligere end os arbejdet med et forebyggende perspektiv, som de høster frugterne af nu."
Det er altså...
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
No reviews yet